STARK bryder sympatikonflikt
17 aktivister klædt ud som padder, svampe, salamandere og fugle indtog onsdag eftermiddag Teknik- og Miljøforvaltningens kontor på Københavns Rådhus i protest mod byggeplanerne på Amager Fælled, hvor Københavns Kommune vil bygge en hel ny bydel med plads til omkring 5000 indbyggere.
Vi er her for at hjælpe jer mennesker med at nedbryde jeres skadelige systemer af udnyttelse, vækst og gæld.
Aktivist forklædt som svamp
Bag aktionen stod Extinction Rebellion og Arternes Ambassade i København.
Aktivisterne hængte to store, fem meter lange bannere op med budskaberne: “Lyt til naturens stemmer” og “Byggestop på natur” – mens dyre- og plantearter fra Amager Fælled summede, fløjtede til violinspil og fløj rundt inde på rådhuset.
– Vi er her for at hjælpe jer mennesker med at nedbryde jeres skadelige systemer af udnyttelse, vækst og gæld. Luk By & Havn og indfør byggestop på natur. I skal afgive plads og magt til os svampe, padder, fugle, planter, insekter. Lyt til naturens stemmer. Danmark er et af de værste lande i Europa til at beskytte vild natur og er det næstmest opdyrkede land i verden. Vi kræver plads, fortæller en aktivist, der var klædt ud som en svamp.
Byggeprojektet på Amager Fælled er midlertidigt stoppet, men kommunen ønsker at fortsætter byggeriet.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Aktivisterne kæmper for at få byggeriet endegyldigt stoppet og få indført et totalt byggestop på natur over hele landet.
– Vi har taget masker af andre arter på for at forstærke deres stemmer. Rådhusets politikere planlægger at smadre vores lokale økosystemer med eksempelvis Lynetteholmen og byggeprojekterne på Amager Fælled og Stejlepladsen til fordel for kortsigtet økonomi. De lytter ikke til naturens mangfoldige stemmer. Hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen, bliver vi nødt til at gøre fredeligt oprør for et stærkt demokrati, hvor alle mennesker og arter bliver hørt, fortæller aktivisten Ellen Obdrup, der var klædt ud som guldsmeden almindelig hedelibel.
Der gik ikke lang tid, før politiet dukkede op og anholdt ni aktivister.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
