122 delegerede fra 52 lokalkomitéer fra hele landet mødtes i weekenden til landsmøde nummer 50 i Folkebevægelsen mod EU.
Her besluttede EU-modstanderne at give EU’s mindsteløn, EU’s stormagtsambitioner og EU’s energiunion kamp til stregen i 2023.
– Det er vigtigt, at vi samarbejder og knytter os til kæmpende bevægelser, hvor der er folk i bevægelse, hvor vi kan komme til at diskutere EU. Lige nu udvikler kampen mod EU’s mindsteløn sig, og der bliver arbejdet for at få regeringen til at få EU-domstolen til at annullere EU’s mindsteløn. Hvis ikke regeringen rejser det her søgsmål, så har Danmark og alle andre EU-lande godkendt, at EU har kompetencen på det her område og kan gøre, hvad de vil, konstaterer Karen Sunds fra Djurslands-komitéen.
- Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
- Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
- Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
- Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
- Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
- Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.
EU-modstanderne gav hinanden håndslag på at understøtte fagbevægelsens kamp for at få den danske regering til at rejse en sag ved EU-domstolen for at få direktivet annulleret.
Læs også
Faglige folk: EU-mindsteløn kan åbne for, at EU blander sig i strejkeret og pensioner
EU og verden
Folkebevægelsen vil det kommende år også have fokus på EU’s konsekvenser i resten af verden.
– EU’s mercosuraftale med de latinamerikanske lande, som EU lige nu kæmper for at få ratificeret, er noget af det værste, der er sket i forhold til klima og ødelæggelse af regnskoven, fordi der skal produceres proteiner til vores svin, sagde Karen Sunds på landsmødet.
Hun fortsatte:
– Den handelsaftale er så beskidt. Det er pinligt, at der i andre lande er kæmpe modstandsbevægelser og modstand hos regeringerne. Men den danske regeringen vil have ratificeret aftalen hurtigst muligt, fordi “det er der arbejdspladser i”. Det er pinligt. Det er noget, vi skal arbejde med. Og så er mercosuraftalen et af de steder, hvor klima- og miljøbevægelser kører nogle flotte kampagner. Det betyder, at vi også her kan forbinde os til nogle, der er i bevægelse.
Også EU’s udenrigschef fik et par skarpe ord med på vejen fra Djurslands-komitéens Karen Sunds:
– En ting er, at EU vil ændre traktaten for at fjerne vetoretten på udenrigspolitikken. Men samtidig sker en voldsom drejning af udenrigspolitikken. EU’s udenrigsminister Borell kom for et par uger siden med to taler, hvor han direkte sagde, at: Vi er dem, der har alle de demokratiske værdier. Vi skal passe på “junglen” derude. Talerne er blevet mødt af store protester rundt om i verden. Det er utroligt, at EU’s udenrigsminister taler på den måde – som en koloniherre. Vi skal rejse debatten om, hvor EU er på vej hen – og hvor det fører os hen.
Læs også
Folkebevægelsen mod EU vil i det kommende år også sætte fokus på konsekvenserne af EU’s indre energimarked, og hvordan liberaliseringen af elforsyningerne og varernes frie bevægelighed på tværs af grænserne er med til at drive energipriserne op.
– EU’s energiunion er et tema, som mange mennesker interesserer sig for. Vi kan sætte fingeren på, at det er EU’s skyld, fordi der er meget, vi ikke selv kan bestemme, lød det fra Katrine Klok Due fra Aarhus.
Læs også
Elregningerne eksploderer, mens danske vindmøller producerer billig strøm til EU's indre marked
Brug for at tænke nyt
Folkebevægelsens lokalafdelinger kaldes komitéer, og her har medlemmerne gjort sig en række erfaringer med at brede EU-debatten ud lokalt.
I Roskilde vil de lokale EU-modstandere organisere studiekredse i samarbejde med lokale ungdomsorganisationer.
– I forbindelse med valgkampen om forsvarsforbeholdet stod det klart, hvor lidt viden folk har om EU. Derfor vil vi til efteråret arrangere en studiekreds over tre aftener, hvor vi blandt andet vil sætte fokus på Lissabon-traktaten og på, hvor EU bevæger sig hen. Vi vil forsøge at få et samarbejde op at stå med de lokale politiske ungdomsorganisationer, fortalte Svend Erik Christensen fra Roskilde-komitéen på landsmødet.
Også Halsnæs opfordrede til at være opsøgende og komme ud, hvor folk er.
