STARK bryder sympatikonflikt
Besparelser på de københavnske bosteder for udviklingshæmmede voksne har gennem de seneste 18 år medført forringelser for beboerne i et omfang, så man kan have svært ved at tro det.
Det fortæller Annette-Marie Frimann Jensen, som er mor til en multihandicappet kvinde, som gennem de seneste 18 år har boet på et bosted i Københavns Kommune.
De stadig ringere forhold går først og fremmest ud over de handicappede beboere, men også personalet bliver ramt. En helt ny undersøgelse fra fagforbundet FOA konkluderer, at mere end hver fjerde, som arbejder med mennesker med fysiske og psykiske handicap, overvejer at forlade deres fag.
Annette-Marie Frimann Jensen er med i Handicapaktivisterne, som arbejder for bedre forhold for voksne udviklingshæmmede borgere på bostederne i Københavns Kommune. Hun har hørt om FOA’s undersøgelse og er urolig for, at vilkårene på bostederne efter økonomiaftalen mellem kommunerne og staten skal blive yderligere forringet med yderligere nedskæringer og personaleflugt til følge.
Læs også
Hun understreger, at løsningen ikke er, som det ellers ofte forsøges med i dag, at personalet kommer på kurser, som skal forbedre deres færdigheder i at kommunikere med beboernes forældre eller lignende. Hun mener, at mere personale og ordentlige arbejdsforhold er eneste farbare vej frem, hvis beboernes og personalets vilkår skal forbedres.
– Tidligere kom beboerne på udflugter ud af huset og fik derved nye, spændende oplevelser til sanser og sjæl. I dag er det ikke en gang muligt at tage nogen af beboerne med til den nærliggende café, som ellers er indrettet, så det er muligt at aflægge den et besøg, fortæller Annette-Marie Frimann Jensen og fortsætter:
– Mange andre ting er der heller ikke længere mulighed for. For eksempel er det småt med tid til at lære beboerne at blive bedre til at spise selv eller at lære dem at bruge nogle nye tegn, så de bedre kan kommunikere deres ønsker og behov ud til personalet.
Foreløbige nedskæringer kan mærkes
For 18 år siden var det normale på datterens afdeling, at der altid var tre til fire ansatte sammen med afdelingens otte beboere.
– I dag er det normale, at der er to på arbejde samtidigt til at hjælpe de otte beboere. Og det sker – for eksempel ved sygdom – at én fra personalet er alene med alle otte, indtil man får fat i en vikar, fortæller den bekymrede mor og fortsætter:
– Normeringen, som den er i dag, betyder blandt andet, at der ikke er tid til, at man kan være to, når en beboer skal i liften, sådan som man kunne før i tiden.
Hvis det skal være attraktivt at gå på arbejde, skal man kunne se, at ens indsats nytter.
Torben Hollmann, sektorformand, FOA’s social- og sundhedsområde.
Det er som regel heller ikke muligt at være to medarbejdere til at børste tænder på de beboere, der har brug for ekstra hjælp til tandbørstningen.
Det kan også ske, at en medarbejder er nødt til at tage en beboer, som ikke kan være alene, med ind i lokalet, hvor en anden beboer skal skiftes. Personalet kan være nødt til at tage sådanne prioriteringer af hensyn til beboernes sikkerhed, men Annette-Marie Frimann Jensen mener, at sådanne forhold er uværdige for beboerne.
Annette-Marie Frimann Jensen understreger, at personalet på datterens bosted er kompetente og ud fra de eksisterende betingelser gør, hvad de kan for at give beboerne de bedst mulige forhold. Hun ærgrer sig over og er ked af, at personalet ikke så tit i dagligdagen har mulighed for at bruge alle de fine kompetencer, som de besidder, fordi tiden ofte bruges til presserende, praktiske gøremål.
Advarer om kommende stor personalemangel
FOA, som blandt andet organiserer cirka 11.000 ansatte inden for det specialiserede socialområde, advarer om, at kommende besparelser på området kan føre til stor fremtidig personalemangel. Vel at mærke når det i forvejen er svært at skaffe nok ansatte og især nok med den rette uddannelse.
Advarslen kommer i kølvandet på økonomiaftalen mellem staten og kommunerne, som ifølge FOA underprioriterer budgetterne på området med 800 millioner kroner. Advarslen får ekstra tyngde på baggrund af resultatet af den undersøgelse, som forbundet har lavet blandt knap 2.000 ansatte på bosteder, døgninstitutioner og i psykiatrien.
Ud over at 27 procent overvejer helt at forlade faget, så viser undersøgelsen, at fire ud af 10, som arbejder i det specialiserede socialområde, overvejer at forlade deres arbejdsplads.
Torben Hollmann er FOA’s sektorformand på social- og sundhedsområdet:
– Det er hæsligt. Men helt ærligt kan jeg godt forstå det. Hvis det skal være attraktivt at gå på arbejde, skal man kunne se, at ens indsats nytter. Det er svært at få øje på, hvis ressourcerne er så knappe, at man ikke kan udfolde sin faglighed, udtaler han til foa.dk.
Protester fortsætter
Forholdene på det specialiserede socialområde fik i sommeren 2019 en gruppe unge med handicap til at protestere over omfattende nedskæringer i Københavns Kommune.
Efter økonomiaftalen mellem staten og kommunerne demonstrerede Handicapinitiativet – opstået i protest mod kommende nedskæringer – i juni måned, og initiativet fortæller til Arbejderen, at der bliver nye protester på Folketingets åbningsdag i mindst ni byer.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
