Folketinget førstebehandlede tirsdag den anlægslov, der skal give grønt lys til at oprette den 2,8 kvadratkilometer store kunstige ø Lynetteholm ud for København.
Hvorfor behandler vi ikke alle disse tiltag samlet? Kan det skyldes, at et samlet projekt vil have så store miljømæssige konsekvenser, at projektet ikke kan gennemføres. I stedet bliver det fulde projekt delt op i bidder.
Rasmus Vestergaard, Enhedslisten
Det er planen, at den kunstige ø skal have 35.000 beboere og huse næsten 35.000 arbejdspladser, når øen er fuldt udbygget i 2070.
Derfor er planen også at etablere en metrolinje og motorvej til øen.
Den socialdemokratiske ordfører Thomas Jensen forsøgte at gøre de omfattende planer om at oprette den kunstige ø, der skal huse en hel ny bydel med boliger og veje, til blot at handle om at oprette et jorddepot og klimasikring.
– Med lovforslaget bemyndiges By & Havn til at anlægge Lynetteholm. Anlægget af Lynetteholm opfylder to hovedformål: For det første etableres et sted til overskudsjord. Og for det andet vil øen indgå som et led i klimasikringen af København, forklarede Socialdemokratiets transportordfører.
Enhedslisten og Alternativet er kritiske overfor at oprette den kunstige ø og køber ikke argumentet om, at målet med den kunstige ø blot er at komme af med overskudsjord og klimasikre København.
– Der er ingen, der tror på, at Lynetteholm kun skal være et jorddepot. Vi ved jo godt alle sammen, hvad der er hensigten med jordopfyldningen. Ingen ved deres fulde fem ville smide 80 millioner ton jord i Øresund, hvis det ikke var fordi, at det åbner op for byudvikling, lød det fra Enhedslistens transportordfører Rasmus Vestergaard.
De øvrige partier bag anlægsloven lægger da heller ikke skjul på, at målet med Lynetteholm er at oprette en bydel med tusindvis af boliger.
– Lynetteholm er et visionært projekt, der udvider hovedstaden. Lynetteholm danner for det første basis for, at en hel ny bydel kan vokse frem. Venstre er optaget af, at der kommer en trafikbetjening til Lynetteholm. Vi anser det for givet, at der kommer et kraftigt boligbyggeri derude. En af idéerne bag er, at vi får flere boliger til København, forklarede Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Principaftalen mellem staten og Københavns Kommune om at oprette Lynetteholm slår fast, at målet med at oprette den kunstige ø er, at partierne bag aftalen skal tage stilling til en motorvej og en metro til Lynetteholm.
Desuden afsætter regeringens eget udspil om infrastruktur 12,7 milliarder kroner til at finansiere en kommende metro og havnetunnel til Lynetteholm.
Derfor bør der udarbejdes en samlet vurdering af konsekvenserne for hele projektet, opfordrer Enhedslisten.
En række miljøorganisationer kritiserer, at konsekvenserne for miljøet ikke er blevet ordentligt undersøgt.
Regeringen har nemlig valgt kun at udarbejde en såkaldt VVM-redegørelse, der vurderer miljøkonsekvenserne ved at anlægge selve øen Lynetteholm.
Miljøkonsekvenserne for hele projektet – inklusive metro og motorvej og boliger – er aldrig blevet undersøgt.
Derfor kender ingen de samlede miljøkonsekvenser, som oprettelsen af den kunstige ø vil få for fisk, fugle, tang, ålegræs og vandmiljøet i Øresund.
Bekymrede borgere står bag et borgerforslag, der opfordrer Folketinget til at udsætte behandlingen af Lynetteholm til næste folketingsår, så der er tid til at høre eksperter i miljø- og naturforhold og sikre en ordentlig debat om de samlede konsekvenser.
Enhedslisten tog borgernes og miljøbevægelsernes bekymringer med i folketingssalen og forsøgte at sætte fokus på, at regeringens anlægslov og debatten i Folketinget kun handlede om Lynetteholm som et jorddepot og havnesikring – og ikke Lynetteholm som en ny bydel og den metro og motorvej, der følger med.
– Hvorfor behandler vi ikke alle disse tiltag samlet? Kan det skyldes, at et samlet projekt vil have så store miljømæssige konsekvenser, at projektet ikke kan gennemføres. I stedet bliver det fulde projekt delt op i bidder – først jordopfyldningen, så byudviklingen og så havnetunnel og metro. På den måde forsøger man at undgå en samlet vurdering af miljøpåvirkningen ved at dele projektet op i bidder, konstaterer Enhedslistens Rasmus Vestergaard.
Men Socialdemokratiet fastholder, at anlægsloven kun handler om jord og kystsikring.
– Ingen af de her projekter (boliger, metro og motorvej, red.) er konkrete endnu. Det, vi skal forholde os til i dag, er konkret en anlægslov om at opføre et sted, hvor vi kan deponere noget jord og kystsikre København, forsikrede Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen.
Han afviser kritikken af, at der ikke er udarbejdet en samlet VVM-redegørelse for hele projektet.
– Regeringen fremsætter ikke et lovforslag, hvis det er i strid med VVM-lovgivningen. Det konkrete projekt er at bygge en perimeter og bygge veje dertil, så vi kan fylde overskudsjord i. Det er det konkrete projekt, vi tager stilling til med den anlægslov. Vi bruger ikke en salamimetode. Det er nonsens. Der er ikke stukket noget under gulvtæppet, forsikrede den socialdemokratiske Thomas Jensen.
