I et teknokrati, som vi har udviklet os til i Danmark og resten af Vesten, bliver folk mere og mere isolerede fra hinanden. Vi udvikler en fortrængningsevne, et selvbedrag, en 1984-dobbelttænkning, som gør os i stand til at HADE de mennesker, som stupide politikere udpeger og dæmoniserer, samtidigt med at vi elsker os selv for de krigsforbrydelser, vi selv udretter. Det er de vestlige værdier! Samfundet dehumaniseres og militariseres. Politikere og de velvillige mainstreammediers uendelige propaganda om demokrati, frihed og menneskerettigheder er bullshit. Men vi lapper det i os, vi er holdt op med at reflektere, gøre modstand, vi er blevet skræmte af alle løgnene, så vi nu kun er i stand til som søvngængere at følge trop.
Vi har ikke demokrati i Danmark. Folketinget er et ekspeditionskontor for industriens, og i dette tilfælde våbenindustriens, ønsker og behov. Politikernes snak om tryghed og sikkerhed er salgstaler for krigsindustriens dødsmaskiner. Krig er fred. Magt har ret. Folketinget er i åndeligt forfald sammen med USA og resten af Vesten. Danmark er degraderet til en amerikansk vasalstat. Jeg er for længst holdt op med at betale min skat med glæde!
Dansk våbenindustri har i en årrække bestået af en mindre gruppe virksomheder, der har
levet en stille tilværelse – ”under radaren” – som man siger i de kredse.
Men i de seneste år har industrien vokset sig større og større.
De færreste ved, at i lille Danmark findes der mere end 200 virksomheder, der helt eller delvist lever af at sælge dele til krigsproduktion. Knap halvdelen af disse er medlemmer af våbenindustriens lobbyorganisation DI Forsvar og sikkerhed.
Og de sidste ti år har de danske våbenfirmaer fordoblet deres omsætning fra to til fire milliarder kroner.
Viser dødbringende udstyr frem
Hvis man er våbenproducent, så er et af årets højdepunkter at mødes til årsmøde i lobbyorganisationen DI Sikkerhed og forsvar.
Årsmødet består af en stor våbenmesse, hvor alle de store danske og internationale våbenfirmaer viser deres dødbringende varer frem.
Årsmødet bliver holdt i eksklusive rammer – enten i DI’s hovedkvarter på Axeltorv i København eller på fine hoteller eller konferencecentre.
Arbejderen har de seneste år deltager i årsmødet, og oplevet den meget mærkelige stemning…
Voksne mænd med slips og glæde i øjnene afprøver bazookaer eller sidder med 3D briller i en kampvogn og affyrer missiler, mens de griner og fortæller om, hvor effektive deres våben er.
Når man spørger våbensælgerne om, hvad der sker med de mennesker, som deres våben rammer – så fortæller de at de ”får ondt i hovedet” eller at de bliver “neutraliseret”. De kan simpelthen ikke få sig selv til at tage ord som “død” eller “lemlæstelse” i deres mund.
Det er som om de lever i en helt anden virkelighed – langt fra de lande og de landsbyer og de mennesker som deres våben bliver brugt mod.
Men i virkeligheden er udstillingen med alverdens dødbringende udstyr måske det mindste problem ved årsmøderne.
Det virkelige problem er, at industrien bruger årsmøderne til at netværke og skabe tætte bånd til toppolitikere, embedsfolk og højtstående militærfolk.
Og interessen er gensidig: Våbenindustriens årlige møde er en topprioritet for den danske regering.
Det er fast tradition at våbenindustriens årsmøde bliver åbnet af den til enhver tid siddende forsvarsminister.
Herudover stiller hæren, søværnet, flyvevåbnet og de danske specialstyrker med deres øverstbefalende for at gøre honnør for våbenindustrien, og holde oplæg om, hvor de ser fremtidens trusler og hvilke indkøb militæret står overfor de kommende år.
Lader aldrig en krise gå til spilde
Langt størstedelen af tiden på våbenindustriens årsmøde går med at debattere sikkerheds- og udenrigspolitik.
For våbenproducenterne lader aldrig en god konflikt gå til spilde. De er altid klar til at udnytte krig og ustabilitet til egen vinding.
