Da den amerikanske præsident Donald Trump tilbage i januar igen sagde, at han ville sikre en amerikansk overtagelse af Grønland, var det nærmest til at skære igennem spændingen mellem kongeriget og verdens største supermagt.
Trump ville ikke udelukke at bruge USAs militær til at overtage øen, og det er siden kommet frem, at danske soldater i Grønland havde ordrer på, at de skulle skyde mod amerikanerne, hvis de nærmede sig. Men det endte ikke med krig, istedet endte det med en “højtstående arbejdsgruppe” mellem Grønland, Danmark og USA, som skulle finde en løsning.
Den løsning fik vi så præsenteret tirsdag den 22. september, hvor danske Mette Frederiksen, grønlandske Jens-Frederik Nielsen og amerikanske Trump underskrev en ny aftale om USAs involvering i Grønland, i FN-bygningen i New York.
Hvad indeholder den aftale så?
I grove træk, en nærmest total kolonialisering af Grønland under det amerikanske imperium. Det lyder måske dramatisk, men indholdet i aftalen giver USA så vidtgående beføjelser, at mindre bombastiske ord ikke kan beskrive det, som der udspillede sig i New York.
USA får lov til at bygge to nye militærbaser i Grønland, deres soldater og isenkram får fuldstændig fri bevægelighed over hele øen, kun NATO medlemmer må have nogen som helst militær tilstedeværelse, og alle investeringer i landet, som ikke laves af NATO eller EU medlemmer, skal godkendes i et nyt “permanent råd”, hvor USA, Danmark og Grønland sidder med.
Aftalen indeholder endda en klausul om, at hvis Grønland en dag vælger at blive uafhængige af Danmark, skal de søge medlemskab af NATO, og alle USAs beføjelser i den nye aftale skal respekteres – og aftalen har ikke en fastlagt slutdato.
Altså en aftale, som er mere omfattende end den forsvarsaftale fra 1951, som i mange år har været rammen om USAs militære tilstedeværelse i Grønland.
USAs imperialisme i Arktis må ikke gå stille hen. Den her aftale skal kritiseres, dens nykolonialistiske aspekter skal afsløres og påpeges.
Derfor er det korrekt at kalde den her aftale, hvad den er: en kolonial traktat, som giver USA fuldstændig råderet over Grønland. Landet kan altså nu blive uafhængigt fra Danmark, som beskrevet i den grønlandske selvstyrelov, men kan ikke slippe af med USAs lænker på noget tidspunkt.
At medier, politikere og meningsdannere kalder aftalen et “diplomatisk mesterstykke”, er som at kalde en vandpyt for et storslået hav. Det er en overdrivelse, som ikke tjener andre formål end at mildne den nykolonialistiske overtagelse, vi ser for øjnene af os.
Forhandlingerne er blevet ført med en pistol for panden, det har ikke været en let situation, Grønland har stået i. Men det retfærdiggør ikke at sælge landet til USAs imperialistiske ambitioner. Det fortjener kritik, og at blive kaldt hvad det er, uanset hvor svære eller komplicerede forhandlingerne har været.
Grønlænderne har dog selv været med til at forhandle aftalen, hvilket er et nybrud. Som Jens-Frederik Nielsen sagde, da aftalen blev underskrevet, “det er ikke en aftale om os, det er en aftale med os.”
Alligevel lægges der umiddelbart ikke op til, at aftalen skal til folkeafstemning blandt grønlænderne. Deres suverænitet og meget af deres selvbestemmelse gives altså til USA, uden at befolkningen overhovedet skal spørges. Det er skammeligt ud over alle grænser.
USAs imperialisme i Arktis må ikke gå stille hen. Den her aftale skal kritiseres, dens nykolonialistiske aspekter skal afsløres og påpeges. Mainstream medierne og magthaverne har tydeligvis ingen interesse i det, derfor er det op til alle antiimperialister at løfte den opgave, som de på skamfuld vis forsømmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
