Landet rundt
Udsatte familier lider under høje priser
Stigende priser på dagligvarer har store konsekvenser i hverdagen hos økonomisk udsatte familier.
Det viser en ny undersøgelse blandt deltagere i Blå Kors Danmarks familienetværk.
79 procent af familierne oplever, at de stigende priser påvirker deres trivsel “meget” eller “rigtig meget”.
Ifølge undersøgelsen betyder de stigende fødevarepriser, at tre ud af fire af familierne har måttet skære ned på basale varer som frugt, grønt og kød.
Det må være et fælles ansvar, at alle danskere har adgang til rent drikkevand direkte fra hanen.
Christian Fromberg, kampagneleder, Greenpeace
Flere fortæller også, at de fravælger udflugter, tøj, nødvendig medicin og andre basale udgifter, herunder tandlægebesøg for de voksne, for at få økonomien til at hænge sammen.
– Vi taler ikke om at skære ned på luksus, men om familier, der må droppe medicin og sund mad til deres børn. Det er fravalg, som ikke kun påvirker børnenes trivsel her og nu, men også langt ind i fremtiden, hvor de risikerer dårligt helbred og udfordringer med uddannelse og arbejde, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Priserne på mad og drikkevarer er steget med 32 procent de seneste fem år, viser en analyse fra Danmarks Nationalbank.
Selv om der netop er blevet udbetalt en fødevarecheck til blandt andre økonomisk udsatte danskere, er det stadig dyrt at handle i supermarkedet.
– En fødevarecheck kan give ro i maven her og nu, men den ændrer ikke ved, at mange familier står i samme situation, når checken er opbrugt. Det forebygger ikke den sociale marginalisering, som følger med vedvarende økonomisk pres, advarer Morten Skov Mogensen.
Blå Kors-undersøgelsen viser desuden, at over halvdelen af familierne har fravalgt tandlæge, udflugter og tøj. Herudover svarer 38 procent, at de må undvære gaver.
Det betyder, at rigtig mange børn har en hverdag med færre sociale aktiviteter og ikke har de samme som deres jævnaldrende.
Udviklingen bekymrer Blå Kors Danmark, som efterlyser større fokus på de mest udsatte familier.
– Det er børnene, der betaler prisen, når der bliver skåret ned på det mest basale, og når økonomien spænder ben for at være med. Når børn ikke kan deltage i sociale aktiviteter, risikerer de at stå udenfor. Derfor er det afgørende, at der findes fællesskaber, hvor alle kan være med – uanset økonomi, siger Morten Skov Mogensen.
Direktørens løn stikker af
Direktørernes lønninger vokser langt hurtigere end helt almindelige lønmodtageres.
Det viser en analyse, som NGO’en Oxfam Danmark har foretaget ved hjælp af tal fra Capital IQ-databasen og Danmarks Statistik.
Siden 2019 er danske topdirektørers løn steget 48 gange hurtigere end danske lønmodtageres.
I perioden fra 2019 til 2025 er lønningerne (inklusive diverse bonusordninger) for topdirektørerne i Danmarks 25 største børsnoterede virksomheder steget med 115 procent, mens lønnen for lønmodtagere i samme periode kun er steget med 2,4 procent. Begge tal er renset for inflation.
I gennemsnit tjener en administrerende direktør i disse firmaer 24 millioner kroner om året.
– Lønningerne i toppen vokser markant hurtigere end for det brede flertal. Mens de fleste danskere oplever, at deres løn bare lige holder trit med inflationen, har toplederne haft massive lønstigninger. Den voksende forskel er med til at puste yderligere til den stigende ulighed i Danmark, siger Rune Møller Stahl, ulighedsanalytiker i Oxfam Danmark.
Men det er ikke kun i Danmark, at topdirektørernes lønninger stiger langt mere end almindelige arbejderes.
I verdens største virksomheder er direktørernes lønninger i gennemsnit steget med 11 procent siden 2019, mens den gennemsnitlige arbejder oplevede en reallønsstigning på 0,5 procent.
Det viser en global analyse, som er lavet af Oxfam sammen med den internationale faglige sammenslutning ITUC. Sammen har de undersøgt de 1500 bedst betalende virksomheder i 33 lande, som har rapporteret topdirektørlønninger for 2025.
