Kommentar
Den første halvdel af 2023 har været præget af ekstraordinære nedskæringer i en lang række kommuner. For at overholde de stramme økonomiske rammer, som regeringen har fastlagt, har mange kommuner været nødt til at genåbne budgetterne og skære yderligere ned.
Der er gennemført ekstraordinære sparerunder i Fredensborg, Sorø, Greve, Rudersdal, Holbæk, Vordingborg, Jammerbugt, Sønderborg, København og mange andre kommuner.
De mange ekstraordinære nedskæringer bunder dels i en meget stram aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2023. Dertil er kommunerne ramt af den høje inflation og store prisstigninger, som giver kraftigt øgede udgifter.
Talmagi om kommunal aftale
Et kig på de aftaler om kommunernes og regionernes økonomi i 2024, som regeringen indgik i slutningen af maj, viser, at også næste år vil være præget af nedskæringer i velfærden.
Aftalen om kommunernes økonomi blev præsenteret den 25. maj. Finansminister Nicolai Wammen erklærede, at der var afsat 2,4 milliarder kroner ekstra til kommunal service i 2024.
Det fremgår af aftalen, at et stigende antal børn og ældre vil koste kommunerne 1,25 milliarder kroner ekstra i 2024.
– Vi har en serviceramme, der hæves med 2,4 milliarder kroner. Det demografiske træk er 1,25 milliarder. Så en hurtig hovedregning vil vise, at det er fint dækket med den her aftale, sagde Nicolai Wammen ved pressemødet i forbindelse med præsentation af aftalen.
Men en nærlæsning af faktaarket til aftalen afslører, at der reelt kun er afsat 1,4 milliarder kroner ekstra til service.
Presset på vores velfærdssamfund er massivt. Hvis vi skal vende den udvikling, kræver det, at politikerne investerer i faglighed og attraktive kommunale arbejdspladser. Det gør denne økonomiaftale ikke.
Elisa Rimpler, formand BUPL
Finansministeriet har overfor Altinget forklaret, at forskellen på de to tal hænger sammen med, at kommunerne i 2024 skal spare 700 millioner kroner på administration. Det beløb skal være med til at betale for de lønstigninger, som regeringen har lovet til grupper af offentligt ansatte.
Derudover skal kommunerne også spare knap 300 millioner kroner på jobcentrene. De penge skal være med til at finansiere den såkaldte Arnepension.
Kort sagt giver regeringen altså først kommunerne 2,4 milliarder kroner, hvorefter man i samme ombæring tager én milliard tilbage og lægger i statskassen. Resultatet er færre penge til velfærd.
Med en reel økonomisk ramme med kun 1,4 milliard kroner ekstra og øgede udgifter på 1,25 milliarder kroner på grund af flere børn og ældre, er der i virkelighedens verden kun 150.000 kroner ekstra til kommunerne i 2024. Det beløb er hurtigt ædt op af de stigende udgifter til socialområdet og de store prisstigninger.
Der står direkte i aftalen, at kommunerne har oplevet, at den høje inflation i 2022 har kostet dem 1,9 milliarder kroner ekstra.
Konsekvensen af økonomiaftalen vil uundgåeligt være nye nedskæringer på den allerede hårdt pressede kommunale velfærd.
– Rigtig mange kommuner er gevaldigt pressede på økonomien. Regnskabstal fra 2022 viser besparelser på børneområdet for 500 millioner kroner. Så selvom Kommunernes Landsforening og regeringen siger, at demografien dækkes, er jeg alvorligt bekymret for, at pengene ikke slår til. Og det vil medføre endnu flere besparelser, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
– Presset på vores velfærdssamfund er massivt. Hvis vi skal vende den udvikling, kræver det, at politikerne investerer i faglighed og attraktive kommunale arbejdspladser. Det gør denne økonomiaftale ikke. Det er højest status quo, tilføjer hun.
Aftale hjælper ikke pressede sygehuse
Aftalen om regionernes økonomi i 2024 blev offentliggjort den 26. maj med udsagn om, at der er afsat 1,35 milliarder kroner ekstra til service, hvilket først og fremmest omfatter sygehusene.
