“Kaare Dybvad henviste til en opgørelse, Boligministeriet har lavet over afstemninger i Københavns Borgerrepræsentation om lokalplaner med alment byggeri.” Det lyder ret meget som om, at man bruger sit ministerium til at føre valgkamp, det kan vel ikke være helt efter bogen?
Log ind for at svareMiljøminister Lea Wermelin afviser, at der er noget problematisk i processen omkring byggeriet på Lærkesletten på Amager Fælled.
På et åbent samråd i Folketinget onsdag erklærede ministeren, at regler er overholdt, og at hun ikke har haft bemyndigelse til at gribe ind og sikre et byggestop.
Det var Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der havde indkaldt samrådet. Han ønskede ministerens vurdering af, om det er lovligt, at Fælledby P/S har fortsat byggeaktiviteterne på Amager Fælled efter, at to nævn den 7. juli gav klager over byggeriet opsættende virkning.
Opsættende virkning betyder, at arbejdet skal indstilles, indtil klagerne er endeligt behandlet. Det forventes at ske inden udgangen af januar 2022.
Efter nævnenes udmelding vurderede Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, at den opsættende virkning kun gjaldt for enkelte dele af byggeområdet og ikke omfattede en række tilladelser, der var udstedt af kommunen efter, at klagerne blev sendt afsted til nævnene.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Byggeforberedelserne er fortsat i ugevis hen over sommeren. Det fik bevægelsen Amager Fælleds Venner til at stævne bygherren Fælledby P/S.
Den 17. august slog Københavns Byret fast, at nævnenes beslutning om opsættende virkning betyder, at der overhovedet ikke må arbejdes på byggefeltet, og at alle tilladelser er sat ud af kraft. Det gælder indtil den endelige afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet.
– Hvis ikke Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening havde klaget, havde vi ikke fået en afgørelse fra klagenævnene. Og hvis Amager Fælleds Venner ikke var gået til retten, var afgørelsen ikke blevet overholdt. Er det ikke et problem, at det er miljøorganisationer og ihærdige aktivister, der skal løfte opgaven med at beskytte naturen, spurgte Peder Hvelplund på samrådet.
Miljøministeren afviser
Miljøministeren kunne ikke se noget problem i sagens forløb. Hun henviste til, at Miljøministeriet ikke har myndighed på området, det har til gengæld Københavns Kommune.
– Det er Københavns Kommune, der er tilsynsmyndighed, og her har Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Peder Hvelplunds partifælle er borgmester, vurderet, hvilke aktiviteter på byggeområdet, der er omfattet af den opsættende virkning, og hvad man kan fortsætte med, sagde Lea Wermelin.
Peder Hvelplund spurgte ministeren, om det ikke er sådan, at når klagenævnene har besluttet, at lokalplanen og miljøgodkendelsen er sat ud af kraft, indtil klagerne er endeligt behandlet, så omfatter det også alle efterfølgende godkendelser.
Det svarede ministeren ikke direkte på. Hun konstaterede, at nu er byretten kommet med sin kendelse, og byggeforberedelserne er stoppet. Lea Wermelin gjorde i øvrigt opmærksom på, at ingen kan forudse, hvad klagenævnene når frem til i deres endelige afgørelse.
Er det ikke et problem, at det er miljøorganisationer og ihærdige aktivister, der skal løfte opgaven med at beskytte naturen?
Peder Hvelplund, Enhedslisten
– Men det er temmelig usædvanligt, at to klagenævn træffer afgørelse om opsættende virkning. Der er stor sandsynlighed for en afgørelse, der giver klagerne medhold. Men hvis ikke aktive bevægelser havde klaget, havde vi aldrig fået sagen afprøvet, erklærede Peder Hvelplund.
Det fik ministeren til at gentage, at klagenævnene endnu ikke havde taget endelig stilling, og at hun vil afvente deres afgørelse.
– Der er en klar ansvarsfordelig mellem de forskellige myndigheder, som vi respekterer, sagde Lea Wermelin.
Hun henviste også til, at der har været en række klager til Miljøstyrelsen, men at styrelsen har vurderet, at der ikke er sket lovovertrædelser i forbindelse med byggeforberedelserne.
