Læserbrev
Boligaktionrn
“inddrag de forbrugerbetalte rekordoverskud og formuer i energisektoren og tilbagefør dem samfundets sociale “spotpoints” presserende indsatsområder.”
Energiselskaber og spekulanter på Europas energibørser har tjent styrtende på energikrisen og manglen på gas.
Derfor vil regeringen med et nyt lovforslag beskatte 90 procent af elproduktionsselskabernes indtægter, der overstiger 1,34 kroner pr. kilowatttime.
Men beskatningen af de ekstraordinært høje profitter bliver kun indført for elproducenterne.
De såkaldte mellemhandlere, der spekulerer i at købe og sælge el på markedet, er ikke omfattet af loven. Det betyder, at pengene bliver i elspekulanternes lommer – i stedet for at gå i statskassen og blive brugt til at kompensere de tusindvis af enlige og familier, der bliver flået af store el- og energiregninger.
Mellemhandlerne har trukket milliarder op af borgernes lommer, men nu vil regeringen undtage dem fra indtægtsloftet. Det er uforståeligt.
Pelle Dragsted, Enhedslisten
Elspekulanterne har især det seneste år spundet guld på at spekulere i de svingende elpriser på Europas elbørser.
– Mellemhandlerne har trukket milliarder op af borgernes lommer, men nu vil regeringen undtage dem fra indtægtsloftet. Det er uforståeligt, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.
Baggrunden for de såkaldte mellemhandleres kæmpeprofitter er indretningen af Europas elbørser, hvor el hver time bliver købt og solgt som en konsekvens af EU’s liberalisering og krav om, at el skal flyde frit på EU’s indre energimarked.
Har tjent halve og hele milliarder
En af elspekulanterne er Danske Commodities, der sidste år havde et overskud på ikke mindre end 2,25 milliarder kroner efter skat.
Et andet spekulationsselskab, InCommodities, havde et overskud på 836 millioner kroner efter skat. Og Centrica Energy Trading scorede 653 millioner efter skat.
De gyldne tider har sendt elspekulanterne til tops blandt Danmarks største virksomheder målt på omsætning.
Centrica Energy Trading ligger med en omsætning på 159.122 millioner kroner på en tredjeplads blandt Danmarks største virksomheder.
Energi Danmark (119.005 millioner i omsætning) ligger på en femteplads.
InCommodities (99.857 millioner) på en ottendeplads, Nitor Energy (31.023 millioner) på en 23. plads og Danske Commodities (18.226 millioner) på en 37. plads på Berlingske Business‘ liste over Danmarks 1000 største virksomheder.
Dermed overhaler elspekulanterne store produktionsvirksomheder som Rockwool, Lundbeck, Aalborg Portland, Christian Hansen, Halldor Topsøe og Nordic Sugar med tusindvis af ansatte.
Regeringen svigter borgerne
Enhedslisten kalder det en skandale, at regeringen ikke vil tage flere penge fra elselskabernes ekstraordinære profitter og overføre dem til helt almindelige mennesker, der kæmper med voldsomme el- og varmeregninger og stigende fødevarepriser.
– Borgerne har betalt alt for høje elregninger, og de skal have nogle af deres penge tilbage. Det gælder ikke mindst dem med lave eller almindelige indkomster, som er hårdt presset af de stigende priser. Det her er et kæmpe svigt af borgerne. Med regeringens forslag vil de fleste af de penge nu blive i lommerne på energiselskaberne. Det er faktisk en skandale, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.
Det indtægtsloft, som regeringen vil indføre over elselskabernes ekstraordinære profitter, er begrænset til at gælde i syv måneder – fra 1. december 2022 til og med juni 2023.
Elselskaberne slipper altså for et betale én eneste krone i ekstraskat for de hundredvis af millioner, de har scoret i hele 2021 og i stort set hele 2022.
Samtidig er loftet sat så højt, at elselskaberne fortsat har rigtigt gode muligheder for at score store profitter på de høje elpriser, mener Enhedslisten.
Ekspert: Regeringen kunne have gjort mere
Energiekspert Hans Henrik hos det uafhængige konsulentfirma Ea Energianalyse har nærstuderet regeringens nye lovforslag – og mener, at man kunne have gjort mere for at sikre samfundet en større del af de ekstraordinært store profitter.
