Et år senere
BUPL undersøger hvert år, hvordan det står til med pædagogernes arbejdsmiljø.
24.000 pædagoger landet over har i år deltaget i fagforbundets undersøgelse, og 61 procent af medlemmerne mener, at de har et godt eller meget godt arbejdsmiljø, mens hele 39 procent ikke mener, at de har det.
Undersøgelsen viser samtidig, at de pædagoger, som jævnligt står alene med store børnegrupper, er mindre tilfredse med arbejdsmiljøet, end dem der ikke gør.
Andelen af pædagoger med et dårligt arbejdsmiljø er således mere end dobbelt så høj blandt de pædagoger, som var alene med mange børn sidst, de var på job, end dem som ikke var det, viser undersøgelsen.
Ud af de 24.000 pædagoger var 61 procent alene med en stor børnegruppe, sidst de var på arbejde, lyder det også i undersøgelsen. Pædagogerne var i gennemsnit alene med ni børn i vuggestuerne og 17 børn i børnehaverne.
Den politiske aftale om minimumsnormeringer, som blev indført i december 2020, har mindsket risikoen for, at pædagogerne står alene med store børnegrupper. I 2021 var det således 67 procent af pædagogerne, der sidste gang, de var på arbejde, stod alene med en stor børnegruppe, hvor tallet altså nu er faldet til 61 procent.
Trods en udvikling, der går i den rigtige retning, så mener BUPL-formand Elisa Rimpler stadig, der er langt igen:
– Der er stadig alt for mange pædagoger, som oplever at stå alene med store børnegrupper, udtaler hun på BUPL’s hjemmeside.
Læs også
Indland
For meget stress og for lidt kontakt
Undersøgelse bekræfter dårlige arbejdsvilkår, som har alvorlige konsekvenser for både pædagoger og børn
BUPL’s undersøgelse viser også, at pædagogernes tilfredshed med arbejdsmiljøet afhænger af, om de har tid til at bruge deres faglighed optimalt i jobbet. 74 procent af de pædagoger, som har tid til at bruge fagligheden optimalt, synes, at de har et godt eller meget godt arbejdsmiljø, mens blot 29 procent af de pædagoger, som fortæller, at de ikke har tid til at bruge deres faglighed optimalt i arbejdet, har samme opfattelse.
Risiko for store konsekvenser for de allermindste
Thomas Gitz-Johansen er ph.d. og lektor ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitets Center. Han har gennem et år observeret det følelsesmæssige samspil mellem det pædagogiske personale og vuggestuebørn i alderen et halvt til to år i forskellige institutioner.
Han fortæller til BUPL’s hjemmeside, at hans observationer har gjort det tydeligt for ham, hvor stor betydning det har for børnene, om pædagogerne har tid nok til at hjælpe, når børnene er kede af det, utrygge og overstimulerede.
Han fortæller også, at det overrasker ham, at samfundet har så lidt fokus på den arbejdsopgave, som pædagogerne har med at være der for de helt små børn og at trøste dem, berolige dem og at gøre dem trygge, når de har brug for det.
Han undrer sig over, at samfundet ikke sikrer sig, at pædagogerne har tid nok til denne basale omsorgsopgave, og tilføjer:
– Når små børn i vuggestuerne oplevelser manglende omsorg, sætter det sig negativt i dem resten af livet.
– Hvis børn ofte oplever ikke at få hjælp eller omsorg, så lærer de kort fortalt, at man må klare sig selv, og det er ikke altid den bedste læring, når man er lille. Små børn skal have hjælp til at trives og udvikle sig. Så det er godt, hvis de situationer opstår sjældnere.
24.000 pædagoger har deltaget i BUPL’s trivselsundersøgelse 2022.
61 procent af pædagogerne mener, at de har et godt eller meget godt arbejdsmiljø.
74 procent af de pædagoger, der har tid til at bruge deres faglighed optimalt, mener, at de har et godt arbejdsmiljø.
29 procent, af de pædagoger, som ikke har tid til at bruge deres faglighed optimalt i jobbet, mener, at de har et godt eller meget godt arbejdsmiljø.
61 procent af pædagogerne i undersøgelsen angiver, at de er alene med store børnegrupper på jobbet. Disse pædagoger er i gennemsnit alene med ni vuggestuebørn, 17 børnehavebørn eller 22 børn i SFO.
30 procent af pædagogerne angiver, at de altid eller ofte har minimumsnormeringer i deres institution. Det betyder, at de i vuggestuer altid eller ofte højest er alene med tre børn ad gangen og i børnehaver altid eller ofte højest er alene med seks børn. 70 procent af pædagogerne fortæller, at de sjældent eller aldrig har minimumsnormeringer i deres institution.
