Den inflationsaftale, som regeringen for kort tiden har præsenteret, bliver mødt af kritik fra Red Barnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation og flere andre organisationer. Bag aftalen står SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
“Aftalen om inflationshjælp skaber et kæmpe hul i økonomien for de fattigste børnefamilier i DK fra 1. marts. Med store omkostninger for børns basale behov som mad og vintertøj og trivsel. Det er simpelthen ikke godt nok”, skriver Red Barnet blandt andet på Twitter.
Aftalen afsætter 2,4 milliarder kroner til inflationshjælp, der blandt andet skal hjælpe med at holde hånden under små købmænd og udsatte børnefamilier. Langt størstedelen af pengene – 1,12 milliarder kroner – skal gå til en ekstra check på 5.000 skattefri kroner til de ældre, der er berettiget til ældrecheck.
Til de udsatte børnefamilier er der afsat 300 millioner kroner, og senere fredag vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen invitere aftalepartierne til forhandling om, hvilke udsatte familier der skal have del i de penge.
Virksomheder slipper
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder aftalen “uambitiøs” og kritiserer, at regeringen ikke lader selskaber med ekstraordinær profit i 2022 bidrage ekstra, så man bedre kunne hjælpe de familier og enlige, der dagligt er hårdt ramt af de stigende priser på blandt andet fødevarer, el og varme.
– Man er ikke kommet i mål med at finde en ordentlig model for solidaritetsbidraget. Der var svimlende overskud i eksempelvis energisektoren sidste år, netop på grund af prisernes himmelflugt. Det er de danske familier, der har betalt prisen, og derfor havde det været helt rimeligt med et større bidrag til inflationshjælp fra de virksomheder, der har tjent styrtende på krigen i Ukraine, og det er ikke kun energisektoren, siger formand for FH Lizette Risgaard.
Læs også
Indland
Store smuthuller i lovforslag
Elspekulanter kan beholde milliard-overskud uden at bidrage til inflationshjælp
Hun fortsætter:
– Med afskaffelsen af store bededag tromler man et lovindgreb igennem på vores overenskomstområde, et meget kompliceret område og dét med begrundelsen om, at vi alle skal bidrage lidt ekstra. Det gælder så alligevel ikke alle. Jeg havde ærligt talt håbet på en større politisk vilje til at beskatte de kolossale profitter, der er blevet skabt i blandt andet energisektoren. Det gælder selvfølgelig også mellemhandlerne.
Enhedslisten: Svigt af de fattigste
Enhedslisten forlod torsdag forhandlingerne om inflationspakken.
Enhedslisten betegner aftalen som “et klokkeklart løftebrud” og “svigt af de fattigste i samfundet”, fordi regeringen ikke forlænger det midlertidige børnetilskud.
Den 1. marts udløber det midlertidige børnetilskud på op til 700 kroner pr. barn til de fattigste familier på kontanthjælp og hjemrejseydelse.
– Først løb regeringen fra aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, og nu løber de fra løfterne om at sikre, at de fattigste familier, som mister deres børnetilskud, ville blive kompenseret i inflationsforhandlingerne. Det betyder, at tusinder af familier nu kastes ud i yderligere fattigdom. Det er bundkynisk og dybt uansvarligt. Det er et klokkeklart løftebrud, siger Enhedslistens social- og arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasquez.
Hun fortsætter:
– Regeringen svigter også mange grupper, der virkelig har brug for hjælp. Enhedslisten har ved forhandlingsbordet kæmpet for inflationshjælp til førtidspensionister, arbejdsløse og studerende. Men regeringen ønsker ikke at hjælpe de mennesker, selvom de er hårdt ramt af de stigende priser og har meget svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.
Læs også
Indland
Pres fra børneorganisationer
Opråb til regeringen: Der er akut brug for hjælp til udsatte familier
Statsminister Mette Frederiksen lovede ellers i “Mød Regeringen” den 18. december på DR1, at de fattige familier, som regeringen forarmer ved at fjerne deres særlige børnetilskud, ville være sikret samme hjælp i forbindelse med forhandlingerne om inflationshjælp.
– Det beløb som den tidligere regering med det tidligere parlamentariske grundlag havde afsat i 2023 til nogle familier, det pengebeløb gælder for næste år til de samme familier. Så vi løber ikke fra hjælpen til nogle konkrete mennesker, lød det blandt andet fra Mette Frederiksen.
