Ansvaret for mistrivslen i børne og unge institutioner men også i ældreplejen, på sygehuse og på uddannelsesinstitutioner fra folkeskole til universitet ligger kun eet sted: På Christiansborg og ‘hen over midten’. Nu sidder ‘hen over midten’ så og gør sig klar til en ny ‘hen over midten’ regering’, som er hovedansvarlig for tingenes tilstand. Det kan kun gå værre end galt.
Log ind for at svare– Hvis samfundet udnyttede den faglige viden om, hvordan pædagoger kan understøtte og stimulere børn, så de kan trives og blive livsduelige, så ville færre børn og unge blive ramt af stress, angst og andre tegn på svær mistrivsel.
Pædagogerne ville herved kunne være med til at løse det alvorlige samfundsproblem, at et stigende antal børn og unge får dårligt mentalt helbred.
Det mener Bent Madsen, som blandt andet er professionsforsker og forfatter.
Han tilføjer, at vi efter hans mening er inde i en stærkt bekymrende udvikling, hvor pædagogfaget oftest udvikles af folk, som ikke er pædagoger, og som samtidig har helt andre formål med deres udviklingsarbejde end det pædagogiske.
– Dette fører til, at det er de forkerte temaer, som kommer i spil, samtidig med at pædagogerne får svært ved at stå på deres eget faglige fundament og at udvikle eget fagsprog, siger han til Arbejderen og tilføjer:
– Nye pædagogiske koncepter, som måske indføres for at klare de økonomiske nedskæringer eller nogle særlige juridiske hensyn, bliver hele tiden indført oppefra i systemet.
– Samtidig glider det, som er pædagogikkens kerneopgave, nemlig at skabe frie og livsduelige individer mere og mere i baggrunden.
Bent Madsens udsagn kommer i en tid, hvor Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og kommunale forvaltninger fremlægger flere og flere vejledninger til forældre og personalet i daginstitutioner og skoler om, hvordan de skal tackle børn, som reagerer på, at de ikke trives i deres skole eller dagtilbud.
Bent Madsen nævner som eksempel konceptet “De Utrolige År,” som Socialstyrelsen aktuelt anbefaler til forældre, skoler og daginstitutioner. Konceptet beskriver blandt andet nogle metoder, som kan tages i anvendelse, når barnet “opfører sig uhensigtsmæssigt.” Som konkret eksempel nævner han timeout, som han opfatter er en moderne form for skammekrog.
Læs også
Indland
For meget stress og for lidt kontakt
Undersøgelse bekræfter dårlige arbejdsvilkår, som har alvorlige konsekvenser for både pædagoger og børn
Professionsforskeren understreger, at han ikke har noget mod koncepter i al almindelighed, men forklarer samtidig, at det er vigtigt at skelne mellem det almene og specialiserede i pædagogfaget, så man ikke udsætter alle børn for specialpædagogik for at opnå, at der kan være så mange som muligt i klasseværelset.
Han forklarer, at der er sammenhæng mellem, hvor mange børn der skal være sammen i stuegrupper og klasser, og hvor mange rammer og regler der er nødvendige for at opretholde ro og orden. Samtidig nævner han, at for mange rammer og regler fratager børnene mulighed for selv at fornemme og eksperimentere sig frem. Efter hans opfattelse kan det resultere i, at børnene mister deres naturlige nysgerrighed, så de ikke kan gøre deres egne erfaringer.
Pædagogik kan være frigørende eller undertrykkende
Bent Madsen har beskæftiget sig med pædagogik i et halvt århundrede. Han er oprindeligt uddannet som lærer og har senere videreuddannet sig som cand.pæd.pæd. ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han fortæller, at han fik en meget vigtig erfaring, da han som ung lærerstuderende under studenteroprøret var med til at suspendere undervisningen og danne de studerendes egne studiegrupper.
Han blev dér optaget af opgøret med autoriteterne og af at skabe et samfund, hvor mennesker kan leve mere frigjorte som kritiske samfundsborgere.
– Pædagogerne var frontløbere i denne kamp, fortæller han og tilføjer:
– De udviklede deres eget begreb “livsduelighed” som en betegnelse for, hvordan børn skal kunne opleve, at det er dem selv, som via deres egne kræfter, skaber deres liv.
Læs også
Indland
Eksperthøring forud for psykiatriplan
Øget mistrivsel blandt børn og unge skyldes højere tempo og ustabilitet
Han mener, at netop det at gøre børnene livsduelige i ovennævnte beskrivelse af ordet stadigvæk er pædagogernes vigtigste opgave, fordi det er afgørende for, at de kan trives.
En del af opgaven er at skabe rammer og relationer, som gør børnene trygge og tillidsfulde, så de får lyst og overskud til at udvikle sig.
Når pædagogen ikke har den nødvendige tid til relationsarbejdet, fordi der er for mange børn eller for meget stof, der skal læres for hurtigt, så går det galt, fortæller han også og tilføjer:
– Politikerne må lære at forstå, at pædagoger og læreres arbejdsbetingelser og vilkår er og bliver børns udviklingsbetingelser.
Bent Madsen klandrer politikerne for at have set stort på det behov for tid, rum og kontinuitet, som pædagogerne hele tiden har forklaret dem, at der er behov for.
Politikerne har vendt det døve øre til pædagogerne og har i stedet for valgt at gå med på den neoliberale bølge og regnet på, hvordan man organiserer daginstitutioner og skoler, så man får så meget læring som muligt ud af så lave normeringer, som muligt.
– De oppefra kommende koncepter har den betydning for pædagogerne, at de udsættes for et kæmpe autoritetstab og meningstab, mener Bent Madsen og fortsætter.
– Man udpiner naturen, og man udpiner de pædagogiske processer, der gør mennesker menneskelige over for hinanden.
Initiativer i den frigørende retning
I pædagogernes fagblad Børn og Unge var Bent Madsen i maj måned ude med et opråb om, at selve pædagogfaget er i krise, fordi det, som tidligere nævnt, er interessenter, som ikke selv er pædagoger, som aktuelt er de mest markante udviklere af pædagogikken ud fra interesser, som ikke handler om børnenes ve og vel.
Han fortæller til Arbejderen, at der aktuelt sker tre ting, som forhåbentligt leder udviklingen i en mere positiv retning.
For det første har han og andre “kritiske pædagoger” stået for to arrangementer, som skal udvikle og udbrede kendskabet til kritisk pædagogik. Det første arrangement fandt sted i foråret og havde 50 deltagere. Andet arrangement med 20 deltagere løb af stabelen den 3. november.
Begge arrangementer foregik som del af den “Den Kritiske Pædagogiske Højskole”, som blev oprettet som en forening med hjemmeside på Facebook for alle interesserede i februar 2017. Initiativet har til formål at gå imod markedstænkning, målstyring og kontrol af velfærdsprofessionernes arbejde og uddannelser og at skabe et rum, hvor man sammen kan udtænke og samarbejde om alternativer.
Bent Madsen kommer desuden meget rundt i landet og taler med pædagoger og studerende med udgangspunkt i hans bog: “Pædagogiske ståsteder og bevægelser,” som udkom i januar sidste år.
Endelig tænker han, at det er meget positivt, at forældrene til daginstitutionsbørnene er kommet meget på banen. De kræver minimumsnormeringer, kvalitet i arbejdet og ordentlige forhold for pædagogerne, altså krav helt på linje med det som pædagogerne ønsker.
Læs også
Indland
Demonstrationer op til valget
Fra tre byer kræver forældre og fagfolk at politikerne handler i forhold til trivselskrisen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