– Det er en global tendens, at topdirektørerne stikker af fra de almindelige lønmodtagere. Og Danmark er ikke immun for den stigende ulighed. Det kalder på, at vores politikere tager udviklingen meget alvorligt, siger Rune Møller Stahl.
Oxfam Danmark kræver, at den kommende regering bør have fokus på at mindske uligheden mellem lønmodtagere og topdirektører.
Det kan eksempelvis ske ved at indføre en ulighedslov med klare målsætninger for, hvor høj uligheden herhjemme må blive.
Herudover bør Danmark også arbejde for at reducere ulighed i de lande, som Danmark giver udviklingsbistand til.
Færre uddannelsestilbud til unge med diagnoser
Efterspørgslen på særligt tilrettelagte forløb målrettet unge med diagnoser som adhd eller autisme er steget med 86 procent på tre år.
Alligevel står over halvdelen af de eksisterende forløb til at lukke om få år, hvis EPX-reformen, der nedlægger den to-årige HF-uddannelse, gennemføres uændret.
Dermed står unge og andre mennesker med en diagnose i en svær situation, hvor de om få år ikke længere har den samme adgang til en uddannelse, der er målrettet dem. Det vækker bekymring i Danske HF & VUC.
– Hvis ikke politikerne handler på det og får de særlige forløb indtænkt i EPX-reformen i tide, så vil rigtigt mange af de unge, som har mest brug for støtte i uddannelserne, efterlades uden et ordentligt tilbud. Jeg oplever egentlig politisk velvilje, men den velvilje skal følges op af handling, så snart en ny regering er kommet i arbejdstøjet, siger Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC.
I aftalen om epx-reformen, som den afgående SVM-regering, Dansk Folkeparti og SF står bag, er der lagt op til, at der kan oprettes forlængede forløb på den nye uddannelse. Men det er ingen forpligtelse, så det vil derfor være op til den enkelte udbyder, om der skal oprettes særligt tilrettelagte forløb på epx. Da det kræver erfaring og kompetencer at oprette særligt tilrettelagte forløb, og en ledelse, der er villig til at prioritere området, er Tue Sanderhage bekymret for, om forløbene bliver oprettet.
– På VUC’erne har vi brugt 15 år på at opbygge uddannelser for alle, uanset hvor de er i livet. Vi har i sektoren erfaring og viden om disse forløb og ikke mindst viljen til at sikre, at alle kan tage en uddannelse, også selv om de har en diagnose eller andre udfordringer. Og vi risikerer, at VUC’ernes erfaring skylles ud med badevandet, og at de mest sårbare elever kommer til at betale prisen, advarer Tue Sanderhage.
Krav om gratis transport for ikke-digitale danskere
Når det fysiske rejsekort bliver afskaffet i slutningen af maj og starten af juni, bliver op mod 50.000 voksne danskere i praksis udelukket fra kollektiv transport, advarer Ældre Sagen.
De er nemlig afhængige af en fakturaløsning til deres Basiskort. Men fakturaløsningen er først klar til september. Derfor kræver Ældre Sagen, at de 50.000 danskere rejser gratis, indtil fakturaløsningen er klar.
Kravet kommer, fordi det fysiske rejsekort på kort tid er blevet erstattet af en app. Men appen er ikke for alle, og det planlagte ikke-digitale alternativ er ikke klar. Det rammer nogle af de mennesker, der allerede er hårdest ramt af den digitale udvikling i vores samfund, advarer Ældre Sagen.
– Vi har hørt fra mange medlemmer, som er nervøse og derfor spørger os, hvornår løsningen kommer. Det er nemlig helt afgørende for dem at kunne benytte kollektiv transport. De har tålmodigt ventet og regnet med at få god tid til at komme over på den nye løsning. Når man lukker Rejsekortet og slukker de blå punkter på stationerne, inden løsningen også er klar til dem, så svigter man de ikke‑digitale i vores samfund. Ikke-digitale danskere bliver bogstavelig talt efterladt på perronen, mens digitaliseringstoget buldrer derudad for os andre, siger Louise Kambjerre Scheel, chefkonsulent i Ældre Sagen.