Våbenproducenterne er dygtige til at finde politiske modsætninger rundt omkring i verden, og gøre dem til sikkerhedsproblemer, som vi skal være klar til at reagere militært på.
De seneste år har det altoverskyggende tema på våbenmessen været Arktis…
Det er ingen hemmelighed, at stormagterne USA, NATO, EU, Danmark, Rusland og Kina har modsatrettede interesser i Arktis når det gælder sikkerhedspolitik, geopolitik, handelsveje, adgang til råstoffer og så videre.
Derfor kører der i øjeblikket en proces i FN for at løse uenighederne i og omkring Arktis med diplomatiske og fredelige løsninger.
Men set med industriens øjne, så er militære svar det eneste, der er penge i. Tænk hvis der slet ikke var nogle konflikter eller hvis konflikter blev løst fredeligt ved hjælp af diplomati. Det ville jo være en katastrofe, hvis man lever af at sælge våben og andet militært udstyr.
Derfor er dansk våbenindustri i fuld gang med at gøre uenighederne om Arktis til noget, vi skal være klar til at løse militært. Danmark, USA og NATO vil øge overvågningen af Arktis – og opruste i området.
– Konkurrencen mellem stormagterne øges. Kina, USA og Rusland kigger mod Arktis. Klimaforandringerne betyder, at adgangen til Arktis bliver åbnet op. Vi mener, at Arktis skal være et afspændingsområde. Men vi har ikke råd til at være naive. Vi har brug for at være aktive i området. Vi har brug for nye kapaciteter i området. Det er en kæmpe opgave. Der er et stort behov for innovative løsninger. Derfor er behovet for samarbejde større end nogensinde, lød det fra den daværende forsvarsminister Trine Bramsen, da hun åbnede våbenindustriens årsmøde i 2020.
Læs også
Det stiller nogle høje krav til udstyr, der skal kunne fungere i ekstrem kulde i Arktis, hvor brændstof fryser til is og teknik risikerer at stoppe med at fungere.
Men alle de udfordringer er dansk våbenindustri klar til at løse. De er i fuld gang med at forske og udvikle krigsudstyr, der kan bruges i Arktis under ekstreme temperaturer.
Sælgerne fra våbenindustrien er meget kreative, når de skal finde på ”løsninger” og nye måder at tjene penge på.
På våbenmessen for et par år siden deltog et kunstgræs-firma. De har specialiseret sig i at lave landingsbaner til kampfly og transportfly. I dag er det svært for kampfly og transportfly at lande i Arktis, fordi der er store områder med is og sne og næsten ingen landingspladser. Det er dyrt at lægge asfalt og anlægge flyvepladser i Arktis.
Det har det danske firma en løsning på: Nemlig kunstgræs.
Det smarte ved kunstgræs er, at det kan ”gro” overalt. Og man kan bare rulle det sammen og hurtigt etablere en ny landingsbane, hvis man vil rykke længere østpå.
Det handler om “sikkerhed”
I mange år er de her våbenmesser foregået i forholdsvis ubemærkethed for den brede offentlighed.
Men sidste år skete der noget. Våbenindustrien besluttede sig for at holde deres årsmøde i Aalborg. Det skulle de aldrig have gjort. For i Aalborg er der en flok aktive fredsaktivister, der har erklæret at deres by skal være en fredsby. Og de besluttede sig for at give de her våbenfirmaer en varm velkomst.
Læs også
Så sidste år foregik våbenindustriens årsmøde ikke i stilhed. Det foregik i alt andet end stilhed. Årsmødet foregik på et fint hotel, der lå lige ud til en stor trafikeret vej. Og udenfor hotellet hoppede fredsaktivister rundt med “Dyt for fred”-skilte. Og så dyttede bilisterne, så det gav genlyd på de bonede gulve inde på hotellet.
Der kom aktivister fra Sjælland og Fyn og resten af Jylland for at bakke op. Og fredsaktivisterne holdt deres eget alternative møde – et fredsmøde – med en masse spændende oplæg om alternativer til krig.
Våbenindustriens næste årsmøde løber af stablen i næste den 22. og 23. august i København.
Programmet i år byder blandt andet på en paneldebat mellem våbenindustrien og flere af de universiteter, der samarbejder med industrien.
Våbenindustrien har også inviteret en stribe forsvarsordførere til en paneldebat om deres visioner for hvordan ”fremtidens forsvar” skal se ud.
