STARK bryder sympatikonflikt
Hvert år, når kalenderen siger december, påbegynder Landbrugsstyrelsen årets udbetaling af landbrugsstøtte til de danske landbrugere.
I år er ingen undtagelse, og 1. december begyndte de første udbetalinger at rulle ind på landbrugernes NemKonti.
Foreløbigt har over 31.500 landbrugere modtaget deres betaling, hvilket svarer til 91 procent af de støtteberettigede ansøgere. I alt udbetaler Landbrugsstyrelsen over 4,2 milliarder kroner pr. 1. december, hvilket er det tidligst mulige tidspunkt i forhold til EU-reglerne.
– Vi er meget tilfredse med, at så stor en andel af ansøgerne i år får udbetalt deres landbrugsstøtte allerede fra den 1. december. Vi har en målsætning om, at mindst 90 procent af ansøgerne skal have modtaget deres landbrugsstøtte senest den 15. december, men vi har i år allerede nået at udbetale til mere end det i de første par dage af december, siger Landbrugsstyrelsens direktør, Lars Gregersen.
Dansk landbrug står for en tredjedel af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser, og hele 61 procent af det samlede areal er landbrugsjord.
Indtil en liberalisering af lovgivningen i 2015 var det et krav, at landbrugsjorden skulle styres af en jordbruger, der var tilknyttet stedet, ligesom lokale jordbrugere med mindre gårde havde fortrinsret til at købe jord.
Liberaliseringen betød, at dansk landbrugsjord pludselig kunne ejes af udenlandske kapitalfonde, aktie- og anpartsselskaber og udenlandske rigmænd.
En opgørelse fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi viste i 2020, at 2,9 procent af dansk landbrugsjord – svarende til i alt 81.940 hektar – var på udenlandske hænder.
På de 2,6 millioner hektar dyrket dansk landbrugsjord er 80 procent af afgrøderne foder til dyr i den animalske produktion, mens kun 11 procent bruges til menneskeføde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