23 procent af daginstitutionspædagogerne fortæller, at de arbejder på en stue, hvor de er den eneste pædagog.
Thomas Gitz-Johansen understreger, at opgaven med omsorgen kræver, at de voksne er engagerede og kvalificerede, og hvis andelen af ikke-uddannet personale stiger i institutionerne, så øger det kravene til den institutionskultur, der skal sikre, at børnene får omsorg af den nødvendige kvalitet.
Han tilføjer:
– Vi har nu en generation af børn og unge, der er udfordret både psykisk og følelsesmæssigt.
Efter hans mening burde det derfor være åbenlyst, at hvis vi skal forebygge, skal vi sætte ind på vuggestueområdet:
– Jo mere og jo tidligere man som lille barn oplever at få sine grundlæggende behov set og opfyldt, jo mere vil man vokse op med et solidt og trygt selv og en fornemmelse af, at verden er et godt sted at være.
Fokus på sprog er bekvemme uden at opfylde behovene
Thomas Gitz-Johansen spørger videre om det fokus, som der i de seneste 10 år er kommet på den sproglige udvikling og på sprogtest i barnets første år, er berettiget. Herom siger han:
– Min oplevelse er, at det virker som et dejligt sikkert sted at tale om sprogudvikling og sprogtest. Så behøver vi ikke at tale om grundlæggende behov, og så behøver vi ikke at tale om børnenes følelser. Det er svært, og det er hårdt at være i.
Thomas Gitz-Johansen ved, hvad han taler om. Han overværede således jævnligt i sin forskning, hvordan vuggestuebørn blev overvældet af følelsesmæssige belastninger, som de nogle gange ikke fik hjælp til at klare.
Oplevelserne i vuggestuerne påvirkede ham så meget følelsesmæssigt, at han i forbindelse med projektet i en kortere periode var nødt til at tage fri og bede om ekstra supervision.
Han tilføjer, at forældres fokus, når de afleverer deres børn i vuggestue, nok heller ikke er, om deres børn bliver tilstrækkeligt sprogstimuleret og sprogtestet. De tænker nok snarere på, om deres barn har det godt i vuggestuen, mener han.
Læs også
Indland
Anbefaling af den antiautoritære pædagogik
Forsker mener at pædagogik kan forebygge mistrivsel hos børn
Udviklingen går den forkerte vej
BUPL oplyser, at 57 ud af landets 98 kommuner vil skære på daginstitutionsområdet i budgetterne for 2023, og besparelserne er flere steder så store, at de æder det tilskud op, som staten giver til indførelse af minimumsnormeringer.
Staten har i 2023 givet kommunerne 1,3 milliarder kroner i tilskud til de minimumsnormeringer, som et folketingsflertal har aftalt skal være endeligt indfaset i 2024.
BUPL-formand Elisa Rimpler kaldet det “dybt kritisabelt” og “i direkte modstrid med ambitionerne med loven om minimumsnormeringer,” når kommunerne vælger at spare på daginstitutionsområdet i budgetterne for 2023. Hun fortsætter:
– Jeg er med på, at kommunerne er pressede økonomisk, men det nytter ikke at sende regningen videre til børnene. Vi er nødt til at have højere ambitioner for børneområdet – og vores velfærd generelt. Det kræver, at økonomien følger med.
Samtidig med at flere kommuner således gør det svært med deres budgetter for 2023 at komme i mål med minimumsnormeringerne i 2024, opfatter BUPL kun minimumsnormeringerne som et skridt på vejen, til at alle børn i landets daginstitutioner vil kunne opnå at få den nødvendige omsorg, så de kan trives og udvikle sig optimalt.
Lasse Bjerg Jørgensen, er medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet profession og rekruttering.
Han fortæller på BUPL’s hjemmeside, at “selv pædagoger med minimumsnormeringer oplever visse udfordringer for deres indsatsmuligheder.”
– Vi har hele tiden sagt, at minimumsnormeringer er en bund, en prop i hullet, udtaler Lasse Bjerg Jørgensen.
Han forklarer, at det er glædeligt, at nogle institutioner er kommet i mål med minimumsnormeringer, men understreger, at også når alle kommuner har minimumsnormeringer, skal der stadig arbejdes hårdt på at prioritere børneområdet og styrke vilkårene for pædagoguddannelsen.
Læs også
Indland
Demonstrationer op til valget
Fra tre byer kræver forældre og fagfolk at politikerne handler i forhold til trivselskrisen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