Også her viser en nærlæsning af faktaarket til aftalen, at løftet reelt er mindre. Der er 1,1 milliarder kroner til ekstra service. Det skyldes blandt andet, at regionerne skal spare 300 millioner kroner på administration. Det er penge, der også skal bruges til at finansiere det lovede lønløft i den offentlige sektor.
Regeringen fremhæver i aftalen, at der derudover tidligere er bevilget ekstra penge til akutområdet, kræftbehandling, psykiatrien med mere.
Her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed. Det er stærkt bekymrende, for alle kan se, at vores sundhedsvæsen står midt i nogle voldsomme udfordringer.
Tanja Nielsen, sektorformand i FOA
– I aftaleteksten kan man læse om mange penge ude i fremtiden – faktisk otte milliarder ekstra i 2030, hvis man tæller psykiatripengene med. Men her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed. Det er stærkt bekymrende, for alle kan se, at vores sundhedsvæsen står midt i nogle voldsomme udfordringer, siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
Hun understreger, at regionernes økonomi samtidig er belastet af inflationen tilbage fra 2022, som ikke er blevet dækket af regeringen. Denne regning er opgjort til 1,1 milliarder i den nye aftale.
– Ud over de stigende priser til blandt andet medicin og behandlinger udfordres regionernes økonomi også af et stigende antal patienter med kroniske lidelser. Der er massive rekrutteringsproblemer, og man udfordres af efterslæbet fra corona. I lyset af at de offentlige finanser netop er erklæret for bomstærke, er det en skuffende økonomisk ramme, konstaterer sektorformanden.
Enormt overskud i offentlig sektor
Regeringen presser de yderst stramme økonomiske rammer ned over kommuner og regioner på trods af enormt høje overskud i den offentlige sektor.
Alene sidste år var overskuddet på de offentlige finanser på 97 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2021 var overskuddet endnu større, nemlig på hele 103 milliarder kroner.
Der er god brug for nogle af de penge ude i den nødlidende velfærd i både kommuner og regioner. Længe har både ansatte og brugere råbt højt og advaret om et velfærdssystem, der er ved at bryde sammen. Der er krise i både ældreplejen, på handicapområdet, i daginstitutioner og folkeskoler, på sygehusene og andre steder.
For eksempel fortsætter nedskæringerne på børneområdet og i folkeskolen trods alarmerende meldinger om et stigende antal børn og unge, der mistrives.
Hele 50 kommuner har udsigt til at bruge færre penge på folkeskolen i år, viser en gennemgang, DR Nyheder har lavet.
Samtidig er der en stor stigning i antallet af børn og unge, der har brug for specialundervisning og særlig støtte. I dag går mere end 34.000 børn i specialskole. Det er 26 procent flere end i 2016, oplyser Danmarks Lærerforening.
“Besparelserne på en i forvejen presset folkeskole mærkes i hverdagen og i undervisningen. Mange skoler må lukke eller lægges sammen. Flere elever presses ind i klasserne. Der er ikke råd til den støtte, børn med særlige behov har brug for. Og undervisningen bliver mere kedelig, fordi der ikke er hverken tid eller råd til at skabe de gode, varierede undervisningsforløb”, skrev formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen for nyligt i en blog i Arbejderen.
På småbørnsområdet er Danmarks Evalueringsinstitut for kort tid siden kommet med en rapport, der slår fast, at kun én ud af ti vuggestuer og dagplejer er af god kvalitet. Men efter kort omtale i medierne af rapporten er interessen stort set død. I stedet har medierne kastet sig over regeringens forslag om at begrænse skærmbrug i daginstitutionerne.
Også handicapområdet er hårdt ramt.
“De seneste fem år har vi oplevet drastiske nedskæringer på hjælpen fra kommunerne. Nedskæringer, som er meget indgribende i hverdagen og gør det svært at leve et aktivt liv som andre med arbejde, familie og fritidsaktiviteter”, skriver Muskelsvindfonden i en udtalelse fra sit landsmøde den 13. maj.
