Landet Rundt
Kommune siger nej til militært testcenter
Et af Danmarks største våbenfirmaer, Weibel, har fået nej til at oprette et militært testcenter for droner og radarer på en grund, som virksomheden har købt i Fredensborg Kommune.
Beslutningen er taget af kommunens Plan-, Trafik- og Klimaudvalg.
– Vi har at gøre med et værdifuldt og større sammenhængende landskab, som er udlagt til jordbrugsformål og dyrehold. Og det i vores øjne ikke foreneligt med disse tests, opstilling af radarer med videre, siger Mie Stattau fra Venstre, der er formand for udvalget, til DR.
Hun mener, at det pågældende område i Fredensborg Kommune er uegnet til formålet.
– Jeg synes, at det ville være oplagt i stedet at benytte det militære område, der ligger blot et par kilometer derfra ved Sjælsmark Kaserne, hvor Forsvaret må kunne stille et godt område til rådighed, siger Stattau.
Weibel forsøger nu at få Forsvarsministeriet til at lovliggøre radartestcenteret ved hjælp af en ny lov, der kan trumfe andre love, hvis det tjener nationens forsvar og beredskab.
Forsvarsministeriet har endnu ikke truffet en beslutning.
Cheminovas gamle giftgrund
Til efteråret bliver der taget et lille, første skridt henimod at få renset Cheminovas gamle giftgrund på Harboøre Tange i Vestjylland.
Første skridt er at etablere en såkaldt spuns – en metalvæg, der anlægges 15 meter nede i jorden og er 750 meter lang – i et forsøg på at inddæmme forureningen, så den ikke spreder sig.
Region Midtjylland har indgået en kontrakt med Arkil A/S om at etablere den lange metalvæg på giftgrunden, hvor Cheminova drev en kemikaliefabrik fra 1953 til 1962.
Det er den danske stat, der betaler for projektet. Staten har foreløbig sat en ramme på 100 millioner kroner til projektet.
Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Giftgrunden er forurenet med blandt andet otte ton kviksølv og 40 ton pesticider – de samme typer kemikalier, som findes i kemikaliedepotet ved Høfde 42, men på den gamle fabriksgrund er forureningen spredt til større dybde.
En fuld oprensning er vurderet til at koste over fire milliarder kroner.
Indvinding af sand og grus skader havmiljøet
Indvinding af råstoffer som sand, grus og småsten fra havbunden er steget med 80 procent siden 1990.
Den massive indvinding påvirker havmiljøet negativt i de områder, hvor havbunden suges op.
Indvindingen fjerner bundlevende arter som muslinger, tang og børsteorme og ødelægger de levesteder, som de tilbageværende arter er afhængige af.
Der kan gå lang tid, før havnaturen genoprettes – og nogle områder bliver ikke genoprettet naturligt.
Det viser en ny analyse fra Tænketanken Hav.
Alene i 2024 blev der suget 14 millioner kubikmeter sand, grus og småsten op fra havbunden. Det svarer til 700.000 fyldte lastbiler.
Det er det højeste niveau nogensinde.
Indvinding af råstoffer fra havet forventes at stige frem mod 2040 på grund af øget efterspørgsel og lavere tilgængelighed af råstoffer fra land.
Det vil sætte yderligere pres på et i forvejen hårdt presset havmiljø. Nu kræver Danmarks Naturfredningsforening og en række andre aktører et kursskifte i forvaltningen, indvindingen og anvendelsen af råstoffer for at nedbringe presset på havet.
– Indvinding af sand og grus fra havet lægger et betydeligt pres på havnaturen. Derfor er det afgørende, at vi får langt bedre styr på, hvor, hvordan og ikke mindst hvor meget der indvindes. De fælles anbefalinger er et skridt mod en mere ansvarlig forvaltning, hvor øgede miljøhensyn, bedre data og mindre efterspørgsel efter nye råstoffer bliver en central del af fremtidens råstofpolitik, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Børns tænder afslører social ulighed
Børn på Vestegnen får trukket deres tænder ud i en tidlig alder – en udvikling tandlæger langt sjældnere ser i det indre København.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser store forskelle i børns tandsundhed.
På Vestegnen i hovedstadsområdet er antallet af huller steget markant – med op mod 50 procent de seneste syv år.
– Vi ser en markant forskel mellem vores klinikker i Glostrup og på Vesterbro. På Vestegnen møder vi børn og unge med mange huller – og i nogle tilfælde må vi fjerne tænder tidligt. Den type alvorlige problemer ser vi langt sjældnere på Vesterbro, siger tandlæge Zohair Azzouzi fra Tandliv.
Han uddyber:
– Vi ser meget tydeligt, at ulighed i økonomi og livsvilkår også bliver til ulighed i sundhed – og det gælder i høj grad også tandsundhed.
Problemer med tænder starter ofte tidligt og følger børnene langt ind i voksenlivet.
På klinikken ser tandlæger en mindre gruppe børn med meget alvorlige problemer og mange huller allerede i en ung alder. I nogle tilfælde må mælketænder fjernes længe før tid, hvilket kan få konsekvenser for de blivende tænder.
Samtidig udebliver nogle af de mest udsatte patienter fra behandlinger, hvilket betyder, at problemerne ofte når at forværres.
– Vi ser unge voksne med meget alvorlige tandproblemer, som i nogle tilfælde får fjernet flere tænder og erstattet dem med proteser. Det er konsekvenser af problemer, der starter allerede i barndommen, siger Zohair Azzouzi.
Store maskiner forstyrrer ikke på Egholm
Efter mere end et halvt års tænkepause har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) besluttet, at påvirkningen var kortvarig og begrænset og derfor ikke ulovlig, da Vejdirektoratet tilbage i august 2025 ryddede natur på Egholm med store maskiner midt i oddernes yngle- og rasteområder.
Den vurdering møder skarp kritik.
– Når en så alvorlig sag om overtrædelse af reglerne om oddernes strenge beskyttelse trækker så længe ud og samtidig ender med en skrivebordsafgørelse, rejser det alvorlige spørgsmål. Det virker ikke til, at myndighederne prioriterer den reelle beskyttelse af arterne, siger Else Marie Tolbøll, formand for Borgerbevægelsen Aalborg.
Borgerbevægelsen peger på, at sagen dermed indgår i en større problemstilling omkring miljøhensyn i store anlægsprojekter.
– Det skaber bekymring for, hvordan naturen generelt bliver behandlet i projekter som den tredje Limfjordsforbindelse, siger Else Marie Tolbøll.
Nu vil Borgerbevægelsen følge sagen tæt og gøre EU opmærksom på sagen, da odderne på Egholm er beskyttet på EU’s Natura-2000-liste.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