Derfor krævede Enhedslisten under forhandlingerne, at de fattigste børnefamilier fortsat skulle sikres det midlertidige børnetilskud, der udløber 1. marts.
Inflationspakken er på 2,4 milliarder kroner, der fordeles således:
- Ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken (1,12 milliarder kroner)
- Penge til økonomisk udsatte børnefamilier (300 millioner kroner)
- Civilsamfundspulje: Hjælp til børn i udsatte familier (100 millioner kroner)
- Betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag udskydes (315 millioner kroner)
- Støtte til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger i små byer (75 millioner kroner)
- Støtte til udsatte energiintensive kulturinstitutioner (15 millioner kroner)
- Støtte til energiforbedrende tiltag på kulturinstitutioner (35 millioner kroner)
- Forhøjelse af standardfradraget for dagplejere (50 millioner kroner)
- Engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere (12 millioner kroner)
- Ekstra tilskud til borgere med høje medicinudgifter (125 millioner kroner)
- Civilsamfundspulje: Hjælp til borgere i udsatte positioner (25 millioner kroner)
- Ekstra midler til afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen (200 millioner kroner)
- Økonomisk rådgivning af lejere truet med udsættelse af deres bolig (10 millioner kroner)
Kilde: Finansministeriet
Inflationshjælpen er “utilstrækkelig”, lyder det fra Enhedslisten, der som FH peger på, at man kunne have hevet langt flere penge hjem til inflationshjælp ved at beskatte de ekstraordinære overskud i de virksomheder, der har tjent på inflationen.
– Der er alt for få penge på bordet i forhandlingerne. Det skyldes, at SVM-regeringen ikke vil bruge de muligheder, som den har for at beskatte de ekstraordinære profitter i blandt andet olie- og gasselskaberne. Penge, som flere af de gigantkoncerner har tjent på ryggen af de stigende priser og almindelige menneskers inflationsnød. I stedet for at beskatte de virksomheder retfærdigt vil SVM-regeringen snuppe pengene fra de almene lejeres egen opsparing. Det er urimeligt og asocialt, mener Pelle Dragsted, Enhedslistens finans- og boligordfører.
Enhedslisten kritiserer også, at regeringen vil tage 350 millioner kroner fra de almene lejeres egen opsparing i Landsbyggefonden til at finansiere inflationshjælp. Pengene skal blandt andet gå til huslejehjælp og økonomisk rådgivning til lejere i almene boliger.
Ingen hjælp til studerende
Den nye inflationsaftale lader også de studerende i stikken, advarer Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der via sine 20 medlemsorganisationer organiserer i alt 165.000 studerende over hele landet.
– Det er bekymrende, at et stort flertal i Folketinget er blevet enige om en inflationspakke med det erklærede mål at sætte ind med inflationshjælp – og så tager man ikke de studerende med – der er nogle af dem med de laveste indkomster i det her land, siger forperson for DSF Esben Bjørn Salmonsen til Arbejderen.
Aftalepartierne er enige om at udbetale et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kroner i 2023 til studerende, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Men det er langt fra godt nok, mener DSF.
– I forvejen betaler en fjerdedel af alle studerende mere i husleje, end de får i SU. Derfor er det helt vildt, at politikerne ikke afsætter penge til de studerende. SU’en bør følge prisudviklingen i resten af samfundet. Så når priserne stiger, bør SU’en selvfølgelig også hæves. Når politikerne vælger ikke at tage de studerende med i sin inflationspakke, er det udtryk for, at de ikke forstår, hvor lidt penge studerende får i SU, siger Esben Bjørn Salmonsen.
Også STEM Students, der organiserer 34.000 studiemedlemmer i Ingeniørforeningen (IDA), kritiserer, at partierne bag aftalen ikke er klar til at hjælpe de studerende.
– Økonomisk er det gået den forkerte vej længe, og råderummet på kollegieværelserne er væk. Når de studerende i forvejen ikke har et økonomisk fedtlag, de kan tære på, kan det i sidste ende betyde, at flere studerende nedprioriterer studierne eller helt dropper ud. Vi ved desuden fra vores undersøgelser, at op mod hver femte studerende har følt sig stresset på grund af de økonomiske udfordringer, siger Johanne Skotte, der er talsperson for STEM Students.
Ingeniørforeningen har tidligere foreslået, at studerende i første omgang får fuld kompensation svarende til en SU-stigning på omkring ti procent i tre måneder af 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