– Vi skal blive bedre til selv at vælge kamppladsen. Vi skal være synlige på gaden og der, hvor folk mødes. Vi skal være aktive på de folkelige festivaler, kræmmermarkeder og lignende, lød opfordringen fra Jan Mortensen fra Halsnæs-komitéen.
Han fortsatte:
– Vi skal overveje at køre rundt med en kampagnebus for at understøtte lokale aktiviteter. Der er mere modstand i befolkningen end den, partierne repræsenterer. Den modstand skal vi have fat i.
Djursland-komitéen opfordrede til, at bevægelsen kommer mere i offensiven på spørgsmål, der vedrører folks dagligdag.
– Vi skal bruge vores kræfter på det, der vedkommer folk. På nogle områder blomstrer EU-modstanden mere end nogensinde før. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om EU’s mindsteløn. Jeg er aktiv i kampagnen mod EU’s mindsteløn, og det er lang tid siden, at jeg har set fagbevægelsen bevæge sig helt ude ved græsrødderne på et EU-spørgsmål. Folkebevægelsen skal forbinde sig med alle de kæmpende bevægelser. Det er ikke Folkebevægelsen, der leder kampen mod EU’s mindsteløn, men vi har en stor rolle at spille, fordi vi ved en masse og kan skaffe en masse viden og dokumentation om EU’s mindsteløn og andre EU-spørgsmål, sagde Karen Sunds fra Djurslands-komitéen.
Helt i tråd med den holdning inviterer Folkebevægelsen mod EU til oplysnings- og debatmøde om EU’s mindsteløn hos 3F Horsens 5. november.
Opstilling til EU-parlamentet
Det sidste år har Folkebevægelsens aktivister kæmpet på gader og stræder for at samle vælgererklæringer, så bevægelsen kan blive opstillet til næste EU-parlamentsvalg i 2024.
Det har vist sig at være en svær opgave at indsamle de mere end 70.000 vælgererklæringer, det kræver at blive opstillingsberettiget. Det er i skrivende stund lykkedes bevægelsen at indsamle lidt over 4100 vælgererklæringer, selvom lokalkomitéerne har brugt en del kræfter på at komme i hus.
Derfor havde Jammerbugt-komitéen stillet forslag om at indstille indsamlingen af vælgererklæringer og i stedet bruge kræfterne på at styrke bevægelsen gennem andre aktiviteter.
– Virkeligheden er træls at se i øjnene. Der er virkelig knoklet med det her rundt om i komitéerne. Men vi mener ikke, at det er realistisk at indsamle så mange vælgererklæringer. Det er utrolig bureaukratisk og besværligt. Mange står af undervejs. Vi har gjort, det vi kunne. Vi skal ikke blive ved med at være handlingslammede. Vi kan ikke blive ved med at være i det her dødvande. Vi er nødt til at komme videre i Folkebevægelsen, argumenterede Lis Jensen fra Jammerbugt-komitéen.
Læs også
Folkebevægelsens landsledelse opfordrede derimod til at fortsætte med at indsamle vælgererklæringer – og afvente, om Folketinget til næste år beslutter at gøre det lettere at stille op til EU-parlamentsvalget.
– Landsledelsen foreslår, at når vi går fra landsmødet, så gør vi, hvad vi kan for at samle vælgererklæringer. Vi laver en demokratikampagne for at skabe synlighed om vores indsamling og gør det klart for enhver, at det her er et spørgsmål om demokrati, lød det fra Karina Rohr Sørensen, der præsenterede landsledelsens forslag.
Hun uddybede:
– Hvis Folketinget beslutter at nedsætte kravet til 20.000 erklæringer, kan vi måske nå det. Men hvis Folketinget beslutter at fastholde kravet om mere end 70.000 vælgererklæringer, så skal landsledelsen i samråd med komitéerne tage stilling til, om vi skal fortsætte indsamlingen.
Landsledelsesmedlem Lave K. Broch vil også fortsætte med at indsamle vælgererklæringer:
– Jeg ser ikke en modsætning mellem, at Folkebevægelsen laver andre aktioner og samtidig indsamler vælgererklæringer. En af grundene til, at vi ikke vandt folkeafstemningen, var, at vi ikke var med i de landsdækkende debatter i tv og radio, sådan som vi havde haft ret til, hvis vi havde siddet i EU-parlamentet, lød det fra Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse.
1. Vi skal bruge mange vælgererklæringer
Folkebevægelsen mod EU kommer kun på stemmesedlen til EU-Parlamentsvalget i 2024, hvis bevægelsen får vælgererklæringer.
