Læserbrev
Torsdag den 11. januar og fredag den 12. januar er lokalpolitikere fra hele landet samlet til Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg. På dagsordenen er den alvorlige økonomiske situation i landets kommuner, hvor mange lige har været igennem svære nedskæringsrunder i forbindelse med budgetlægningen.
Ansatte rundt omkring i kommunerne har fået nok af de konstante nedskæringer og pres på deres arbejdsvilkår samtidig med en oplevelse af ikke at kunne levere den velfærd, som befolkningen har behov for.
Derfor er kommunalt ansatte over hele landet gået sammen om et opråb til lokalpolitikerne i kommunerne. Det er første skridt i en række aktiviteter hen over foråret, som de ønsker skal udvikle sig til et egentligt kommunalt oprør, hvor ansatte står sammen med kommunalpolitikere om at kræve en bedre økonomi for den kommunale velfærd.
“Vi skriver til jer, fordi vi i øjeblikket oplever et umenneskeligt pres på medarbejderne rundt i landets kommuner. Et pres mellem på den ene side at ville levere den velfærd, som borgerne har brug for og ret til, og på den anden side ikke at få stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed”, står der i det brev, som lokalpolitikerne i de fleste af landets kommuner har modtaget op til det Kommunaløkonomiske Forum.
Budgetloven og de årlige økonomiaftaler, der underfinansierer velfærden, er de nyliberale mekanismer, som har skabt velfærdsstatens grundlæggende krise.
Jan Hoby, Nødråb fra kommunerne
Bag opråbet står medarbejderrepræsentanter i omkring 80 af landets 98 kommuner. Konkret er det næstformændene i de såkaldte HovedMED, der står bag initiativet, som de kalder “Nødråb fra kommunerne”. HovedMED er det øverste led i samarbejdsstrukturen mellem ledelse og de ansattes repræsentanter i hver enkelt kommune.
– Vi opfordrer de folkevalgte lokalpolitikere til sammen med os at lægge pres på regeringen, så vi kan få genoprettet den kommunale velfærd, siger Jan Hoby, der er med i arbejdsgruppen i Nødråb fra kommunerne.
“Den kommunale velfærd har været underfinansieret gennem mange år, fordi skiftende regeringer med budgetloven i hånden har presset stramme økonomiaftaler ned over kommunerne. Det giver ikke meget mening, at man skal slide så meget med at levere velfærd til borgerne, når der samtidig ligger mange milliarder og samler støv i kommunekasserne på grund af budgetloven. Og her kan man så tage med i ligningen, at statskassen er velpolstret både nu og frem i tiden”, står der videre i brevet til lokalpolitikerne.
– Budgetloven og de årlige økonomiaftaler, der underfinansierer velfærden, er de nyliberale mekanismer, som har skabt velfærdsstatens grundlæggende krise. Det er problemets kerne, som vi er nødt til at forholde os til. Problemerne løses ikke ved, at regeringen drysser lidt penge ud i forbindelse med finansloven. Der skal gøres op med den grundlæggende underfinansiering af velfærden, erklærer Jan Hoby.
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge etårige lofter over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for hårde økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
Frygten for økonomiske sanktioner har betydet, at kommunerne hvert år siden indførelsen af sanktionerne og budgetloven har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme gav mulighed for.
Stramme økonomiaftaler
Budgetlovens rammer for kommunerne udmøntes hvert år gennem regeringens økonomiaftale, der bliver indgået i forsommeren. Regeringen fremhæver, at den ved de seneste års aftaler har sikret kommunerne flere penge til at dække udgifterne til et stigende antal ældre og børn.
Modsat kan kommunerne konstatere, at de ikke har fået fuld dækning for de stærkt øgede udgifter på grund af store prisstigninger. Alene i 2022 kostede den høje inflation kommunerne 1,9 milliarder kroner ekstra.
Kommunerne får heller ikke ekstra penge til de stigende udgifter til det specialiserede socialområde, hvor stadig flere har brug for hjælp på grund af for eksempel psykiske lidelser eller handicap.
Konsekvensen er konstante nedskæringer på både socialområdet og andre velfærdsområder i størsteparten af landets kommuner.
Den nedadgående spiral skal stoppes nu, mener initiativtagerne til Nødråb fra kommunerne. De planlægger en række aktiviteter hen over foråret.
– Vi arbejder på at få en eller flere kommunalbestyrelser til at rejse den her diskussion på det kommunale topmøde i Aalborg i marts. I forbindelse med topmødet planlægger vi demonstrationer foran Kommunernes Landsforenings kontor i København, ved topmødet i Aalborg og foran rådhusene i mange andre af landets byer, fortæller Jan Hoby.