Fonden henviser til tal fra Danmarks Statistik, som viser, at der i perioden 2016-2021 er sket et fald på 14 procent i antallet af bevilgede handicapbiler. I samme periode er antal voksne, der er bevilget handicapbetingede merudgifter, faldet med 47 procent, og der er et fald på 49 procent i antal nytilkendte hjælperordninger.
Forholdene i ældreplejen og på sygehusene er ligeledes under stort pres.
Mangel på uddannet arbejdskraft
På alle velfærdsområder er der problemer med at tiltrække uddannet arbejdskraft. Færre søger ind på uddannelserne, og mange uddannede forlader i utilfredshed med løn og arbejdsforhold faget eller søger over i den private sektor.
En gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole har undersøgt, hvorfor så mange sygeplejersker forlader den offentlige sektor. Sygeplejerskerne bliver blandt andet spurgt om, hvad der skal til, for at de vil vende tilbage. Her peger 56 procent på, at deres løn skal sættes op, mens 49 procent efterlyser bedre normeringer og arbejdsvilkår.
Kollektiv velfærdsmodel er ved at kæntre
Fortsætter den mangeårige udvikling med konstante nedskæringer og forringelser, er det selve vores skattefinansierede, kollektive velfærdssystem, der er i fare for at bryde sammen.
Mange danskere frygter, at velfærden bliver dårligere i de kommende år. Det fremgår af en undersøgelse, analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for tidsskriftet Momentum, som Kommunernes Landsforening står bag.
Halvdelen af danskerne forventer ifølge undersøgelsen, at velfærden bliver dårligere om ti år, og kun 18 procent forventer, at den bliver bedre.
Spørger man mere specifikt ind til, hvordan danskerne for eksempel tror, ældreplejen vil se ud i fremtiden, så vurderer knap tre ud af fire danskere, at det vil blive sværere for ældre at få gjort rent og få praktisk hjælp af en hjemmehjælper. Lidt flere tror, det er sandsynligt, at pårørende vil blive bedt om at bidrage mere til omsorgen for deres ældre.
På spørgsmålet, om det kan blive nødvendigt at betale sig fra at få den behandling og hjælp, man har brug for, tror et stort flertal, at det bliver det. Hele 77 procent svarer for eksempel, at de er sikre på, det bliver nødvendigt at tilkøbe servicetilbud som rengøring, mens 64 procent er sikre på, at det bliver nødvendigt at købe en privat sundhedsforsikring.
Allerede i dag er der mange, som vælger private løsninger i utilfredshed med den offentlige velfærd.
For eksempel er antallet af private sundhedsforsikringer, der giver mulighed for at komme foran i køen til sygehusbehandling, nærmest eksploderet.
På et enkelt år har næsten 400.000 flere danskere fået adgang til en privat sundhedsforsikring. Det er den største stigning nogensinde, skrev Berlingske for nyligt.
Dermed er næsten 2,7 millioner danskere dækket af en privat sundhedsforsikring, viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. I 2003 havde under 300.000 personer en privat sundhedsforsikring.
Ligeledes har der været en kraftig stigning i antallet af børn, der går i privatskole i stedet for folkeskole. En udvikling der hænger sammen med konstante nedskæringer i folkeskolen og skolelukninger. Ifølge Danmarks Statistik startede omkring 22 procent af alle nye skoleelever sidste år i en privatskole.
Udviklingen, hvor stadig flere vælger det offentlige fra, kan få store konsekvenser for vores velfærdssystem, forudser professor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet.
Velfærdssystemet beror nemlig på, at rigtig mange tilslutter sig og støtter op om det, forklarer Peter Bjerre Mortensen i Momentum. Det kræver, at en meget stor del af befolkningen oplever, at de får deres behov tilfredsstillet af den velfærd, der stilles til rådighed.
– Ellers begynder man at risikere, at man gradvist underminerer opbakningen til den skattefinansierede velfærdsmodel, siger professoren.
– Det er ret markant, at en så stor del af danskerne i undersøgelsen allerede er hoppet frem til den konklusion, at der er brug for et tilkøb af private ydelser. På den måde er der nogle store ting på spil omkring opbakningen til den danske velfærdsmodel, tilføjer han.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
