Torsdag eftermiddag var to fredsaktivister fra Fredsinitiativets basekampagne “Nej til USA-baser” til foretræde i Folketingets Forsvarsudvalg.
Her advarede de partiernes forsvarsordførere om konsekvenserne af at give grønt lys til at oprette amerikanske baser på dansk territorium.
– Den danske regering forhandler lige nu med USA om en aftale, der åbner op for amerikanske baser og permanent udstationering af amerikanske tropper på dansk jord, fortæller aktiv i Fredsinitiativet Birgit Sørensen.
Sammen med hende var Tove Jensen, der også er aktiv i Fredsinitiativet.
– Forhandlingerne og planerne om en amerikansk militær base i Danmark skaber stor utryghed i de dele af den danske offentlighed, der er bekendt med den forestående aftale. Vi ønsker gennemsigtighed og ønsker at kende begrundelserne for Danmarks behov for at indgå sådan en aftale med verdens største krigsmaskine, USA. En sådan aftale vil betyde, at Danmark melder sig ind i USA’s baseimperium, og åbner Danmark op for fremmede tropper, advarer Tove Jensen.
De to fredsaktivister rejste også spørgmålstegn ved de konsekvenser, som aftalen risikerer at få for det danske samfund – herunder afgivelse af suverænitet og selvbestemmelse, som bliver overladt til USA.
– Hvilke myndigheder kan retsforfølge og for hvilke handlinger? Hvis amerikanske soldater begår grov kriminalitet som for eksempel manddrab mod en dansk statsborger? Hvilken myndighed skal rejse anklager eller afsige domme i sager, hvor amerikanske soldater begår kriminalitet, bruger og bærer våben eller begår krænkelser?, spørger Birgit Sørensen.
Fredsinitiativiet advarer om, at aftalen vil betyde et alvorligt brud med to hovedprincipper i dansk forsvars-og sikkerhedspolitik: Ingen fremmede tropper på dansk jord og ingen atomvåben på dansk jord.
– USA har en politik om aldrig at offentliggøre eller svare på spørgsmål, om de opbevarer atomvåben på deres militære baser. Det oplevede vi eksempelvis i Grønland, hvor USA ikke oplyste om, at de havde atomvåben på Thule-basen, konstaterer Tove Jensen.
Selvom Danmark kan forsøge at forbyde atomvåben på sit territorium i en eventuel aftale med USA, så har vi ingen mulighed for at kontrollere, om USA rent faktisk respekterer et forbud.
– USA kan nemlig nægte danske myndigheder adgang til at inspicere sine eventuelle militære baser i Danmark, forklarer Tove Jensen.
Aftale på trapperne
Meget tyder på, at en aftale om amerikanske baser i Danmark er lige på trapperne.
Arbejderen har søgt aktindsigt hos Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i dokumenter, der kan belyse de tophemmelige forhandlingerne om en militær baseaftale med USA, som regeringen indledte med USA i 2019.
Aktindsigten viser, at der allerede ligger et udkast til en baseaftale og permanent udstationering af amerikanske soldater i Danmark. Det er USA, der har lavet udkastet – og det blev sendt til de danske myndigheder for to år siden.
Et andet dokument, som Arbejderen har fået delvist aktindsigt i fra Statsministeriet, beskriver, at “Aftalen er en rammeaftale, der åbner op for amerikansk tilstedeværelse på udvalgte baser i Danmark med personel og kapaciteter. Giver mulighed for nye amerikanske aktiviteter og lette amerikansk mobilitet mellem allierede i Europa”.
Meget tyder på, at forhandlingerne netop nu er på sit højeste: Så sent som 1. september mødtes den danske forsvarsminister Morten Bødskov med USA’s forsvarsminister Lloyd James Austin III i Pentagon for at snakke om aftalen.
Planerne om en aftale om udstationering af amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord kom første gang til offentlighedens kendskab i februar, hvor statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde bekendtgjorde, at regeringen har indledt forhandlinger med USA om en ny forsvarssamarbejdsaftale.
Statsministeren gjorde klart, at aftalen kan omfatte både amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord i kortere og længere tid.
Statsministeren understregede, at “det er et nybrud med mange års og mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk jord”.
Forud for besøget i Forsvarsudvalget har Fredsinitiativet sendt et oplæg til udvalget:
Lignende aftaler i Norge og Sverige
Det norske Storting vedtog i juni sidste år en lignende aftale om at tillade amerikanske baser i Norge.
En særlig paragraf i den norske aftale giver amerikanske soldater i Norge vid adgang til at anvende magt over for norske statsborgere.
Aftalens artikel tre giver de amerikanske soldater ret til at anvende magt i Norge mod norske statsborgere for at “beskytte amerikanske styrker” eller “opretholde eller genoprette orden”.
Det er helt op til de amerikanske styrker selv at definere, hvornår det er i orden at bruge magt for at “beskytte” sine styrker eller “genoprette orden”.
Herudover begrænser aftalen de norske myndigheders mulighed for at retsforfølge amerikansk personel i Norge, der bryder norsk lov.
Ifølge aftalen er det USA, der har strafferetslig jurisdiktion over amerikansk personel i Norge – herunder også norske statsborgere, der arbejder for de amerikanske styrker.
Hvis norske myndigheder vil sigte medlemmer af de amerikanske styrker for brud på norsk straffelov, har de kun 30 dage til at kræve at overtage jurisdiktion for sagen. USA kan nægte Norge jurisdiktion over deres personel i Norge ved at erklære, at der er tale om en “tjenestehandling”.
Og i denne måned var Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, i Pentagon for at underskrive en baseaftale med USA, der åbner op for, at USA kan oprette 17 militære baser på svensk territorium.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