– Vi går efter at skabe et kommunalt oprør, som kulminerer op til starten på forhandlingerne om økonomiaftalen i maj. Hvis vi ikke træder op nu og skaber en samlet bevægelse, der lægger pres på regeringen, vil vi bare opleve, at stadig flere kommunalt ansatte stempler ud individuelt, fordi de ikke kan mere, tilføjer han.
Borgmester siger fra
Det er ikke kun fra de ansatte, der er utilfredse med de snævre økonomiske rammer, som regeringen dikterer. Det samme er mange kommunalpolitikere.
For eksempel meddelte den socialdemokratiske borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, lige efter nytår, at han ikke stiller op som borgmester igen ved næste kommunalvalg.
Han kan ikke længere leve med, at kommunerne ikke har en chance for at leve op til borgernes forventninger til velfærden, fordi der ikke følger nok penge med fra Christiansborg.
– Nogle gange virker det som om, at det handler mere om at få den rigtige overskrift i de nationale medier, end det handler om at løse de problemer, som faktisk eksisterer i vores samfund. Det inkluderer også mit eget parti, siger Hans Stavnsager til DR.
– Jeg har været medlem af Socialdemokratiet i 42 år, så når jeg går ud og kritiserer mit eget parti, så er det ikke noget, jeg gør med let hjerte. Men jeg oplever, at vi er nødt til at få en grundig diskussion om, hvordan den fremtidige relation skal være, hvis vi skal lykkes med at skabe et velfærdssamfund, tilføjer han.
Flere socialdemokratiske borgmesterkollegaer har efterfølgende tilsluttet sig kritikken.
Færre offentligt ansatte per bruger
At der er hold i oplevelsen af, at det bliver sværere og sværere at få velfærden til at hænge sammen i både kommunerne og regionerne, bekræfter en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den viser, at der i løbet af de sidste 15 år er blevet markant færre offentligt ansatte per velfærdsbruger på centrale områder som sundhed, undervisning samt social beskyttelse, der blandt andet omfatter daginstitutioner og ældrepleje.
Godt nok er der samlet set kommet flere ansatte i den offentlige sektor i løbet af de sidste 15 år, men samtidig er der også kommet for eksempel flere ældre, der har et større behov for ældrepleje og sundhedsydelser end yngre aldersgrupper. Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager højde for ændringerne i befolkningssammensætningen og de deraf følgende forandringer i behovet for forskellige velfærdsydelser.
Når det gælder borgere med behov for social omsorg, er der i dag mellem fem og tolv procent færre ansatte pr. bruger end i 2008.
Selvom der er blevet flere offentligt ansatte, fylder den offentlige sektor i dag mindre i forhold til den private sektor end på noget tidspunkt siden 1980.
I 2023 var den offentlige sektors andel af den samlede beskæftigelse på 27,3 procent. Til sammenligning var tallet 28,7 procent i gennemsnit i perioden fra 1980 til 2022. I 1994 og 2010, hvor den offentlige sektors andel toppede, udgjorde de offentligt ansatte over 30,5 procent af den samlede beskæftigelse.
“Den offentlige beskæftigelse udgør en lav andel af den samlede beskæftigelse i et historisk perspektiv”, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Danskerne ønsker anden kurs
Et flertal af danskerne ønsker forbedring af velfærden i stedet for de forringelser og nedskæringer, der efterhånden er hverdag på mange områder. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har lavet for fagforbundet FOA.
Seks ud af ti danskere svarer i undersøgelsen, at de ikke mener, den generelle borgernære velfærd er tidssvarende.
Endnu flere nemlig syv ud af ti mener, at det vil være bedre at bruge pengene på velfærd frem for skattelettelser, som regeringen har besluttet.
En anden indikation på, at regeringen er ude af trit med befolkningen, er, at et lille flertal i undersøgelsen rent faktisk ikke har noget imod at betale mere i skat, hvis det fører til en tidssvarende borgernær velfærd.
– Gennem 20 år er personskatterne blevet lettet gang på gang, og det er sket på bekostning af velfærden. Megafons undersøgelse viser med al tydelighed, at danskerne vil noget andet. De vil hellere have tryghed i tilværelsen end et par hundrede kroner mere til sig selv, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Tidligere på året har de tre regeringspartier luftet tanken om, at man som dansker i højere grad selv skal finansiere de velfærdsydelser, man får brug for.
Også på dét punkt er danskerne af en anden opfattelse. Mere end fire ud af fem mener, at den borgernære velfærd om ti år skal være finansieret gennem skatter. Det svarer til over 80 procent, mens kun fire procent synes, at det skal ske via egenbetaling.
FOA opfordrer regeringen til at lytte til befolkningen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