Endelig skal virksomheden Terma holde et oplæg om, hvordan kunstig intelligens kan være en “gamechanger” i fremtidens krige.
Men mere interessant er det, at fredsbevægelsen og dele af klimabevægelsen har tænkt sig at protestere mod årsmødet og den vanvittige oprustning.
Våbenfirmaerne bryder sig ikke om at blive kaldt for våbenfirmaer. De ser ikke sig selv som våbenfirmaer.
De ser sig selv som teknologi-virksomheder, der udvikler ”selvforsvars-produkter”, der skal beskytte danske soldater i krig. Og de ser sig selv som garanten for at borgerne i Danmark er i sikkerhed.
Sloganet i Danmarks suverænt største våbenfirma, Terma er:
“Provider of security on land, at sea and in the air” (Leverandør af sikkerhed på land, til vands
og i luften).
Og:
”We deliver advanced technologies to keep people safe” (Vi leverer avanceret teknologi så mennesker kan føle sig sikre).
Våbenproducenterne forsøger at skabe en fortælling om at de er en garant for at befolkningen kan føle sig sikre og trygge.
Forsyner krigsførende og undertrykkende regimer
Selvom våbenindustrien forsøger at italesætte sig selv som virksomheder, der er sat i verden for at få os til at føle os trygge og “beskytte” danske soldater og civile mod angreb udefra – så skal man ikke tage fejl:
Danmark huser en række højteknologiske våbenfirmaer, der udvikler og producerer dødbringende teknologi og udstyr.
Uanset hvilke fredelige gloser, de forsøger at pakke deres virksomhed ind i – så er fakta, at militært udstyr made in Denmark bliver solgt til nogle af verdens mest undertrykkende og krigsførende regimer, der systematisk krænker menneskerettighederne og krigens love, både mod deres egen befolkning og mod befolkningerne i de lande, de fører deres angrebskrige i.
Det kan godt være, at der ikke bliver produceret missiler i Danmark.
Men alt det udenom – det vil sige strømmen til missilernes “hjerne”, softwaren der får missilerne til at ramme og de “selvbeskyttelsessystemer”, der skal sikre at bombeflyene når frem til deres mål og de affyringsramper som missilerne bliver affyret fra – bliver alt sammen produceret i Danmark.
Det danske våbenfirma Flux producerer blandt andet spoler, der leverer strøm til den lille computer, der sidder i missiler. Den lille computer udgør “hjernen” i missilet og gør dem i stand til at ramme deres mål.
Men altså ikke selve missilerne. Det er vi for fine til. Vi er jo ikke mordere…
I mere end et årti har det danske våbenfirma Terma leveret sine effektive overvågningsradarer til De Forenede Arabiske Emirater, der er i krig med det fattigste land i Mellemøsten, Yemen.
Termas radarer er installeret på de krigsskibe, som De Forenede Arabiske Emirater har indsat i sin blokade mod Yemen for at forhindre nødhjælp, mad og medicin i at nå frem til civilbefolkningen.
Terma har også leveret såkaldt “selvbeskyttelsesudstyr” til de emiratiske kampfly.
Læs også
Kampflyene kan bære tre ton bomber, og de har kastet tusindvis af bomber over Yemen, hvor de har ramt civile mål som hospitaler, skoler og boligområder.
Terma producerer ikke bomberne. Men det højteknologiske “selvbeskyttelsesudstyr”, som Terma har leveret sikrer, at emiraternes bombefly frit kan bombe løs i Yemen – uden at risikere at blive skudt ned af Yemens luftforsvar.
Terma solgte endda sit udstyr til emiraternes bombefly samtidig med at FN advarede om at De Forenede Arabiske Emirater begik krigsforbrydelser i Yemen.
Emiraternes krigsforbrydelser og menneskeretskrænkelser i Yemen er veldokumenterede af både FN og menneskeretsorganisationer.
FN betegner emiraternes krig mod Yemen som “den værste humanitære katastrofe i verden”. 80 procent af Yemens befolkning er afhængige af nødhjælp, ti millioner mennesker lever på sultegrænsen, og over 250.000 yemenitter har mistet livet som en konsekvens af krigen.
Af samme grund har både Amnesty International og FN i årevis advaret mod at eksportere militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater.