– Regeringen kunne sagtens have valgt at gøre mere. Især i forhold til mellemhandlerne kunne man have gjort mere. Hvis regeringen ønsker en effektiv beskatning, samt at dem, der tjener ekstraordinært mange penge på energikrisen, bidrager mere til at afbøde krisen for almindelige mennesker, er det helt nødvendigt, at også mellemhandlerne bliver omfattet af kravet om at betale ekstra skat af deres ekstraordinære profitter, siger energiekspert Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse til Arbejderen.
Regeringen kunne også have valgt at udregne de ekstraordinære profitter hver uge i stedet for hver måned.
– Når de ekstraordinære profitter kun opgøres hver måned, er der risiko for, at selskabernes overskud bliver udjævnet, fordi de tjener rigtig gode penge i 14 dage, og de næste 14 dage tjener de ikke lige så meget. På den måde risikerer vi, at der reelt ikke kommer et rigtigt opgør med de ekstraordinært store overskud, advarer Hans Henrik Lindboe.
Olie- og gasfirmaer slipper billigt
Regeringen vil også indføre et såkaldt “solidaritetsbidrag” for olie- og gasselskaberne i den danske del af Nordsøen.
“Solidaritetsbidraget betyder, at hvis olie- og gasselskaberne i 2023 har et overskud, der er 20 procent større end deres gennemsnitlige overskud i perioden 2018 til 2021, skal de betale 33 procent i skat af det ekstraordinære overskud.
Men også olie- og gasselskaberne slipper billigt, advarer Enhedslisten.
Det såkaldte solidaritetsbidrag bliver først indført fra 2023. Regeringen kunne have valgt at indføre en ekstraskat på olie- og gasfirmaernes enorme ekstraordinære profitter i 2022.
Enhedslisten undrer sig derfor over, at regeringen kun vil beskatte olie- og gasselskaberne i 2023.
– Når det gælder olie- og gasselskaberne, vil regeringen lade dem slippe med at betale det såkaldte solidaritetsbidrag i 2023, selvom det også kunne opkræves for 2022, hvor de har tjent enorme summer. Vi kommer i Enhedslisten til at forfølge denne her sag hele vejen. Borgerne har betalt alt for høje elregninger, og de skal have nogle af deres penge tilbage. Det gælder ikke mindst dem med lave eller almindelige indkomster, som er hårdt presset af de stigende priser, mener Pelle Dragsted.
Regeringen håber på, at solidaritetsbidraget vil betyde 800 millioner ekstra kroner i statskassen. Men der er tale om et skøn med “betydelig usikkerhed”, skriver Skatteministeriet selv.
Men de 800 millioner kroner i solidaritetsbidrag vil reelt blive reduceret til 300 millioner kroner, fordi selskaberne kan modregne deres kulbrinteskat.
Så reelt vil regeringens to forslag – ud fra et forsigtigt skøn – blot give 700 millioner kroner ekstra i statskassen til at hjælpe de hundredtusindvis af husstande, der er presset af høje elregninger.
Læs også
Indland
Pres fra børneorganisationer
Opråb til regeringen: Der er akut brug for hjælp til udsatte familier
I alt håber regeringen på, at finde 2,3 milliarder kroner, der kan bruges til “inflationshjælp” i 2023. Regeringen indkaldte i sidste uge Folketingets partier forhandlinger om, hvordan pengene skal fordeles.
Til sammenligning kostede varmechecken, der blev udbetalt i sommer til 400.000 husstande, 2,4 milliarder kroner.
Lovforslag bygger på EU-aftale
Regeringens lovforslag bygger på en EU-aftale, der blev vedtaget af EU’s energiministre i oktober. EU-aftalen åbner op for, at alle medlemslande lægger en særskat på de elproduktions-selskaber, der har tjent milliarder på, at elpriserne er gået amok.
Skal man tro EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, er formålet med EU-aftalen at føre penge tilbage til borgernes lommer ved at indkræve en del af elselskabernes overnormale profitter og bruge dem til inflationshjælp.
Ifølge EU vil de nationale skatter på elproducenternes ekstraordinære profitter vil betyde 870 milliarder ekstra kroner i statskasserne, der skal bruges til at hjælpe borgerne med at betale de skyhøje elregninger.
Det svarer til, at der kan hentes mellem 10 og 20 milliarder i Danmark.
Men det forslag som danske regering har lagt frem, lægger altså op til at lade elproduktionsselskaberne slippe langt billigere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
