Landet Rundt
Politikeres navne skal kunne slettes fra Afghanistan-redegørelse
Politikerne bag den danske krigsdeltagelse i Afghanistan skal have ret til at få deres navne slettet i den redegørelse om krigen, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er i gang med at lægge sidste hånd på.
Det besluttede Folketingets Præsidium torsdag efter et langt forløb.
Redegørelsen blev bestilt af et stort flertal i Folketinget, da Danmark og de andre lande bag krigen i Afghanistan måtte flygte fra Afghanistan, og Taleban-bevægelsen genvandt magten.
Rapporten har været klar til offentliggørelse i mere end et år. Men den ligger på en krypteret computer i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet for at vente på, at Folketingets Præsidie skulle tage stilling til, om forskerne bag rapporten må citere fra referaterne fra de lukkede møder, som Udenrigspolitisk Nævn har holdt op til og under Afghanistan-krigen.
Det er Søren Gade, der er formand for Folketingets Præsidium, der nu har besluttet, at politikerne skal kunne slette deres navne fra redegørelsen.
Gade var forsvarsminister i perioden 2004 til 2010, hvor Danmark, USA og resten af NATO’s krigsdeltagelse i Afghanistan var på sit højeste.
I alt blev 44 danske soldater dræbt i Afghanistan. Tusindvis kom hjem med psykiske og fysiske mén.
Fattige har ikke råd til at forberede sig på kriser
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning.
Det viser en spørgeundersøgelse, som Røde Kors har foretaget blandt 2137 forældre, der har modtaget julehjælp.
Resultatet afslører ulighed i hjemmeberedskabet og en stor utryghed blandt landets mest sårbare familier.
Myndighederne opfordrer til, at alle borgere i Danmark opbygger et lager af madvarer, vand, medicin og kontanter nok til at klare sig i mindst tre dage, hvis en krise rammer landet.
Men langt fra alle har den mulighed: Især når det gælder mad og vand, er de mest økonomisk trængte borgere i samfundet markant dårligere forberedt end den øvrige befolkning, viser rapporten fra Røde Kors.
Halvdelen af de adspurgte svarer, at de ikke har tilstrækkeligt mad og drikke til mindst tre dage. (Mod 24 procent af den generelle befolkning).
Forældrene lægger ikke skjul på, at deres pressede økonomi gør det svært at få råd til et hjemmeberedskab:
– Vi har ikke engang råd til at komme igennem en måned med mad og så videre. Der er ingen luft i økonomien til forberedelse, fortæller en af de adspurgte.
Også når det gælder elektricitet, FM-radio og varme er andelen uden hjemmeberedskab blandt de økonomisk trængte familier betydeligt højere end den gennemsnitlige dansker.
– Tallene viser desværre, at anbefalingerne om hjemmeberedskab ikke er realistiske for mange familier i Danmark, og flere uddyber i undersøgelsen, at de slet ikke kan se for sig, hvordan de skal kunne bygge et lager op, når de ikke kan få pengene til at række til hverdag. Der er en følelse af afmagt hos dem, men bidrager også til en frygt for, at de er prisgivet og i øvrigt selv skyld i det, skulle krisen komme, og de ikke er forberedte, siger Louise K. Jühne Paulsen, beredskabschef i Røde Kors.
Røde Kors opfordrer nu myndighederne til at være tydeligere om, hvilken hjælp mennesker i udsatte positioner kan få, hvis de ikke selv har et hjemmeberedskab.
16 organisationer og firmaer: Skriv nul moms på frugt og grønt i regeringsgrundlaget
Den kommende regering bør afskaffe momsen på frugt og grønt i regeringsgrundlaget.
Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra en bred alliance af forbrugere, arbejdere, fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer og naturorganisationer.
Fødevarepriserne er historisk høje, og usikkerheden omkring Hormuzstrædet kan udløse en energikrise, der vil forværre situationen yderligere, advarer organisationerne.
Lavere priser på frugt og grønt vil betyde, at danskerne får bedre råd til at købe ind samt øge forbruget af sunde, grønne fødevarer, der kan forebygge en lang række sygdomme.
Den nationale undersøgelse om danskernes kost og fysiske aktivitet viser tydeligt, at danskerne bevæger sig længere væk fra de officielle kostråd om 600 gram frugt og grønt dagligt. Kun 7 procent af danskerne lever op til kostrådene for frugt og grønt, og for voksne danskere er forbruget af frugt faldet med hele 57 procent over en periode på 10 år.
Samtidig stiger antallet af danskere med forebyggelige sygdomme, og i dag lever rekordmange danskere med type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er en bekymrende udvikling, som nulmoms på frugt og grønt kan være med til at vende. Vi har brug for et samfund, hvor det sunde valg bliver et billigere og nemmere valg for forbrugerne.