250.000 voksne danskere er i dag fritaget for digital post, fordi de eksempelvis har problemer med at bruge en computer eller en smartphone. 110.000 voksne danskere har ikke MitID.
Ifølge Ældre Sagen er op mod 50.000 danskere afhængige af at kunne betale med kontanter og brug af faktura.
Men den lovede fakturaløsning til Basiskortet til de ikke-digitale er ikke klar til tiden og bliver først klar til efteråret.
– Når den samlede nye løsning ikke er klar til tiden, og når man alligevel vælger at lukke Rejsekortet og slukke de blå punkter, så må konsekvensen være klar: Det skal være gratis for de berørte ikke-digitale at rejse med tog og bus, indtil fakturaløsningen er på plads, siger Louise Kambjerre Scheel.
Ifølge Ældre Sagen er situationen ikke en enlig svale i konsekvenserne af den digitale udvikling. Tværtimod er den blot endnu et eksempel på, at ikke‑digitale mennesker presses længere og længere ud af samfundets fælles løsninger.
– Vi har i løbet af de seneste år set flere eksempler på, at ikke-digitale rammes hårdere end andre. Denne gang er fakturaløsningen ikke klar til tiden, og det sker, mens vi stadig kæmper med konsekvenserne af et postvæsen, der ikke havde løsningerne til de ikke-digitale klar til tiden, siger Louise Kambjerre Scheel.
Greenpeace tilbyder at teste drikkevand
Onsdag og torsdag i denne uge kan borgerne i områderne omkring Aalestrup og Svenstrup få testet deres drikkevand for nitrat.
Testen skal især give lokale med private vandboringer et fingerpeg om kvaliteten af deres drikkevand. Deres vand bliver nemlig ikke testet af myndighederne i dag.
– Når staten ikke længere kontrollerer de små private boringer, risikerer mange borgere at stå uden viden om det vand, de drikker hver dag. Også i områder hvor der generelt måles et meget højt nitratniveau i grundvandet. Vi ønsker at give interesserede borgere et fingerpeg om deres vandkvalitet – og samtidig håber vi, at det sender et klart signal til Christiansborg, om at de bør genindføre kontrollen med husstandsboringerne, siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace.
Forskning har vist, at nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft.
Og for nylig anbefalede en international ekspertgruppe nedsat af SVM-regeringen, at grænseværdien for nitrat i vand skal sænkes til en ottendedel af den nuværende grænseværdi – fra 50 milligram per liter til 6 milligram per liter.
Greenpeace besøger netop Aalestrup og Svenstrup, fordi de to byer ligger i det såkaldte nitratbælte, hvor en intensiv landbrugsdrift på sårbare jorde betyder, at meget nitrat er sivet ned i grundvandet.
Aalborg Kommune har allerede besluttet, at de fremover vil rense drikkevand på grund af omfattende nitratforurening. Det vil øge vandregningen for en gennemsnitlig husstand med omkring 1000 kroner.
– Det må være et fælles ansvar, at alle danskere har adgang til rent drikkevand direkte fra hanen. Regningen og ansvaret skal ikke bare hænge på de ramte områder som Nordjylland. Som noget af det allerførste må en ny regering se at få stoppet forureningen ved kilden og sikre sig, at alle borgere igen får testet deres vand, uddyber Christian Fromberg.
Det var VLAK-regeringen under Lars Løkke Rasmussen, der i 2017 valgte at droppe kontrollen med de små private boringer. Det betyder, at myndighederne i dag ikke længere kan følge med i, hvordan drikkevandskvaliteten er hos de danskere, der er selvforsynende med drikkevand.
– Mange vandboringer er slet ikke omfattet af myndighedernes kontrol. Der er formentlig i dag omkring 100.000 danskere, der får drikkevand fra deres egen husstandsboring. Det giver et kæmpe mørketal for, hvor rent vand danskerne faktisk drikker. Når vi samtidig ved, at en meget stor del af boringerne er i Nordjylland, hvor der er allermest nitratforurening, så skylder vi at tage det meget mere seriøst, siger Christian Fromberg.
