Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der skal gøre det nemmere at rekruttere “efterspurgt udenlandsk sundhedspersonale til Danmark”.
Det sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da hun i dag den 24. januar præsenterede aftalen flankeret af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) samt aftalepartierne.
– Manglen på arbejdskraft er det suverænt største problem i vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Derfor nytter det ikke, at vi spænder ben for dygtige udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil arbejde i Danmark, sagde Sophie Løhde.
Man kunne jo starte med at finde ud af, hvordan man får de 5.000 sygeplejersker, der har forladt faget, tilbage, og hvad der skal til for at fastholde dem, der overvejer at stoppe.
Harun Demirtas, 1. næstforperson i DSR
Aftalen indeholder 17 konkrete initiativer, som gør det nemmere at rekruttere udenlandske sundhedspersoner til arbejde på sygehusene og i ældreplejen.
– Vi fjerner blandt andet bøvlede regler i autorisationsprocessen, så læger og sygeplejersker hurtigere kan komme ud og give en hånd med, og vi gør det nemmere for udlændinge at arbejde som social- og sundhedshjælpere i Danmark. Samtidig indleder vi nu dialog med Indien og Filippinerne om et muligt partnerskab for rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale, tilføjede ministeren.
Fra sundhedsordfører i Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen lød det:
– Jeg er glad for, at vi gør ansøgningsprocessen mere enkel. For det skal ikke være bureaukratiske regler, som spænder ben for, at dygtige medarbejdere fra tredjelande kan give en hånd med i vores sundhedsvæsen og ældrepleje.
I 2035 vil der mangle op mod 15.000 SOSU-arbejdere, viser en fremskrivning fra Finansministeriet. Samtidig viser en analyse af DAMVAD Analytics lavet for Danske Professionshøjskoler, at der i 2030 forventes at mangle 8.200 sygeplejersker.
Det er i bestræbelserne på at løse den enorme udfordring for det danske sundhedsvæsen og rekruttere mere sundhedspersonale, at aftalepartierne har valgt at vende blikket mod fjernere himmelstrøg – konkret Indien og Filippinerne.
Regioner fyrer trods mangel på personale
På sygehuse og plejehjem mærker personalet dagligt det pres, som en grundlæggende underfinansiering af velfærden har resulteret i. Lige nu er flere regioner i gang med at nedlægge stillinger og fyre personale for at få utilstrækkelige budgetter til at hænge sammen. Det sker, selv om sygeplejersker og sosu-arbejdere samtidig mangler flere kollegaer.
At løse rekrutteringsproblemerne i det danske sundhedsvæsen ved at hente sundhedspersonale i udlandet vækker da heller ikke ubetinget begejstring blandt de hårdt pressede faggrupper og deres faglige organisationer.
I stedet for at hente sundhedspersonale i fattige lande, som helt sikkert selv har rigeligt brug for dem, kunne man sætte ind flere andre steder, mener Dansk Sygeplejeråd (DSR).
– Cirka 5.000 sygeplejersker har forladt sundhedsvæsenet, og vi ved, at mange overvejer, om arbejdet som sygeplejerske er fremtiden for dem, siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i DSR, til Arbejderen og tilføjer:
– Man kunne jo starte med at finde ud af, hvordan man får dem, der har forladt faget, tilbage, og hvad der skal til for at fastholde dem, der overvejer at stoppe.
Harun Demirtas forklarer, at DSR ikke har indblik i præcis, hvordan sygeplejerskeuddannelsen ser ud i Indien og Filippinerne. Men DSR er medlem af International Council of Nurses (ICN), der samler over 130 nationale sygeplejerskeorganisationer på verdensplan.
– Som et internationalt talerør for sygeplejersker er organisationen meget opmærksom på, at man ikke stjæler fagligt kvalificeret personale fra andre lande for at løse et nationalt problem, forklarer Harun Demirtas.
Masser af uudnyttede kompetencer
Mens DSR således finder det uetisk at stjæle sygeplejersker fra andre lande, så mener forbundet derimod, at det er direkte dumt ikke at bruge de flere hundrede sygeplejersker, som allerede nu bor i Danmark, og som har en sygeplejefaglig uddannelse med sig fra deres hjemland.
– Sproget skal naturligvis være på plads, og har de faglige mangler for at matche det danske sundhedsvæsen, så må opgaven være at opkvalificere dem, så de kan leve op til de krav, som vi stiller, mener Harun Demirtas.
Han har personligt holdt møder med en større gruppe iranske sygeplejersker, hvoraf mange i øjeblikket venter på godkendelse og autorisation for at kunne blive ansat på et dansk hospital. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der udsteder autorisation.
Sproget og kendskab til dansk kultur er vigtig
Fagforbundet FOA organiserer sosu-assistenter og andre faggrupper i den offentlige sektor. Sektorformand Tanja Nielsen siger til Arbejderen, at hun er helt enig i, at Danmark ikke skal “dræne” andre lande for kvalificeret sundhedspersonale.
På den anden side afviser hun ikke, at udenlandske kollegaer kan afhjælpe manglen på hænder på sundheds- og ældreområdet. Hun mener dog, at flere helt afgørende forudsætninger skal være på plads, for at det giver mening at hente indisk og filippinsk arbejdskraft til Danmark.
– Helt grundlæggende må vi forudsætte, at når der bliver lavet aftaler på regeringsniveau, så har de, der indgår disse aftaler centralt, styr på, om det overhovedet er en mulighed, siger sektorformanden og fortsætter:
– FOA mener, at de, der har lyst til at arbejde med ældre, skal have muligheden, det er bare afgørende at kvalifikationerne er til stede. Der skal være kendskab til dansk kultur, og så skal man kunne begå sig på dansk både mundtligt og skriftlig. Danskkundskaber er nødvendige for at kunne snakke med og gøre sig forståelig over for borgerne. Ligesom det er vigtig at kunne læse og skrive dansk for at leve op til krav om dokumentation og overlevering til kollegaer.
Endelig peger Tanja Nielsen på, at det er vigtigt, at de udenlandske sundhedsansatte har en vis indsigt i og forståelse for dansk kultur, og at de bliver sikret ordentlige leve- og arbejdsvilkår.
Nu går man i dialog med Indien og Filippinere
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan partnerskaberne med Indien og Filippinerne konkret kan tilrettelægges, herunder mulige uddannelsesindsatser i de pågældende lande.
Det vil afhænge af den videre dialog med de pågældende lande, som Udenrigsministeriet i samarbejde med blandt andre Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vil indlede.
Der vil blive fulgt op på implementeringen af de 17 initiativer – indeholdt i aftalen – efter tre år.
“Så man kan vurdere, om de har haft den tiltænkte effekt, og om der er behov for justering”, står der i pressemeddelelsen om aftalen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