– Vi har strenge krav til miljøbeskyttelse, men det er ikke det samme som, at der ikke må bygges i et område, hvor der lever beskyttede arter. Miljøstyrelsen har givet dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen. De vurderer, at levevilkårene for stor vandsalamander forbedres med de afværgeforanstaltninger, der er planlagt, sagde ministeren.
Peder Hvelplund pegede på, at Miljøstyrelsen ikke har medtaget i sin vurdering, at den fredede stor vandsalamander, der er beskyttet af EU-habitatsdirektiv, har yngle- og rastepladser i det planlagte byggefelt.
Det kommenterede Lea Wermelin ikke. Hun fastholdt blot gang på gang, at kompetente myndigheder har truffet beslutninger på de områder, de er ansvarlige for.
Kun tre partier med til samråd
Ud over Peder Hvelplund deltog kun politikere fra Alternativet og Frie Grønne i samrådet. Begge partier er ligesom Enhedslisten imod byggeplanerne på Amager Fælled.
Torsten Gejl fra Alternativet pegede på det problem, at der er under en procent ægte vild natur tilbage i Danmark.
– Er det ikke en ide at gøre Amager Fælled til naturnationalpark, så vi en gang for alle sikrer beskyttelse af naturområdet, spurgte han Lea Wermelin.
Miljøministeren oplyste, at processen omkring udpegning af de ti næste naturnationalparker er gået i gang.
– Kommuner, organisationer og borgere er i gang med at melde forslag ind. Det vil være ærgerligt at kortslutte den proces ved at sige, at vi har en liste i skuffen, svarede Lea Wermelin.
Læs også
Indland
Sejr i byretten
Amager Fælleds Venner skal indsamle to millioner kroner, før byretten vil kræve byggestop
Susanne Zimmer fra Frie Grønne henviste til folketingspartiernes ansvar i forhold til at have gennemført en affredning af både Lærkesletten og Stejlepladsen, så der kan bygges på de to tidligere fredede områder.
Derudover spurgte hun miljøministeren om hendes holdning til det hegn, der er sat op omkring det planlagte byggeområde på Lærkesletten.
– Burde det ikke rives ned og området genetableres, spurgte Susanne Zimmer.
Det afviste Lea Wermelin som noget, hun ikke kan tage stilling til.
Angreb på Enhedslistens boligpolitik
Også indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad var med på samrådet, som den minister der er ansvarlig for planområdet. Han valgte at bruge det meste af sin taletid på et angreb på Enhedslistens boligpolitik.
– Jeg ser det som en central målsætning, at vi har byer, hvor alle har råd til at bo. Det gælder ikke mindst i hovedstaden, hvor det er svært for eksempelvis SOSU’er og buschauffører at finde en bolig, de kan betale. På Amager Fælled skal der bygges 219.000 etagemeter, hvor 25 procent skal være almene boliger. Vi har brug for flere, billige almene boliger, men Enhedslisten har stemt imod, erklærede Kaare Dybvad.
– Og det er desværre ikke den eneste gang, Enhedslisten har gjort det. De er det parti i Borgerrepræsentationen, der har stemt nej til mest alment byggeri, tilføjede han.
Kaare Dybvad henviste til en opgørelse, Boligministeriet har lavet over afstemninger i Københavns Borgerrepræsentation om lokalplaner med alment byggeri.
Hver gang indenrigs- og boligministeren havde ordet, kom han ind på den konkrete liste over Enhedslistens stillingtagen til en lang række forskellige lokalplaner.
Peder Hvelplund forklarede, at der i hver enkelt sag var konkrete årsager til Enhedslistens afvisning af lokalplanen. Som for eksempel byggeri på naturen på Lærkesletten og Stejlepladsen, manglende løsninger på trafikproblemer eller store højhuse.
– Vi har stemt mod lokalplanerne efter, at vores ændringsforslag ikke er blevet imødekommet. Vi har jo ikke stemt imod mere alment byggeri, sagde Peder Hvelplund.
Konsekvensen af Kaare Dybvads taktik var, at en stor del af samrådet kom til at handle om boligpolitik i stedet for byggeriet på Amager Fælled.
Kort inden samrådet kom en melding fra Fælledby P/S om, at de kærer byrettens kendelse om byggestop til landsretten. Byrettens kendelse om byggestop står ved magt, indtil der er truffet en ny afgørelse.
Læs også
Indland
Støtte fra hele landet
På kun 30 timer fik Amager Fælleds Venner samlet to millioner kroner ind
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