Det har altså i årevis været offentligt kendt, at emiraterne begår krigsforbrydelser i Yemen og bevist går efter at ramme civilbefolkningen.
Alligevel har Terma – med åbne øjne – valgt at sælge våben til krigsforbryderstaten – med tusindvis af liv på samvittigheden.
På den baggrund modtog Østjyllands Politi i 2020 en politianmeldelse af Terma. Men den lokale politipolitikreds, har ikke nogle forudsætninger for at efterforske den slags alvorlige og komplicerede forbrydelser.
Efter at have efterforsket sagen i otte måneder, besluttede Østjyllands Politi, at der ikke var grundlag for at rejse sag mod Terma – for De Forende Arabiske Emirater var ikke omfattet af en våbenembargo dengang Terma fik sine eksporttilladelser.
At Terma også har leveret dele til Israels nye bombefly er ikke mindre problematisk.
Læs også
Indland
ISRAEL KAN BOMBE MED HJÆLP FRA DANMARK
Danske våbenproducenter er storleverandører til israelske krigsfly
Terma er langt fra det eneste danske våbenfirma, der er blevet meldt til politiet for at sælge udstyr, der bliver brugt til at krænke menneskerettighederne.
I december sidste år blev en anden dansk våbenproducent – Systematic – meldt til politiet.
Systematic har udviklet kampstyringssystemet SitaWare, der samler al kommunikation fra slagmarken – fra soldater på landjorden, fra krigsskibe, fra kampfly og droner i et fælles, centralt kommandorum. Systemet gør det også muligt at følge egne og fjendtlige soldater og udpege mål, der skal angribes – og det gør det nemmere at have et overblik over slagmarken og sikre en mere effektiv krigsførelse.
Systematic har tjent styrtende på at sælge sit kampstyringssystem til krigsførende lande – heriblandt De Forenede Arabiske Emirater.
Som konsekvens af krigen i Yemen suspenderede Udenrigsministeriet i 2018 al eksport af våben og militært udstyr fra Danmark til Emiraterne.
Men forbuddet fik ikke Systematics til at stoppe med at sende militært udstyr til Emiraterne. I stedet kørte Systematic bare handlen gennem et britisk datterselskab – så man ikke solgte kampsystemet direkte til Emiraterne, men i stedet solgte det til Storbritannien – der solgte det videre til Emiraterne.
Det er ikke tilfældigt, at de danske våbenfirmaer er så ivrige efter at sende deres udstyr i krig – også selvom det er ulovligt. Et af de vigtigste salgsargumenter for våbenindustriens sælgere er, at deres varer er “combat proven” – det vil sige afprøvet i kamp.
Derfor har våbenindustrien en helt naturlig forretningsinteresse i et tæt samarbejde med krigsførende regimer. Krige og konflikter er simpelthen et test-paradis for våbenindustrien.
“Afgørende for dansk sikkerhed”
Men hvordan er det overhovedet muligt, at bruge så mange penge på militæret i et samfund med krise og energipriser og fødevarepriser der eksploderer og en psykiatri og et sundhedsvæsen, der er i knæ?
De danske våbenfirmaer og de danske oprustnings-politikere forsøger at skabe en fortælling til befolkningen om, at det er vigtigt at vi som samfund kaster milliarder efter våbenindustrien – fordi industrien er helt afgørende for Danmarks sikkerhed.
Dansk våbenindustri er altså blevet ophøjet som en helt særlig industri, der er afgørende for vores alle sammens sikkerhed. Derfor kræver våbenindustrien en særlig opmærksomhed og støtte, lyder logikken.
Og derfor er det også vigtigt, at Danmark opbygger sin egen våbenindustri.
De danske våbenfirmaer har også været gode til at tale ind i Corona-pandemien.
På den seneste våbenmesse brugte industrien Corona-pandemien som eksempel på hvor vigtigt det er, at Danmark har sin egen produktion af vitale samfundsopgaver – herunder militært materiel.
Argumentet er: Vi kan ikke regne med, at andre nationer vil bygge vores skibe. Corona-pandemien har
vist os, at det er vigtigt at have egne skibe og egne forsyningskæder og en egen
produktion (til en vis grad) af militært materiel.
