Læserbrev
Almindelige mennesker får besked på at tage ansvar for klimaet. Vi skal skifte benzinbilen ud, af med gasfyret, isolere boligen, spise grønnere og indrette vores forbrug efter, hvornår der er strøm nok, og alligevel også forberede os på at kunne blive afskåret fra strøm på grund af mangel på strøm.
Men når en stor virksomhed kræver elektricitet i en helt anden målestok, ændrer sproget sig. Så hedder det ikke overforbrug, men vækst, investeringer og erhvervsudvikling.
Omkostningerne gøres fælles, mens gevinsterne privatiseres.
Det bliver meget tydeligt i Holbæk, hvor et gigantisk datacenter kan være på vej. Ved fuld udbygning skal det efter planen have en kapacitet på op mod 350 megawatt. Det er mere end den samlede kapacitet i de datacentre, der allerede findes i Danmark, og strømforbruget kan ifølge de offentliggjorte oplysninger blive omkring seks gange større end det nuværende forbrug i hele Holbæk Kommune.
Men elnettet kan ikke levere den nødvendige strøm hele året.
En screening fra Energinet, som den lokale bevægelse Ét Grønt Holbæk har fået aktindsigt i, viser ifølge DR, at gasproduceret elektricitet kan blive nødvendig som supplement 141 dage om året. I 25 af disse dage kan gasproduktionen komme til at levere hele strømmen til serverne.
Det er svært at få til at passe med fortællingen om et grønt erhvervseventyr.
En ukendt kunde får førsteret
Offentligheden ved endnu ikke, hvem der skal bruge datacenteret, eller hvad den enorme computerkraft skal anvendes til. Derfor kan vi heller ikke fastslå, om det skal bruges til kunstig intelligens, cloudtjenester, datalagring eller noget helt andet.
Dét er en del af problemet.
Kommunen har politisk bakket op om et projekt, der kan lægge beslag på enorme mængder strøm, jord og netkapacitet, selv om befolkningen ikke kender den endelige kunde eller kan vurdere projektets reelle samfundsmæssige nytte.
Da Holbæk Kommune i 2024 indgik en hensigtserklæring med selskabet bag projektet, fremhævede borgmester Christina Krzyrosiak Hansen fra Socialdemokratiet muligheden for op mod 200 arbejdspladser, grøn strøm og udnyttelse af overskudsvarme.
Løfter om arbejdspladser og overskudsvarme kan ikke stå alene. Politikerne må dokumentere, hvor mange varige arbejdspladser der faktisk bliver tale om, hvilke betingelser de ansatte får, hvor meget af overskudsvarmen der reelt kan anvendes – og hvordan gevinsterne står mål med datacenterets voldsomme beslaglæggelse af energi.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om projektet skaber nogen arbejdspladser. Det er, om et begrænset antal arbejdspladser retfærdiggør strømforbruget, netudbygningen og risikoen for øgede udledninger.
Otte gange Danmarks nuværende elforbrug
Holbæk er langt fra det eneste projekt, der vil have adgang til det danske elnet.
Energinet oplyser, at der ved begyndelsen af 2026 var anmodninger om 33,5 gigawatt ny forbrugskapacitet alene på transmissionsnettet. Hertil kommer ønskerne på distributionsnettene. Datacentre, Power-to-X og batterier står for omkring 80 procent af væksten.
Samlet svarer efterspørgslen ifølge Energinet til omkring otte gange Danmarks nuværende elforbrug.
Det betyder ikke, at alle projekterne bliver bygget. Energinet fortæller selv, at projekter kommer og forsvinder fra køen. Men tallene viser, hvor voldsomt presset på vores fælles energiinfrastruktur er blevet. Store private projekter kan planlægges på få år, mens de nødvendige elforbindelser kan tage op mod et årti at etablere.
Politikerne har reageret ved at placere almindelige datacentre nederst i køen til elnettet. Det er fornuftigt, men langt fra tilstrækkeligt.
Der er ikke indført noget loft over datacentrenes samlede energiforbrug. Der stilles ikke et ubetinget krav om fossilfri drift. Der kræves heller ikke en offentlig vurdering af, om projektets samfundsmæssige værdi står mål med dets forbrug af strøm, areal og klimamæssigt råderum.
Politikerne har ændret rækkefølgen i køen. De har ikke taget stilling til, hvilke formål energien skal tjene.
En grøn omstilling der aldrig indhenter væksten
Politikerne taler ofte om den grønne omstilling, som om opgaven alene består i at erstatte olie, kul og gas med vindmøller og solceller. Men hvis det samlede energiforbrug samtidig vokser, bliver målstregen ved med at flytte sig.
Nye vindmøller og solcelleanlæg skal så ikke alene erstatte den fossile energi, vi allerede bruger. De skal også dække efterspørgslen fra nye datacentre og andre energikrævende vækstprojekter. Hvis udbygningen med vedvarende energi og elnet ikke kan følge med, bliver resultatet ikke nødvendigvis mindre fossil energi. Det kan i stedet blive både mere vedvarende energi og fortsat brug af gas.
Her viser kapitalismens væksttvang sig meget konkret.