Skoleelever mod lovforslag om fysisk magt
På fredag den 8. maj demonstrerer skoleelever fra hele landet på Christiansborg Slotsplads imod lovforslaget om fysisk indgriben.
Eleverne samles klokken 12 ved Kløvermarkens Idrætsanlæg på Amager i København. Herfra går de i samlet flok til Christiansborg Slotsplads.
Budskabet er enkelt: Drop idéen og lovforslaget om fysisk indgriben!
Det var den daværende SVM-regering, der fremlagde et lovforslag, der vil give ansatte i folkeskolen udvidet adgang til at anvende fysisk magt over for elever.
Da der blev udskrevet valg, blev processen sat i bero, men eleverne er bekymrede for, at det får nyt liv efter regeringsdannelsen.
Derfor går de nu på gaden for at sikre, at den nye regering ikke fremsætter lovforslaget igen.
– Vi skal i Danmark have en god grundskole, og det kræver noget. Det kræver ordentlige investeringer, samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger, ledere og politikere. Og så kræver det, at skolen er et trygt sted at være. At skolen bliver tryg, er det sidste, man opnår med flere fysiske indgreb. Vi skal sikre, at alle elever er trygge, bliver dannede og lærer noget, når de går i skole. Det skal sikres gennem investeringer i og vilje til at arbejde med fællesskabet. Ikke ved at reducere de voksne i skolen til nogle, der mest af alt minder om dørmænd, siger Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever.
Demonstrationen er arrangeret af Danske Skoleelever og er åben for alle, der bakker op om budskabet. Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og andre interesserede er velkomne til at møde op og marchere med fra Amager til Christiansborg.
Flotille med dansker sejler stadig mod Gaza
I lørdags satte fire både fra Freedom Flotilla Coalition sejl og satte kurs mod Gaza fra Siracusa på Sicilien.
Ombord på en af bådene er danskeren Tara Adler.
– Jeg sidder lige nu på Skibet Adalah. Palæstinensiske flag flagrer i brisen. Besætningen består af almindelige civile, der som jeg ikke vil vente på, at dem med ansvaret rent faktisk handler. De har vist, at de er ligeglade med Gazas befolkning. De har vist, at de er ligeglade med deres egne borgeres insisteren på, at international lov skal opretholdes, og at forbrydelser imod menneskeheden skal have konsekvenser. Sammen med sorgen og vreden lever håbet i mig. Det er det håb, der får os til at sejle, fortæller Tara Adler på vej til Gaza.
Ud over Tara Adler er der otte andre frivillige fra USA, Spanien, Australien og Belgien.
Selv om 22 af flotillens første både i sidste uge blev angrebet og kapret af israelske soldater, så fortsætter Tara Adler og de andre aktivister deres sejlads til Gaza.
De 22 både, der blev angrebet, var en del af en større gruppe på 55 fartøjer fra Global Sumud Flotilla, der sejlede afsted fra Sicilien søndag i forrige uge.
22 af bådene – med 125 frivillige ombord – blev ulovligt angrebet af israelsk militær natten til torsdag i sidste uge i internationalt farvand.
Men der er fortsat 33 både tilbage i fortroppen. Og nu har yderligere fire både fra Freedom Flotilla Coalition retning mod Gaza for at mødes med fortroppen.
Siden støder endnu flere både til fra Grækenland og Tyrkiet.
Dermed er det den største civile flotille nogensinde, der er på vej for at bryde Israels maritime blokade af Gaza.
– ‘Moderkonflikten for alle konflikter i Mellemøsten’ kaldes den uløste situation for Palæstina af flere fremtrædende diplomater og politikere, blandt andre Antonio Guterres, Martin Schulz og Romano Prodi. Alligevel glemmer verden hurtigt situationen for den palæstinensiske befolkning i det sønderbombede Gaza og i den hastigt skrumpende Vestbred. Derfor sejler vi nu igen afsted mod Gaza. Vi vil fortælle befolkningen i Gaza, at vi er med dem, og fortælle verden, at vi fortsætter, så længe folkedrabet mod palæstinenserne fortsætter, uden at verden griber ind, siger Bent Erik Krøyer fra Ship to Gaza – Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