Et politisk flertal har allerede før valget afsat seks milliarder kroner til lavere fødevaremoms og nedsat en arbejdsgruppe, der skal pege på en konkret model.
Efter hundredvis af lovbrud: Fynsk kommune skal kulegraves igen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet, at Ankestyrelsen skal genåbne sagen om lovbrud og svigt i Nyborg Kommunes socialforvaltning.
Det viser et brev til Ankestyrelsen, som DR har fået aktindsigt i.
Beslutningen kommer, blot et halvt år efter Ankestyrelsen ellers meldte ud, at der ikke ville blive rejst en tilsynssag.
“De oplysninger, Ankestyrelsen har baseret sin beslutning om at afvise at rejse en tilsynssag på, er utilstrækkelige. Ministeriet har på den baggrund besluttet at pålægge Ankestyrelsen at tage sagen op til ny behandling”, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Herudover skal styrelsen undersøge, om Nyborg Kommune “har pligt til at genoptage sager, som er endeligt afgjort”.
Skandalen i Nyborg begyndte i december 2023, hvor en ekstern rapport afslørede lovbrud i flere hundrede børnesager.
Rapporten pegede samtidig på “manglende faglighed” i sagsbehandlingen og “forråelse” blandt en gruppe medarbejdere.
I oktober 2025 meddelte Ankestyrelsen, at den havde droppet at rejse en tilsynssag mod Nyborg Kommune, da man vurderede, at kommunen havde redegjort for “en positiv udvikling i sagsbehandlingen”, som det hed.
Men dén konklusion fejer Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu altså fuldstændig af bordet. Ifølge ministeriet har Ankestyrelsen nemlig ikke arbejdet “tilstrækkeligt præcist” med at få klarlagt, om Nyborg Kommune “er ophørt med at have en ulovlig praksis”.
Værnepligtige i uniform indtager universitet
36 droneværnepligtige startede sidste mandag på et forløb på Syddansk Universitet, hvor de skal lære at bygge og reparere droner.
Det nye forløb er et resultat af et tæt samarbejde mellem SDU Dronecenter og Forsvarets Dronecenter.
Det er første gang, at uniformerede studerende indtager Syddansk Universitet (SDU).
– Ukraine-krigen har både blandt forskere på universitetet og blandt danskerne generelt omkalfatret synet på forsvar og sikkerhed, så man nærmest kan tale om et tidehverv, som den tidligere tyske kansler Scholz har kaldt det. Jeg mærker stor opbakning til, at vi som universitet også skal skabe værdi gennem samarbejde med Forsvaret, siger Jens Ringsmose, rektor på SDU.
Hver tredje dropper konfirmationen
Hver tredje ung i Danmark ønsker ikke at blive konfirmeret.
I 2025 blev 42.781 unge konfirmeret. Det er 8000 færre end for 20 år siden.
Især de unge i storbyerne ønsker ikke at blive konfirmeret, viser en ny opgørelse fra Lavendla.
På Sjælland bliver 54 procent af de 13-15-årige konfirmeret. I byer som Ishøj bliver blot 24 procent konfirmeret, Brøndby (33 procent), Albertslund (33 procent) og København (42 procent).
I Jylland konfirmeres 72 procent af de unge.
– Jeg tror, vi vil se den samme tendens de næste mange år, at flere og flere i byerne vælger konfirmationen fra, mens man i de mindre samfund på landet fortsat følger traditionen. På landet eksisterer der stadig en forventning om, at man bliver konfirmeret, som ikke på samme måde findes i byerne, vurderer Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla.
En undtagelse er Nordsjælland, hvor kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk ligger på 69-75 procent, på niveau med de jyske kommuner, hvor flest bliver konfirmeret.
– Det er interessant, at Nordsjælland skiller sig ud med en høj konfirmationsrate på trods af nærheden til København. Det kunne tyde på, at der i de kommuner stadig er en stærk social forventning om konfirmation som fælles begivenhed, siger Henriette.
At færre unge vælger konfirmationen fra betyder ikke, at behovet for at markere livets store overgange er forsvundet.
– Behovet for at blive fejret og for at høre til et fællesskab forsvinder ikke, det ændrer bare form. Flere og flere unge, der markerer overgangen til voksenlivet med en rejse, en stor oplevelse eller en nonfirmation, hvor fejringen er i centrum uden den religiøse ramme. Festen og fællesskabet er der stadig, det er bare ikke længere givet, at man vælger de kirkelige rammer, påpeger Henriette Rendbæk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