I en kapitalistisk økonomi er det ikke tilstrækkeligt for en virksomhed at dække et nødvendigt behov og give et rimeligt overskud. Kapitalen skal vokse. Virksomhederne må udvide, erobre nye markeder, automatisere og forøge afkastet, hvis de ikke skal udkonkurreres.
Staten indretter derfor infrastrukturen efter virksomhedernes forventninger om fortsat vækst. Der bliver spurgt, hvordan vi skaffer strømmen, men sjældnere, om det pågældende forbrug er vigtigt nok til, at samfundet bør skaffe den.
Det er, som om ethvert energibehov, der ledsages af tilstrækkelig meget kapital, automatisk bliver betragtet som legitimt.
Klimamålet hænger allerede i en tynd tråd
Samtidig er Danmarks klimamål for 2030 langt fra sikkert.
Klimarådet konkluderede i sin statusrapport for 2026, at regeringens klimapolitik ikke længere anskueliggjorde, hvordan målet om en reduktion på 70 procent skulle nås. Efter regeringens seneste klimafremskrivning hævder regeringen igen at have en margen på 0,4 millioner ton CO₂-ækvivalenter i selve 2030.
Men Klimarådet peger på, at klimaloven forudsætter, at målet vurderes over årene 2029-2031. Anvendes regeringens egne tal på denne måde, mangler der ifølge rådet reduktioner på omkring 0,2 millioner ton. Dertil kommer, at Klimarådet anser fremskrivningen for at være for optimistisk på en række områder.
Det vil være forkert allerede nu at hævde, at netop datacenteret i Holbæk vælter 70-procentsmålet. Projektet skal efter planen udbygges gradvist og ventes først at nå sin fulde kapacitet efter 2030.
Men sagen afslører et alvorligt politisk problem: Regeringen forsøger at nå et klimamål med en meget lille eller slet ingen sikkerhedsmargen, samtidig med at kommuner og stat åbner for et kraftigt voksende strømforbrug. Derfor må klima- og energiministeren svare klart på, hvilke udledninger fra nye datacentre og deres eventuelle gasproduktion der er indregnet i regeringens fremskrivning.
Når målet i forvejen hænger i en tynd tråd, er ethvert nyt fossilt forbrug politisk relevant.
Privat gevinst – fælles regning
Datacenteret synliggør også en klar klassemodsætning.
Når en arbejderfamilie ikke har råd til en elbil, et nyt varmeanlæg eller en omfattende energirenovering, bliver den mødt med afgifter, priser og formaninger om at ændre adfærd. Men når en international virksomhed efterspørger hundredvis af megawatt, bliver statens og kommunens opgave at skabe de nødvendige rammevilkår.
Hvis elnettet skal udbygges, er det en del af vores fælles infrastruktur. Hvis der bliver brug for gas, ender udledningen i Danmarks klimaregnskab. Hvis projektet viser sig at være en god forretning, tilfalder profitten de private ejere.
Omkostningerne gøres fælles, mens gevinsterne privatiseres.
Det er ikke teknologien i sig selv, der er problemet. Et socialistisk samfund vil også have brug for databehandling, forskning og teknologisk udvikling. Teknologien kunne bruges til at forkorte arbejdstiden, forbedre sundhedsvæsenet og løse nødvendige samfundsopgaver.
Spørgsmålet er, hvem der ejer teknologien, hvem der bestemmer over den, og hvilke behov den skal opfylde.
Vi har brug for mere vedvarende energi, mere kollektiv trafik, flere ordentlige boliger og et bedre sundhedsvæsen. Men deraf følger ikke, at enhver privat efterspørgsel efter strøm skal imødekommes. Nogle områder skal vokse, mens andre må fylde mindre.
Den prioritering kan ikke overlades til markedet. Den må afgøres demokratisk.
Hvem skal have strømmen?
Datacenteret i Holbæk er derfor mere end en lokal byggesag. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om den grønne omstilling:
Hvem skal have adgang til den begrænsede grønne strøm og det klimamæssige råderum?
Skal energien først bruges til at erstatte gasfyr, benzinbiler og fossil produktion – eller skal en ukendt privat kunde kunne reservere strøm i industriel målestok, selv om der kan blive brug for gas for at holde serverne kørende?
Klimakrisen kræver, at samfundet opstiller grænser og foretager bevidste prioriteringer. Kapitalismen kræver derimod fortsat vækst og behandler virksomhedernes efterspørgsel som et behov, samfundet skal opfylde.
Når de to hensyn støder sammen, må klimaet og fællesskabet ikke endnu en gang vige.
Før projektet i Holbæk kommer videre, bør offentligheden som minimum have svar på fem spørgsmål: Hvem er kunden? Hvad skal datacenteret bruges til? Hvor mange varige arbejdspladser skaber det? Hvem kommer til at betale for infrastrukturen? Og hvor store udledninger kan gasdriften medføre?
Indtil det er dokumenteret, at projektets samfundsmæssige nytte står mål med dets energiforbrug, bør det ikke få adgang til strømmen.
For energi er ikke blot en handelsvare. Den er en begrænset samfundsmæssig ressource – og derfor også et spørgsmål om klasse og magt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
