Ældre, børn, mennesker med handicap, syge og socialt udsatte kommer til at betale prisen for, at Danmarks udgifter til militær over de kommende år skal øges med op til 18 milliarder kroner årligt.
I denne uge har regeringen lavet aftaler med kommuner og regioner om budgetterne for næste år. Der er tale om meget stramme aftaler, der kun lige sikrer ekstra penge til at dække de øgede udgifter som følge af, at der bliver flere børn og ældre.
Til gengæld er der ingen penge til at dække de stigende udgifter til handicapområdet, til at lette presset på de trængte sygehuse eller sikre den efterspurgte genopretning af velfærden.
Der står direkte i begge økonomiaftaler, at regeringen og et flertal af Folketingets partier har “indgået en aftale om et historisk løft af udgifterne til forsvaret. I de kommende år vil der derfor være begrænsede rammer. Det medfører svære prioriteringer.”
Bag aftalen om flere penge til militær, det såkaldte nationale kompromis, står regeringen sammen med SF, Venstre, Radikale og Konservative.
Stigningen i behov blandt mennesker med handicap ser man helt bort fra – og lægger i stedet op til, at kommunerne kan foretage hårde prioriteringer.
Anni Sørensen, formand Lev
Kommunerne får med aftalen 1,3 milliarder kroner ekstra i 2023. Det er lavere end i 2022, hvor det ekstra beløb var på 1,4 milliarder kroner, og i 2021, hvor kommunerne fik 1,5 milliarder kroner ekstra. Der er altså tale om en nedadgående kurve.
Det er en meget stram aftale, konstaterer professor Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter fra Velfærd.
– På servicesiden er den strammere, end vi har set i en længere årrække. Men dog ikke så stram som for otte-ti år siden, siger Kurt Houlberg til Ritzau.
– På anlægssiden er aftalen historisk i den forstand, at vi ikke har set en strammere økonomiaftale siden første år efter kommunalreformen i 2007, tilføjer han.
Der er afsat 18,5 milliarder kroner til kommunernes anlægsudgifter mod 19,9 millliarder sidste år.
Kritik fra forældre og handicaporganisationer
Blandt ansatte og brugere indenfor forskellige velfærdsområder skaber det stor bekymring og utilfredshed, at aftalen ikke afsætter en eneste krone ekstra til det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter mennesker med handicap samt socialt udsatte børn og voksne.
Et stigende antal mennesker med handicap og psykiske lidelser betyder, at udgifterne til det specialiserede socialområde er stigende. De seneste år har kommunerne budgetteret med mere end fire milliarder kroner ekstra til området, står der i økonomiaftalen. Det får dog ikke regeringen til at ryste op med flere penge.
“Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer”, konstateres der kort og kontant i økonomiaftalen.
Prioriteringer betyder, at kommunerne er nødt til at skære ned og spare for at få budgetterne til at hænge sammen. Mange kommuner forbereder sig nu på nye sparerunder.
– Stigningen i behov blandt mennesker med handicap ser man helt bort fra – og lægger i stedet op til, at kommunerne kan foretage hårde prioriteringer. Dermed bliver der reelt tale om forringelser for mange med handicap. Vi har efterhånden mange års erfaringer med, hvordan kommunerne foretager “hårde prioriteringer”. De erfaringer viser desværre, at det altid er de mest sårbare, som kommer ekstra meget i klemme. Mennesker, som ikke har ressourcer eller hjælp til at forsvare deres rettigheder, rammes hårdt, siger Anni Sørensen, formand for Lev der er interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Det er umuligt at tænke i forebyggelse, når der hver eneste dag er for få medarbejdere til at yde den mest basale omsorg, støtte og hjælp. Men penge til krig og våben dem tryller vi bare frem, hvordan hænger det lige sammen?
Signe Nielsen, formand FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Nedskæringerne vil også ramme andre steder end handicapområdet. Selvom der spares meget her, er en del af udgifterne lovbestemte og svære at komme udenom for kommunerne, der derfor i stedet skærer ned på andre velfærdsområder som for eksempel ældre og børn.
– Jeg frygter en fremtid, hvor vi ikke kan give den nødvendige hjælp og støtte til psykisk syge og handicappede uden at skulle skære i velfærden for børn og ældre. Det er virkeligheden med en spareaftale som den, vi ser her. Den her aftale rækker ikke hele vejen rundt, siger Mona Striib forbundsformand for FOA.
FOA mener, at kommunerne bør se på budgetloven og sikre ændringer, der gør det muligt for kommunerne at bruge nogle af de penge, de har sparet op, og planlægge deres budgetter over flere år.
Også Forældrenes Landsorganisation FOLA er yderst kritisk over for økonomiaftalen.
– Som forældre kan vi ikke holde til mere, det skal stoppe, det her cirkus. Det er skruen uden ende. Det er, som om alvoren aldrig trænger igennem. Danmarks børn og unge mistrives. Det ved vi. Vi har snakket så meget om det i de seneste år, hvor det er blevet dokumenteret igen og igen. Vi troede faktisk, at der var hul igennem med aftalen om minimumsnormeringer, men så lander den her uambitiøse aftale, der igen graver dybe, sorte huller ude i kommunekasserne, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.
Hun henviser til en undersøgelse fra Aarhus, der viser, at børns mistrivsel og øget behov for specialpædagogisk støtte har en tæt sammenhæng med manglende tid og ressourcer i daginstitutionerne.