Den kunstige øs konsekvenser for havmiljøet får ikke Liberal Alliances ordfører, Ole Birk Olesen, til at ligge søvnløs.
– Især Enhedslisten har fokuseret på havmiljøet. 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav. Efter at vi har bygget 2,8 kvadratkilometer Lynetteholm, er der stadig 70 procent af Jordens overflade, der er dækket af hav. Det er fuldstændigt latterligt at påstå, at der går uvurderlig natur tabt, mener Ole Birk Olesen.
Som det eneste parti i folketingssalen ønskede SF ikke at melde ud, om partiet vil stemme for eller imod anlægsloven.
– Lynetteholm er en god idé. Vi skal stormflodssikre København, og vi kan få et areal til boliger, nye rekreative områder og bedre adgang til vandet. Og måske kan vi gøre det for næsten ingen penge, lød det fra SF’s transportordfører Anne Valentina Berthelsen.
Hun mener dog, at der er en “række alvorlige problemer” i anlægsloven.
– Anlægsloven er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med EU-retten. Det mest alvorlige er, at man ikke har en habitatsvurdering, og man har ikke rådført sig vedrørende ikke-forringelsesprincippet og med forsigtighedsdirektivet, argumenterede Anne Valentina Berthelsen.
– Det her er et projekt med perspektiver i. Men hvis ikke vi gør det ordentligt, bliver det en rigtig kedelig sag, og så får vi problemer med mennesker, der er bange for at anlægge og bygge noget som helst.
– Jeg er ikke sikker på, om en stor fælles VVM-redegørelse vil være til særlig meget gavn. Det, der er vigtigt, er, at vi har de forskellige VVM-redegørelser til rådighed på samme tid. Vi er kede af, at vi nu skal behandle en anlægslov, uden at vi har VVM’erne på ringvejen og metroen, siger Anne Valentina Berthelsen.
Anlægsloven er blevet mødt af 388 siders høringssvar fra en lang række organisationer og 222 siders høringssvar fra borgere.
Miljøorganisationen NOAH stiller spørgsmålstegn ved, hvor de 80 millioner ton jord, der skal bruges til at oprette øen, skal komme fra?
– For at forstå omfanget af, hvor meget jord der er brug for til at etablere Lynetteholm, så svarer det til, at man skal bruge jorden fra 196 store underjordiske parkeringsanlæg til 1520 biler – altså i alt 297.000 biler, forklarer Ivan Lund Pedersen fra NOAH’s trafikgruppe til Arbejderen.
NOAH frygter, at efterspørgslen på jord vil sætte gang i miljøskadelige byggeprojekter.
– Man kan frygte, at politikerne for at fremskaffe de mange millioner ton jord til Lynetteholm vil sætte gang i en trafikpolitik, der sætter vejanlæg, tunnelanlæg og parkeringskældre i
centrum i stedet for bæredygtig trafik og københavnernes miljø og trivsel, forudser Ivan Lund Pedersen.
Han fortsætter:
– Det vil være helt i modstrid med Socialdemokratiets vision for omstilling af trafik og transport til gavn for miljø og mennesker i København.
Region Sjælland advarer om, at oprettelsen af den kunstige ø og det omfattende byggeri af boliger og erhvervsbygninger vil betyde en massiv efterspørgsel på knappe råstoffer.
“Råstoffer som sand, grus og sten er ikke fornybare ressourcer. Der er færre og færre ressourcer tilbage i Region Sjælland, og de resterende råstoffer er samtidig blevet vanskeligere at finde. Allerede nu er der mangel på udvalgte råstofkvaliteter. Et stort projekt som det aktuelle vil derfor kunne lægge yderligere pres på de i forvejen sparsomme kvalitetsråstoffer”, skriver Region Sjælland i sit høringssvar.
Når de 80 millioner ton jord skal køres til Lynetteholm, vil det kræve, at 350 lastbiler hver eneste dag i 30 år skal køre jord til Lynetteholm gennem København.
De mange lastbiler på de københavnske veje får Københavns Politi til at advare om, at den tunge trafik vil øge risikoen for alvorlige ulykker.
“Københavns Politi finder alene anledning til at henlede opmærksomheden på de trafikale forhold, hvor den tunge trafik øges. Der tænkes i den forbindelse særligt på trafiksikkerheden i nærområdet, idet en øget trafikbelastning må anses for at øge risikoen for alvorlige
ulykker med for eksempel lastbiler”, advarer Københavns Politi i sit høringssvar.
“Det må forventes, at den tunge trafik også vil køre ad Amager Strandvej for at ramme
motorvejsnettet. Amager Strandvej er – særligt i sommermånederne – tæt trafikeret med cyklister, fodgængere og bilister”.
Også Københavns Kommune advarer om, at den øgede lastbiltrafik vil presse trafiksikkerheden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvordan kan SF mene, at det er et projekt til “næsten ingen penge”, når bare metroanlægget alene, er vurderet til at koste 13 mia. kroner? En pris, som jo i øvrigt ikke kommer til at holde.
Og hvor er Ole Birk Olsen dog bare ufatteligt arrogant; en parodi på en ulidelig borgerlig, som man ville have opfattet som urealistisk i en dansk folkekomedie.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
