Se billederne
Hej allesammen! Hvor er det vildt fedt at stå her med jer i dag.
Mit navn er Ada, og jeg går i 3. G på det Det frie Gymnasium.
Jeg er kommet her i dag som repræsentant for Socialistisk Ungdomsfront, som har organiseret strejken her i dag med samarbejde fra Børnemagt og andre kammerater.
Og så er jeg her som elev, som strejker fra min undervisning i solidaritet med Palæstina – ligesom alle jer her i dag i København, men også elever i hele Danmark. Lige nu er der også skolestrejke i Thisted, Aalborg, Odense, Vejle og Aarhus.
Den danske stat har igen svigtet det palæstinensiske folk ved fortsat at bidrage materielt til det igangværende folkemord.
I dag nægter vi at gå i skole.
Vi nægter at læse bøger købt delvist af skattepenge indtjent fra et folkemord.
Og vi nægter i dag at lade os uddanne, når unge på vores samme alder med samme drømme og håb ikke kan, fordi deres skole er blevet bombet af et zionistisk regime.
Den danske stat har valgt at stå på en side i historien, som skal noteres. Nej! Den skal ikke bare noteres, den skal skæres ud og hænges op, så vi ikke kan undgå at se det.
For Danmark er medskyldige i folkedrabet på det palæstinensiske folk, som begyndte i maj 1948, og som stadig foregår den dag i dag, 78 år, fire måneder og fem dage senere.
Vi kræver, at der indføres en fuldstændig våbenembargo! Det vil sige, at ingen danske virksomheder må deltage i nogen form for transport eller salg af våben til Israel.
I valgkampen i foråret var der partier og politikere, som solgte sig selv på at være i solidaritet med Palæstina.
I det politiske initiativ og græsrodsbevægelsen Stem Palæstina skrev 140 folketingskandidater under. Herunder de fulde opstillingslister fra Enhedslisten og Alternativet.
Ved at underskrive dette forpligtede kandidaterne og partierne sig til at arbejde målrettet for, at Danmark stopper direkte og indirekte våbentransport, -import og -eksport til og fra Israel.
18 af de kandidater sidder nu i Folketinget, og Enhedslisten og Alternativet er støttepartier for den nuværende regering.
Men en våbenembargo blev ikke nævnt i regeringsgrundlaget og er ikke blevet taget op siden valget.
I stedet henviser regeringen nu til en fælles EU-handling. Det er det, vi kalder ansvarsfralæggelse. For den danske stat har mulighed for at stoppe Mærsk og Terma i at producere og fragte våbendele.
Igen er vi blevet svigtet. Og endnu vigtigere så har den danske stat igen svigtet det palæstinensiske folk ved fortsat at bidrage materielt til det igangværende folkemord.
Vores regering –
de vender blikket – den anden vej.
Når Mette hun vil støtte Nethanyahus folkedrab,
så strejker vi fra skole,
for det bli’r ik’ i vores navn!
For når uskyldige børn og civile familier bliver myrdet af Israel, heriblandt den kun fem-årige Hind Rajab og hele hendes familie, så husker vi.
Når den 7,8 millimeter-patron, fundet i liget af Hind Rajab, er blevet fragtet af et dansk skib sendt af Mærsk, så anklager vi Mærsk.
Når de vil have os til at gå i skole betalt af skat fra salget af den patron uden en omtanke, så strejker vi.
Når regeringen endnu ikke har sat en stopper for al våbentransport og handel til Israel, så kræver vi det.
Når de prøver at få os til at tro, at situationen er redningsløs, så holder vi håbet oppe.
Når politikerne vil have os til at glemme deres valgløfter, så nægter vi!
Når Mette vil have os til at støtte zionister, så protesterer vi!
Vi står her i dag, fordi vi husker, fordi vi anklager, fordi vi strejker, fordi vi nægter, fordi vi håber, fordi vi protesterer, og fordi vi fucking ikke giver op, før Danmark ikke længere bidrager til folkedrabene i Palæstina.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
