Ikke dømt for chikane
Folkebevægelsen mod EU vil forsøge at indsamle de 70.635 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentet.
Det besluttede et flertal af de delegerede på Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i weekenden.
- Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
- Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
- Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
- Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
- Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
- Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.
– Der er både politiske og organisatoriske argumenter for, hvorfor det er vigtigt, at vi er repræsenteret i EU-parlamentet. EU tager tigerspring mod en stadigt snævrere Union. Det er sket på sundhedsområdet og på skatteområdet. Og der er planer om at oprette en forsvarsunion i 2025, sagde Lave Knud Broch fra Folkebevægelsens landsledelse.
– Når vi sidder i EU-parlamentet, kan vi bedre indsamle viden om bankunionen, EU’s militarisering og alle de andre tiltag, som EU tager. Viden er magt. Vi kan forberede os på folkeafstemninger. Det er godt for demokratiet og for den danske befolkning.
En plads i EU-parlamentet vil også sikre Folkebevægelsen bedre kontakt til kritikere og modstandere i resten af Europa, og der kan deles viden med dem.
Efter en times debat vedtog landsmødet, at Folkebevægelsen skal forsøge at indsamle de mange tusinde vælgererklæringer.
Bredden er vigtig
Hvis det skal lykkes Folkebevægelsen at indsamle de mange underskrifter, så skal bevægelsen være i stand til at udløse støtte fra alle kræfter.
– Det er vigtigt, at bredden kommer med, hvis vi skal nå i mål. Vi kan ikke løfte opgaven med først at indsamle over 70.000 vælgererklæringer – og efterfølgende blive valgt til EU-parlamentet, hvis ikke vi udløser potentialet fra både venstre og fra midten og højre, lød det fra Thorkil Sohn fra Folkebevægelsens landsledelse og fra Midt- og Vestjyllands-komitéen.
Og så kræver det, at Folkebevægelsen bliver mere digital.
– Når vinden blæser, er der nogle, der bygger læhegn – andre bygger vindmøller. Vi har før været i stand til at løfte store opgaver og vinde folkeafstemninger. Det kan lade sig gøre. Det er ikke kun at stå foran Brugsen. Vi skal ikke samle fysiske underskrifter. Vi skal vænne os til at være mere digitale, lød det fra Jakob Lindblom fra Aarhus-komiteen.
Endelig vil en plads i EU-parlamentet også give os en platform og lettere adgang til medierne, understregede Jakob Lindblom.
Det er vigtigt, at bredden kommer med, hvis vi skal nå i mål.
Thorkil Sohn, Midt- og Vestjyllands-komitéen
Flere gik på talerstolen for at gøre det klart, hvor stor en opgave det er at indsamle mere end 70.000 vælgerklæringer.
– Det er vigtigt, at vi kigger på hinanden og forholder os til, hvad det er for en opgave, vi stiller os. Det er ikke en nem opgave. Vi skal forstå, hvor meget arbejde det kræver. Det her er meget målbart. Vi skal samle 4000 vælgererklæringer hver eneste måned. Det kræver, at alle dele af organisationen kommer i sving, lød det fra Karina Rohr Sørensen fra landsledelsen og Brønshøj/Husum-komiteen.
– Vi bliver nødt til at henvende os til alle – både fra venstre og fra højre. Det er der ingen modsætning imellem. Vi har brug for at kunne arbejde med alle. Det er Folkebevægelsens dna. Vi skal ud til landmænd, fiskere og så videre. Vi skal også ud til dem, der kæmper i klimakampen. Der altid en EU-vinkel, lød det fra Karen Sunds fra Djurslands-komitéen.
Hun fortsatte:
– Det er en stor opgave, men vi skal gøre alt for, at det lykkes. Men samtidig må vi også tænke langsigtet over, hvordan vi kommer videre, hvis vi ikke når i mål med at få indsamlet de mange underskrifter.
Hvis det ikke lykkes for Folkebevægelsen mod EU at komme i EU-parlamentet, så går livet videre, understregede Magnus Falko fra Roskilde-komitéen.
– Det er vigtigt, at vi slår på folks demokratiske sindelag – uanset deres holdning til EU. Hvis vi ikke bliver valgt til EU-parlamentet, må vi finde andre måder at virke på. Andre interesseorganisationer lever, selvom de ikke er i EU-parlamentet. Det kan vi selvfølgelig også, lød det fra Magnus Falko.
I gang til december
Folkebevægelsen går allerede i gang med at indsamle de mange tusinde erklæringer til december.
– Brug juleferien til at dele budskabet om vores indsamling af vælgererklæringer. Tag din Ipad med til julefrokosten og få familie og venner til at skrive under, lød opfordringen fra Lave Knud Broch.
EU-modstanderne har bare 18 måneder til at indsamle de mere end 70.000 vælgererklæringer.
Det er ikke lige til at få godkendt en vælgererklæring. Først skal man gå ind på Indenrigsministeriets hjemmeside og trykke “Igangsæt vælgererklæring”. Herefter skal man logge på med sin NEMID og bekræfte vælgererklæringen.
Efter syv dage får man et link i sin e-Boks, som man skal trykke på og endnu en gang logge på med NEMID for at bekræfte.
For at nå i mål vil Folkebevægelsen søsætte en indsamlingskampagne, der skal foregå både på gaden og digitalt. Bevægelsen vil lave opslag på sociale medier med link til vælgererklæring.dk samt dele flyers ud med link og QR-kode.
Forslaget blev vedtaget med stort set enstemmighed. Kun en enkelt stemte imod og syv undlod at stemme.
Mistede sit mandat i 2019
Folkebevægelsen mod EU har siddet i EU-parlamentet siden 1979. Men ved det seneste EU-parlamentsvalg i 2019 mistede bevægelsen sit mandat.
Ved valget i 2019 satte 3,7 procent procent af vælgerne deres kryds ved Folkebevægelsen mod EU. Det var mere end en halvering i forhold til valget i 2014, hvor bevægelsen fik 8,1 procent af stemmerne.
Til gengæld fik Enhedslisten – der hidtil havde støttet Folkebevægelsen mod EU, men denne gang valgte at stille op selv – 5,5 procent af stemmerne og blev dermed sikret et mandat.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