2. Forsvar af suverænitet
Folkebevægelsen mod EU kan langt bedre forsvare kronen, retsforbeholdet og dansk suverænitet, hvis bevægelsen er opstillingsberettiget.
3. Tværpolitisk EU-modstand
Intet parti kan erstatte den tværpolitiske EU-modstand. Derfor er det vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU kommer på stemmesedlen. Folkebevægelsen er nemlig tværpolitisk, og sætter sagen højere end partiinteresser.
4. Demokratisk vagthund
Folkebevægelsen mod EU er en demokratisk vagthund, der kan lægge pres på folketingspartierne, så der kommer en mere kvalificeret debat for EU-Parlamentsvalget i 2024.
5. En stemme i debatten
DR er forpligtet til at give Folkebevægelsen mod EU mulighed for at deltage i debatter på TV og i radio, hvis bevægelsen er opstillingsberettiget.
6. Styrk nej-siden
Folkebevægelsen mod EU’s repræsentation i EU-Parlamentet styrkede den samlede nej-side i folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten, euroen og retsforbeholdet.
Ved afstemningen om forsvarsforbeholdet stod den samlede nej-side svagere, fordi Folkebevægelsen mod EU ikke var repræsenteret i EU-Parlamentet.
7. Adgang til information
Folkebevægelsen mod EU vil få direkte adgang til informationer fra EU-systemet, hvis bevægelsen opnår valg til EU-parlamentet i 2024. Disse informationer vil bevægelsen aktivt dele med befolkningen, medierne og civilsamfundet.
8. Plads til kritikere og modstandere
Folkebevægelsen mod EU vil bruge en repræsentation i EU-parlamentet til at samle EU-kritikere og EU-modstandere på tværs af grænser til et samarbejde mod EU’s centralisering af magt og for et mere demokratisk europæisk samarbejde.
9. Økonomisk gevinst
Folkebevægelsen mod EU vil få flere økonomiske midler og ansatte til gavn for folkeoplysning og til gavn for demokratiet, vores suverænitet og et bedre internationalt samarbejde.
10. Modspil til de EU-positive partier
Ved at give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring, vil de EU-positive partier få modspil og den vil sikre et stærkt beredskab mod afskaffelsen af kronen og retsforbeholdet.
Kilde: Folkebevægelsen mod EU
Carl-Aage Jensen fra Amager-komitéen ser fortsat en fremtid for Folkebevægelsen mod EU, selv hvis det ikke skulle lykkes at indsamle de mange vælgererklæringer.
– Folkebevægelsen er ikke død, fordi vi stopper indsamlingen af vælgererklæringer. Det er et spørgsmål, om at vi bliver større, stærkere og bredere. Vi kan godt knytte os til bevægelserne, selvom vi ikke indsamler vælgererklæringer, mener Carl-Aage Jensen.
Bevægelsen vil forsøge at kickstarte indsamlingen af vælgererklæringer med en demokratikampagne, der skal sætte fokus på, hvor svært det er at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet.
I dag kræver det 70.635 vælgererklæringer at blive opstillet til EU-parlamentsvalget. Vælgererklæringerne skal indsamles på bare 18 måneder.
Derfor har Enhedslisten i samarbejde med Folkebevægelsen fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om, at der “kun” skal indsamles 20.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Danmark har de strengeste opstillingskrav i EU
Et stort flertal af de delegerede stemte for landsledelsens forslag, der slår fast, at Folkebevægelsen skal gøre status over indsamlingen, når Folketinget har taget stilling til, om forslaget om kravet til opstilling til EU-parlamentet skal lempes eller ej.
Hvis Folketinget beslutter at sænke antallet af vælgererklæringer 20.000, vil Folkebevægelsen mod EU gøre alt, hvad de kan, for at komme i mål og blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet.
Men hvis Folketinget vælger at fastholde kravet om mere end 70.000 vælgererklæringer, og der ikke er sket en markant stigning i antallet af indsamlede vælgererklæringer, så skal landsledelsen i samarbejde med komitéerne vurdere, hvordan bevægelsen bedst prioriterer kræfterne.
Danmark er et af de lande i EU, som stiller de højeste krav for at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentsvalg.
Det kræver eksempelvis 2000 vælgererklæringer i Finland for at opstille til EU-parlamentsvalg.
I Østrig kan et parti blive opstillingsberettiget ved enten at indsamle tre underskrifter fra medlemmer af det nationale parlament, en underskrift fra et østrigsk medlem af EU-parlamentet eller ved at indsamle 2600 vælgererklæringer.
Du kan give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring her.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.