– Det er jo soleklart, at det er umuligt at tænke i forebyggelse, når der hver eneste dag bare er for få medarbejdere til at yde den mest basale omsorg, støtte og hjælp. Men penge til krig og våben dem tryller vi bare frem, hvordan hænger det lige sammen? spørger Signe Nielsen.
Ingen håndsrækning til pressede sygehuse
I regionerne, hvor sygehusene udgør den altovervældende del af økonomien, er der også lagt op til et meget magert budget i 2023.
Der er en milliard kroner ekstra til regionerne i økonomiaftalen. Det er præcis det samme, som regeringen meldte ud, inden forhandlingerne startede. Det er altså ikke lykkedes for regionerne at rykke regeringen så meget som en millimeter. Det er 200 millioner kroner mindre end i aftalen for 2022 og 300 millioner mindre end i 2021.
Den ene milliard dækker udgifterne til et stigende antal ældre, men ikke udgifter til ny og dyrere medicin og nye behandlingsmetoder som efterlyst af regionerne.
– Konsekvensen er, at sygehusene skal effektivisere og spare, hver eneste gang de skal tage en ny behandling eller ny, dyr medicin i brug. I hverdagen vil det mange steder betyde, at afdelingerne skal afskedige medarbejdere for at finansiere nye behandlinger. Og det vil øge arbejdspresset og føre til endnu dårligere arbejdsmiljø, siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen.
Også blandt andre faggrupper i sundhedsvæsenet er der stor frustration og utilfredshed.
Sygehusene skal effektivisere og spare, hver eneste gang de skal tage en ny behandling eller ny, dyr medicin i brug. I hverdagen vil det mange steder betyde, at afdelingerne skal afskedige medarbejdere for at finansiere nye behandlinger.
Susanne Wammen, formand Overlægeforeningen
– Aftalen imødekommer slet ikke den store mangel på personale, som ellers er sundhedsvæsenets allerstørste udfordring i hverdagen, siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.
Hun peger på, at hverdagen i sundhedsvæsenet i dag er præget af for lange ventelister, aflysninger på grund af personalemangel og et alt for højt arbejdspres for de ansatte. Det vil økonomiaftalen ikke ændre på.
– Vi oplever hver eneste dag, at der er opgaver, der ikke kan løses, som bliver aflyst eller ikke løst så godt, som man kunne ønske det, fordi der mangler læger, sygeplejersker og andre faggrupper i sundhedsvæsenet. Derfor er en så smal ramme, som aftalen giver, ikke godt nok. Udover ny behandling, medicin, it og teknologi, skal der også investeres i uddannelse og arbejdsmiljø, fordi det er udgangspunktet for rekruttering og fastholdelse, og fordi det er hele fundamentet for at sikre god behandling også i fremtiden, erklærer Helga Schultz.
– Vi står i en situation, hvor vi har svært ved at se, hvordan vi skal komme i bund med puklerne fra corona med store gener for patienterne til følge. Vi risikerer nye udfordringer med corona i det kommende efterår og vinter, og så bliver vi dagligt presset af, at behandlings- og udredningsgarantien er sat i kraft uden den differentiering, vi har bedt om, så vi kan prioritere efter at behandle de sygeste patienter først. Disse udfordringer burde økonomiaftalen også adressere, tilføjer hun.
Dansk Sygeplejeråd konstaterer, at aftalen langtfra løser de store udfordringer, sundhedsvæsenet står med.
– Sundhedsvæsenet er en kerneydelse i vores velfærdssamfund, og jeg frygter, at det fortsat vil være den enkelte sygeplejerske og andre sundhedsprofessionelles individuelle ansvar at få enderne til at hænge sammen. Det er helt urimeligt og uacceptabelt for medarbejderne og patienterne og sender et meget bekymrende signal, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
Enhedslisten stemmer nej
Enhedslisten har meldt ud, at de stemmer nej til regionsaftalen.
– Der er massive problemer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i sundhedsvæsenet, og så kommer regeringen med en aftale, der øger arbejdspresset og tvinger regionerne til deciderede nedskæringer. Nu ser vi virkelig prisen for den øgede oprustning. Den kommer til at stå på besparelser mange år frem, på trods af at det netop er de næste 10 år, de store generationer bliver stærkt plejekrævende. Den negative spiral med øget pres og frafald af medarbejdere vil fortsætte, og konsekvenserne for velfærdssamfundet, som vi kender det, er nærmest uoverskuelige, siger Tormod Olsen, Enhedslistens repræsentant i Danske Regioner.
Enhedslisten peger på, at nedskæringer i regionerne ikke alene vil ramme sygehusene.
– Aftalen betyder tvungne nedskæringer på bustrafikken i størrelsesordenen 10-15 procent. Det vil altså sige lukning af et massivt antal busruter og forventeligt med slagside til yderområderne. Det vil så igen få endnu flere til at køre i bil og øge behovet for mere vejbyggeri. Det er en fuldstændigt tåbelig, dyr og klimabelastende udvikling, erklærer Tormod Olsen.
Både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening erkender, at der er tale om meget stramme budgetaftaler. I år lyder der ingen løfter om forbedret velfærd. Der tales i stedet om krise, krig og nødvendigheden af at bremse op.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
