Et år senere
Samtidig med at både antallet af børn under syv år og af ældre over 80 år forventes at stige drastisk frem mod 2030, vil valgets udfald blive afgørende for, om der bliver flere eller færre ansatte til at passe dem. Helt afgørende bliver det, om den såkaldte “røde” eller “blå blok” går hjem med valgsejren.
Det er konklusionen i en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) netop har offentliggjort.
– Vi står med en kæmpe udfordring for vores velfærdssamfund i de kommende år, fordi vi bliver langt flere ældre og små børn. Det er interessant at se, hvor forskelligt partierne tackler den udfordring. Der er stor forskel på de to blokke, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i AE, som kommentar til undersøgelsen.
Syv af Folketingets partier har fremlagt de økonomiske planer og krav, der sætter tal på deres prioriteringer for de kommende år, og AE har herudfra beregnet, hvor mange offentligt ansatte de fremlagte økonomiske planer giver råd til at ansætte.
Beregningerne viser, hvilke af de syv partier der vil øge, og hvilke der vil skære ned i antallet af offentligt ansatte, samt hvor mange offentligt ansatte der efter partiernes ønsker bliver tilført eller sparet væk.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kun lavet analyse på syv af Folketingets partier, da de resterende partier ikke har fremlagt en tilsvarende økonomisk plan. Når man ser, hvilke syv partier som analysen indeholder, giver det dog et tydeligt billede af, “hvilken blok” der vil spare på offentlige ansatte, og hvilken der vil øge antallet.
De manglende partier i “rød blok” er Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og SF, som alle ønsker flere offentligt ansatte end i dag. I “blå blok” mangler Kristendemokraterne, Moderaterne og Dansk Folkeparti, som vil kunne ændre det billede, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner af “blå blok” noget, men sandsynligvis ikke meget.
De enkelte partiers prioritering af offentligt ansatte
Det parti, som i AE’s analyse vil øge antallet af offentligt ansatte mest, er Radikale Venstre. Partiet vil frem mod 2030 ansætte 9.500 personer mere end i dag.
Ifølge AE skal antallet ses i sammenhæng med, at der i 2030 forventes at være cirka 51.000 flere børn under syv år end i dag og cirka 135.000 flere ældre over 80 år end i dag. Derfor er det tvivlsomt, om tilvæksten vil bidrage til, at de offentlige ansatte får mere tid til deres arbejde end i dag.
Det eneste andet af de syv partier, som i følge AE’s beregninger vil øge antallet af offentlige ansatte, er Socialdemokratiet, der frem mod 2030 vil øge antallet med 4.300 i forhold til i dag.
Læs også
De øvrige partier vil alle skære i antallet af offentligt ansatte, til trods for at antallet af førskolebørn og gamle formentligt vil stige som beskrevet.
Venstre vil med 2.200 færre offentligt ansatte skære mindst.
Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne vil frem mod 2030 skære den offentlige sektor med 13.100 ansatte, og Det Konservative Folkeparti overbyder med 38.800 personer.
I samme tidshorisont vil Liberal Alliance beskære den offentlige sektor med hele 64.300 ansatte – et antal der overtrumfes af Nye Borgerlige, som vil reducere sektoren med hele 85.600 ansatte.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også i undersøgelsen regnet på, hvad partiernes planer for henholdsvis opnormeringer eller nedskæringer af ansatte vil komme til at betyde for ansættelserne i samtlige af landets kommuner.
De kommer frem til, at hvis Socialdemokratiet og Radikale Venstre vinder valget, vil kommuner som Sønderborg, Holstebro og Hjørring få råd til, at der skal oprettes omkring 50-110 nye stillinger (afrundet), mens en valgsejr til de blå partier og deres planer betyder, at der skal sløjfes 60-1.000 offentlige stillinger i de nævnte kommuner.
Den offentlige sektor har længe været på skrump
Medierne har længe været ude med historier om, hvordan social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, jordemødre, pædagoger og lærere i dag søger væk fra ansættelser inden for det offentlige, fordi mange års nedskæringspolitik har medført, at arbejdspresset er blevet for stort.
Det har medført, at der aktuelt er store rekrutteringsproblemer, og der tales i dag om, at den offentlige sektor flere steder “bløder.” Kommunernes Landsforening nævner, at der i 2030 vil mangle cirka 50.000 medarbejdere om otte år. Dertil vil komme det forventelige, manglende antal offentligt ansatte på regionshospitalerne.
En opgørelse fra Kommunernes Landsforening viser, at andelen af offentligt ansatte ved udgangen af 2021 var historisk lav og helt nede under 30 procent af arbejdsstyrken. 70 procent af arbejdsstyrken er i dag ansat inden for det private arbejdsmarked, og skiftende “røde” og “blå” regeringer har siden 2010 ført en politik, som har understøttet den udvikling.
Samtidigt taler samtlige partier om, hvordan netop en stemme på deres parti vil løse landets problemer med den alvorligt skrantende velfærd.
De fem “borgerlige partier,” som indgår i AE’s undersøgelse, er alle tilhængere af øget privatisering af velfærdsområdet, og udviklingen er de seneste år gået deres vej. 2,3 millioner danskere havde sidste år en sundhedsforsikring, skriver Politiken. De mange danskere vælger blandt andet at lade sig forsikre for at undgå lange ventetider til behandling på hospitalerne. De kan med deres sundhedsforsikring komme hurtigt til på privathospitalerne.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
