Reportage
Regnen kom og gik over rundkørslen ved Messecenter Herning. Ind imellem måtte deltagerne søge ly under en pavillon, men bannerne blev holdt oppe: “Stop våbenkapløbet!”, “Nej til kampfly” og “Hellere pensioner end kanoner”.
Både onsdag og torsdag stod fredsaktivister vagt under hele våbenmessens åbningstid. Onsdag deltog samlet set knap 50 mennesker i fredsvagten og det efterfølgende fredsmøde i Huset No7.
Fred kommer ikke af sig selv. Den kræver, at nogle gør den synlig.
På det travleste tidspunkt stod omkring 25 mennesker ved rundkørslen. Mange bilister dyttede, vinkede eller sendte et fredstegn gennem ruden. En guitar kom frem, og “Give Peace a Chance” og “Fredskravet” lød mellem bilerne på Messevejen.
Reaktionerne var næsten udelukkende positive. Som Herning Folkeblad skrev i sin reportage fra stedet: “Vi står her for at minde alle om, at fred findes.”
Inde på messeområdet mødtes danske og internationale våbenproducenter med militære beslutningstagere og indkøbere. DALO Industry Days betegner sig selv som Skandinaviens største forsvarsindustriudstilling. Blandt udstillerne var den israelske våbenproducent Elbit Systems, som havde en stand på messens udendørsareal; også den kontroversielle danske våbenproducent Terma var at finde på messen.
Korsang og en hilsen fra Sheffield
Klokken 14 skulle Gadekoret for Peace and Justice og Tadhamon Singers fra Sheffield synge for fredsvagten ved messen, men korene nåede først frem klokken 14.30. Da de først var i gang, var de til gengæld nærmest ustoppelige. Med masser af overskud og smuk sang gav de fredsvagten et løft.
Derfra gik turen videre til Huset No7, hvor fredsmødet ventede. Besøget ved messen betød, at programmet i Huset No7 begyndte omkring en halv time senere end planlagt.
Det samme overskud tog korene med ind i Huset No7. Her sang de smukt og med en energi, som gjorde musikken til en levende begyndelse på et møde, hvor alvorlige politiske spørgsmål blev blandet med fællesskab og samtale.
Som afslutning på korenes del fortalte et af medlemmerne fra Sheffield om den britiske regerings hårde fremfærd mod direct action-aktivister og om sagen mod de såkaldte Filton-aktivister.
I august 2024 trængte aktivister ind på Elbit Systems’ fabrik i Filton ved Bristol og ødelagde blandt andet droner og andet udstyr. En række personer, som ifølge anklagemyndigheden havde været med til at planlægge aktionen, sad efterfølgende varetægtsfængslet i op mod 18 måneder.
Netop den 19. august kom afgørelsen i en ny del af sagen. Efter 37 timers votering kunne juryen ikke nå frem til domfældelse af syv af de tiltalte. Det var ikke en endelig frifindelse, og anklagemyndigheden kan stadig kræve en ny retssag. Men de syv forlod retten uden dom, mens venner og pårørende fejrede afgørelsen udenfor.
Beretningen fra Sheffield fik en særlig aktualitet, fordi Elbit Systems samtidig udstillede sit militære udstyr under en kilometer væk på messen i Herning.
Et lille lys i mørket
På grund af forsinkelsen blev talerrækkefølgen ændret. Første oplægsholder blev Tove Jensen fra Demos, som holdt et grundigt oplæg om fred, oprustning, nedrustning og fredelig konfliktløsning.
Hun pegede på oprettelsen af DIIS Center for Fredsforskning som et lille, men vigtigt lys i en ellers mørk tid. Danmark har i mange år manglet et samlet og varigt forskningsmiljø med fredelig konfliktløsning som sit centrale område.
Den første bevilling var på fem millioner kroner. Med forskningsaftalen for 2026-2029 er der siden afsat yderligere 25 millioner kroner til diplomati-, freds- og konfliktforskning på DIIS. Det er en begyndelse, men beløbet er fortsat beskedent sammenlignet med både oprustningen og de langt stærkere fredsforskningsmiljøer i eksempelvis Norge.
Det norske fredsforskningsinstitut PRIO havde i 2025 samlede indtægter på mere end 163 millioner norske kroner og omkring 100 medarbejdere. Forskellen fortæller noget om, hvor lidt plads fredsforskningen indtil nu har fået i Danmark.
Fagbevægelsen må spille en hovedrolle
Derefter talte Benny Vinther Jensen, formand for 3F-Aalborg, om sammenhængen mellem krig, oprustning og social uretfærdighed. Hans oplæg var præget af både ihærdighed og indignation.
Han understregede nødvendigheden af internationalt engagement og advarede mod forestillingen om, at en militariseret økonomi automatisk skaber gode og varige arbejdspladser.
Ifølge Benny Vinther Jensen må arbejderbevægelsen skærpe sin fredspolitiske argumentation. Fagbevægelsen bør ikke nøjes med at reagere på konsekvenserne af militariseringen, men må spille en hovedrolle i kampen imod den. De mange milliarder, der anvendes på våben, får også betydning for velfærd, arbejdsforhold og den økonomiske fordeling i samfundet.
Krig og social uretfærdighed er ikke to adskilte spørgsmål. De hænger sammen.
Militariseringen breder sig
Aftenens sidste oplæg blev holdt af Tom Vilmer Paamann fra Aldrig Mere Krig.
Han fortalte om den fremvoksende krigsøkonomi og om, hvordan militariseringen ikke længere kun finder sted i kaserner og på våbenfabrikker. Den bevæger sig også ind i uddannelsessystemet, forskningen, økonomien og den politiske tænkning.
Han pegede blandt andet på de særlige undtagelser og hensyn, som militærsektoren nyder godt af i forhold til EU’s regler om udbud, statsstøtte og de finanspolitiske krav. Samtidig bliver militærets samlede klimabelastning fortsat kun mangelfuldt belyst i de nationale og internationale klimaregnskaber.
Militariseringen handler derfor ikke alene om flere kampfly, droner og missiler. Den ændrer også samfundets prioriteringer og flytter ressourcer, forskning og arbejdskraft væk fra civile formål.
Fred skal også være synlig
Torsdag fortsatte fredsvagten ved rundkørslen, mens våbenmessen gennemførte sin anden og sidste dag.
De to dage viste, at fredens stemme godt kan blive hørt – også umiddelbart uden for en messe, hvor våbenindustrien mødes for at demonstrere produkter, skabe kontakter og konkurrere om de mange milliarder, politikerne har afsat til oprustning.
Mødet sluttede med enighed om at styrke samarbejdet nationalt og internationalt og fortsætte erfaringsudvekslingen og koordineringen mellem de mange forskellige organisationer, som den danske fredsbevægelse består af.
Fredsvagten og fredsmødet blev arrangeret af Fredsinitiativet Herning, Aarhus mod Krig og Terror og Esbjerg Fredsinitiativ. Blandt anbefalerne var Rødt Venstre, Nordjysk Enhedsinitiativ og Fredsinitiativet Djursland.
Budskabet var enkelt: Fred kommer ikke af sig selv. Den kræver, at nogle gør den synlig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Link til fotoreportage i Arbejderen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
