STARK bryder sympatikonflikt
For tiden forhandler byrådspolitikerne i Aarhus Kommune om et budgetforslag, der indeholde besparelser for 312 millioner kroner. Pengene skal findes blandt andet ved nedskæringer på ældrepleje, daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud, borgerservice, beskæftigelses- og handicapområdet, og det vækker bekymring i den aarhusianske fagbevægelse.
Besparelserne vil ramme både de ansatte og borgerne, advarer Den Kommunale Fællesrepræsentation (DKF) i Aarhus Kommune og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Aarhus. FH Aarhus samler lokale fagforeninger for privat og offentligt ansatte, mens DKF repræsenterer fagforeninger for kommunalt ansatte i Aarhus.
I en fælles kronik skriver Dorthe Ryom Fisker, formand for DKF, og Kresten Vendelboe, FH-formand:
“Hvis vi sparer mere på tid eller personale til helt fundamental hjælp, vil det få konsekvenser for borgerne – særligt de sårbare. Det er en illusion at tro, at besparelserne ikke har konsekvenser. På mange arbejdspladser er det nærmest umuligt at få vagtplanen til at gå op, og den fornødne omsorg må udeblive. Det kan vi ikke være bekendt som by og samfund.”
Et politisk valg
Aarhus har den 17. laveste kommuneskat i landet. Derfor foreslår de faglige repræsentanter, at Aarhus – i stedet for at skære ned på velfærdsområdet – gør som Odense og sætter skatten op.
“Vi i fagbevægelsen i Aarhus og en stor del af byens borgere er af den overbevisning, at god velfærd er bedre end en lav skat,” lyder det fra Dorthe Ryom Fisker og Kresten Vendelboe.
De understreger, at det er et politisk valg, om man går sparevejen eller hæver skatten.
For tredje gang siden 2018 har den aarhusianske fagbevægelse spurgt borgerne om deres holdning til kommunens budget. Den seneste undersøgelse fra august i år, lavet blandt 1.000 repræsentativt udvalgte aarhusianere, viser, at næsten halvdelen foretrækker en skattestigning på 0,5 procent fremfor nedskæringer på ældrepleje, daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud, borgerservice, beskæftigelses- og handicapområdet.
Ingen overflødige arbejdsopgaver
Sammelignet med tidligere tilsvarende undersøgelser så er der i dag færre borgere i Aarhus, der er parate til at slippe ekstra skattekroner for at undgå, at der sker forringelser i den offentlige velfærd. I maj 2018 støttede hele 59 procent en skattestigning på 0,5 procent. I dag er det 48 procent af de adspurgte.
– Det er forståeligt, når man tager inflationen i betragtning. Men der er ikke en masse overflødige arbejdsopgaver, som kommunen bare kan bortprioritere, og det ved mange nok egentlig også godt, siger Dorthe Ryom Fisker.
Undersøgelsen viser samtidig, at seks ud af 10 aarhusianere vurderer, at der er for få ansatte i kommunens folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem og fritidstilbud. Det er flere end i de tidligere undersøgelser.
Aarhus Kommune kan ikke finde over 312 millioner kroner ved blot at effektivisere, som reelt er at spare, mener FH og DKF.
For dem viser undersøgelsen blandt borgerne, at selv når privatøkonomien strammer til, så er mange aarhusianere parate til at betale mere i skat for at undgå besparelser, der går ud over vores allesammens velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
