En væbnet afkolonisering
Forbedringer for en stærkt skrantende psykiatri, som skal behandle et stadigt stigende antal patienter, er én af prioriteringerne i det forståelsespapir, som regeringen aftalte med sit parlamentariske grundlag i forsommeren 2019.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har nu indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Forhandlingerne starter i dag onsdag.
Spørgsmålet er, om politikerne denne gang reelt vil opprioritere psykiatriområdet og tage de anbefalinger alvorligt, som Sundhedsstyrelsen peger på i et oplæg til forhandlingerne, eller om politikerne vil bruge forhandlingerne til at markere sig på bestemte mærkesager, som de vil promovere op til det kommende folketingsvalg.
Sundhedsstyrelsen fremlagde i januar i år et forslag til en 10-årsplan. Det faglige oplæg rummer en usædvanlig hård kritik af de aktuelle forhold i det psykiatriske system og et stort antal forslag til forbedringer, som tilsammen kan skabe mærkbare forbedringer for hele psykiatriområdet over de næste ti år.
I forslaget peger Sundhedsstyrelsen på de fem vigtigste punkter, hvor indsatsen efter dens opfattelse bør startes, og pointerer samtidig, at opgaven kun løses, hvis området tilføres “anseelige øgede, økonomiske ressourcer.”
For det første anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der i alle kommuner opbygges et let tilgængeligt tilbud til kommunernes børn og unge med psykisk mistrivsel. Tilbuddet skal have høj kvalitet og rumme både udredning og lettere behandling.
Der skal etableres flere og bedre behandlings- og rehabiliteringstilbud til svært psykisk syge borgere, og Sundhedsstyrelsen fremhæver, at kvaliteten og kapaciteten i socialpsykiatrien på området skal løftes.
Opkvalificering af faggrupperne inden for det psykiatriske område, så de bliver bedre i stand til at give en sammenhængende hjælp, indgår også i listen over de vigtigste prioriteringer. Der skal forskes mere i psykiatriske problemstillinger, og områdets behandlingstiltag skal være mere evidensbaseret.
Endelig anbefaler styrelsen, at psykisk sygdom afstigmatiseres, og at der oprettes et nationalt videnscenter, som arbejder for dette mål.
Læs også
Indland
Oplæg til folketingsbeslutning
Fagligt oplæg til 10-årsplan for psykiatrien med dystert udgangspunkt og høj ambition
Hvad vil det koste?
Merete Nordentoft er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun har sammen med professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) Jakob Kjellberg foretaget en analyse af, hvad det vil koste at gennemføre Sundhedsstyrelsens forslag. I Sundhedspolitisk Tidsskrift gør de klart, at de ikke har taget alle 37 forslag med, og at tallene kun er et overslag, fordi det ville kræve anderledes ressourcer end dem, som de råder over, hvis regnestykket skulle være præcist.
De kommer frem til, at det vil koste 4,5 milliarder i faste driftsudgifter om året og derudover 3,5 milliarder i anlægsudgifter. De håber, at det, at beregningerne er lavet, vil skabe klarhed om, at det ikke er en økonomisk umulig opgave at løfte psykiatrien til et acceptabelt niveau.
Jakob Kjellberg siger:
– Der er ikke tale om hverken en skrabet eller luksuriøs model for psykiatrien. Det er tilbud, som vi kender rundt om i landet, som man tænker at gøre landsdækkende. Så det er helt konkrete ting, vi kender – bare skaleret op.
Merete Nordentoft tilføjer, at hun er ret spændt på, hvad der kommer ud af de politiske forhandlinger:
– Vi skal have 10-årsplanen for psykiatri til at blive til virkelighed. Aldrig før har der været så stor enighed om behovet for en ambitiøs 10-årsplan, og aldrig før har der ligget et så ambitiøst forslag til forbedringer.
Udmeldinger fra partierne
Flere af partiernes psykiatriordførere har op til forhandlingerne været i medierne med bud på, hvad de særligt vil prioritere.
Trine Torp fra SF siger til Skolemonitor:
– Mistrivsel hos børn og unge har et helt særligt fokus hos os.
Hun præciserer, at det skal sikres, at mennesker med psykiske lidelser skal hjælpes bedre og tidligere, og at det både gælder børn og voksne:
– Vi kan ikke behandle os ud af det problem, som har været i eksplosiv stigning. Det pres, som har været på psykiatrien, ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien, kan vi ikke løse ved at øge kapaciteten og oprette flere senge.
Hun mener, at hjælpen skal gives på andre måder og tidligere, så problemerne ikke vokser sig til psykiatriske lidelser.
Læs også
Indland
Eksperthøring forud for psykiatriplan
Øget mistrivsel blandt børn og unge skyldes højere tempo og ustabilitet
Også Mette Thiesen fra Nye Borgerlige mener, at børn og unge skal have særligt fokus. Konkret foreslår hun, at skolepsykologen genindføres, så alle skoler og lærere har en psykolog til rådighed, som kan observere i klasserne og tale med børn, som har brug for det.
Venstres Jane Heltmann tilslutter sig behovet for en øget indsats for børn og unge:
– Vi skal have skabt sammenhæng på tværs af udredning, behandling og opfølgning, siger hun til Skolemonitor.
Hun tilføjer, at det er vigtigt med bedre mulighed for at stille diagnosen hurtigere end i dag, og at mulighederne for behandling og rekruttering bliver løftet. Derudover ønsker hun, at patienterne ved udskrivning fra psykiatrisk afdeling skal understøttes bedre, og at de slidte og trætte familier skal have bedre hjælp.
Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti siger, at børn og unge også er topprioriteringen dér, og Stinus Lindgren, Radikale Venstre, nævner også børn og unge som fokusområde, men tilføjer, at stigmatiseringen af psykiske sygdomme også er vigtig. Den radikale politiker kræver, at psykiatrien ligestilles med det somatiske område, og at de psykiatriske patienter færdigbehandles, inden de udskrives fra de psykiatriske afdelinger.
En forpligtende plan er det vigtigste
Pernille Skipper fra Enhedslisten fortæller til Skolemonitor, at partiet ikke vil udpege, hvor psykiatrien er mest trængende. Hun forklarer:
– Det vigtigste er, at vi får en forpligtende plan mange år frem. Det er sket så mange gange, når psykiatrien er kommet på dagsordenen, at vi politikere har lovet en masse, plukket blandt de mest ’populære’ problemer og gjort meget lidt med få, midlertidige penge. Det må vi bare ikke gøre igen.
Hun mener, at det vigtigste er at få rammer og målsætninger på plads, for eksempel for hvor vi skal være om ti år, når det gælder selvmord og ventetider, behandlingstilbud og personale.
Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff er enig:
– Det vigtigste er, at vi får en langsigtet strategi for hele psykiatriområdet, siger han til Skolemonitor og fortsætter:
– Vi skal nu få lagt en langsigtet strategi, som sikrer, at vi får den styrke og robusthed i hele vores psykiatri, som der er behov for.
Glem ikke de svageste og hårdest ramte
Det er nu op til politikerne, om Danmark skal have en 10-årsplan for psykiatrien, som tilgodeser alle de grupper af aktuelle og potentielle patienter i psykiatrien, som nævnes i Sundhedsstyrelsens udspil, eller om nogle grupper bliver pillet ud.
Det bliver særligt spændende, om de svageste og hårdest ramte psykiatriske patienter vil blive husket denne gang, så selvmord, vold og drab mod personale i psykiatrien, på de syges familier eller på helt fremmede bedre kan undgås, fordi den nødvendige hjælp er til rådighed for den syge.
I de måneder, hvor vi har ventet på, at forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien kom i gang, har det også været nævnt i pressen flere gange, at mennesker med alvorlige psykiatriske lidelser i gennemsnit dør 10 til 15 år før mennesker uden disse lidelser.
Læs også
En tværfaglig gruppe bestående af repræsentanter for psykiatere, læger, sygeplejersker, psykologer og sundhedsassistenter havde i juni måned et indlæg i Altinget, hvor de skriver om dødsfald i psykiatrien. Den kortere levetid svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5.670 ekstra dødsfald. Forfatterne til indlægget sammenligner tallet med de 6.368 mennesker, som fra marts 2020 til 1. juni 2022 døde for tidligt af corona.
Forfatterne til artiklen ville ønske, at politikernes handlekraft under coronapandemien blev båret ind i en 10-årsplan for psykiatrien.
Hus Forbi opstillede i april i år en ramponeret campingvogn, som tilhører Nikolaj Brie Petersen, på Rådhuspladsen i København. Nikolaj Brie Petersen er kunstner og har perioder med svær psykisk sygdom. Han havde malet og indrettet campingvognen, så den både uhyggeligt og dybt rørende illustrerede, hvor forfærdeligt psykoser kan være at gennemleve. Formålet med happeningen var at minde politikerne om de alvorligt psykiske syges behov, når 10-årsplanen for psykiatrien bliver aftalt af politikerne.
Læs også
Indland
Besked til politikerne:
"Husk de hjemløses problemer i den kommende 10-årsplan for psykiatrien"
De stressfremkaldende betingelser bør ændres
I forbindelse med at forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien starter, har ikke mindre end 1.000 psykologer sendt et åbent brev til alle medlemmer af Folketinget. I brevet gør de opmærksom på, at det stigende antal børn med mentale helbredsproblemer har tæt sammenhæng med de vilkår, som børnene møder i daginstitutionerne og skolen.
Tine Mølgaard, der er PPR-psykolog og en af initiativtagerne til det åbne brev, udtaler til DR Nyheder:
– Børn og unge stresses i de nuværende rammer i den periode af deres liv, hvor deres hjerner er allermest påvirkelige.
Hun tilføjer, at vi bliver nødt til at tage alvorligt, at børnenes mange timer i skolen eller daginstitutionen kan få negativ indvirkning på deres følelsesmæssige og sociale udvikling, når rammerne ikke er i orden.
Psykologerne har i brevet en række forslag til politikerne, som kan rette op på problemerne. Blandt andet foreslår de øget brug af tolærerordninger og holddeling, faste pædagoger i klasseværelserne samt i det hele taget at øge antallet og uddannelsen af pædagoger. De foreslår også, at der skæres ned på antallet af screeninger og tests i skolen, så lærerne i stedet får mere tid til forberedelse, direkte arbejde med børnene og relationer til forældrene. Endelig peger psykologerne på nødvendigheden af at afsætte flere penge til fritidstilbud.
Psykologernes forslag drejer sig om tiltag, som ikke hører hjemme i psykiatriplanen, men psykologerne håber, at det kan være med til at sætte en stopper for den stigning i antallet af børn, som mistrives, og de mange henvisninger til de børnepsykiatriske afdelinger.
Læs også
Indland
Den svære inklusion
Mange børn med særlige behov trives ikke i skolen, og lærerne ved ikke, hvordan de skal hjælpe
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