Og politikerne lytter til industrien. Regeringen fremlagde sidste år en særlig Strategi for dansk forsvarsindustri med en række konkrete initiativer, der skal booste dansk våbenindustri de kommende år. Strategien slår fast, at: “En stærk dansk forsvarsindustri er afgørende for dansk sikkerhed”.
Læs også
Indland
Regeringen vil booste våbenindustri
Ny strategi skal omsætte verdens krige og konflikter til arbejdspladser i Danmark
Men det er svært ikke at trække lidt på smilebåndet, når man hører regeringen og industrien råbe op om, hvor vigtige danske våbenproducenter er for Danmarks sikkerhed.
For dansk våbenindustri er – groft sagt – ligeglade med Danmark. Det er ikke her de tjener deres penge. Langt størstedelen (80 procent) af dansk våbenindustris produktion bliver eksporteret til udlandet.
Dansk våbenindustri skræddersyer altså deres produktion til USA, EU og NATO.
Så al den der snak om at nu skal vi støtte våbenindustrien, så de kan sikre Danmarks sikkerhed er et stort blufnummer.
Centrale i USA’s, NATO’s og EU’s oprustning
I virkeligheden bliver den danske våbenindustri mere og mere integreret i EU’s og USA’s og NATO’s krigsførelse.
I april i år underskrev det danske våbenfirma Systematic en kontrakt med USA’s militær om at levere sit kampstyringsprogram SitAware til USA’s hær.
I den anledning lagde Systematic en pressemeddelelse ud på sin hjemmeside med overskriften: “Dansk forsvarssoftware bliver rygraden i den amerikanske hær”.
De højteknologiske danske våbenfirmaer er en vigtig del af USA’s og NATO’s oprustning og evne til
at føre krig i dag og i fremtiden.
Terma producerer mere end 80 dele til det nye Joint Strike Fighter (F-35) kampfly, der især bliver solgt til NATO-lande. To andre våbenfirmaer – Systematic og Multicut – producerer også vitale dele til NATO’s nye kampfly.
Og den danske radarproducent Weibel er udset til at skulle levere radarer til NATO’s missilskjold. NATO har allerede brugt Weibels radarer i tre store NATO-missiløvelser.
Danske våbenfirmaer er også centrale i EU’s oprustning.
Danske våbenproducenter er med i næsten halvdelen – 11 ud af 26 – af de projekter som EU’s milliardstore Forsvarsfond har søsat.
De 11 projekter, som danske våbenfirmaer er med i, får støtte for i alt 600 millioner kroner.
Eksempelvis er Terma med i et projekt, der skal gøre EU-militæret i stand til at udføre effektive luftangreb. Terma er også med i et projekt om kunstig intelligens. Og Weibel er med i et projekt, der skal styrke EU’s muligheder for at føre krig fra rummet og udvikle fremtidens missilsystemer.
EU-projekterne er med til at forstærke dansk våbenindustris integration i EU’s og NATO’s oprustning og krigsførelse.
Det er efterspørgslen fra NATO og USA og EU, som den danske våbenindustri opfylder. Det er NATO og EU og USA, der sætter kursen for, hvad den ”danske våbenindustri” skal producere.
Hvis Danmark ville varetage sine egne interesser, kunne vi i stedet for at bygge krigsskibe
specialisere os i at bygge miljøskibe, der kunne sætte efter hollandske bundtrawlere, der fisker
ulovligt i Nordsøen.
Våbenindustri på støtten
Det er ikke tilfældigt at den danske våbenindustris samlede årlige omsætning er blevet fordoblet – fra to til fire milliarder kroner – på bare ti år.
Våbenindustriens fremgang er ikke opstået ud af den blå luft.
Våbenindustrien er – måske lige bortset fra landbruget – den mest forkælede industri i Danmark.
Det skyldes blandt andet et særligt princip om såkaldt modkøb, når staten opkøber militært udstyr i udlandet.
Kravet om modkøb indebærer, at den udenlandske leverandør forpligter sig til med visse undtagelser at købe ind hos dansk våbenindustri til en værdi af op til 100 % af kontraktbeløbet.
På den måde får de danske våbenproducenter massiv statsstøtte.
Så når det danske militær nu skal til at opruste for milliarder – så betyder det, at hver gang dansk militær køber kampvogne eller radarer i udlandet, vil det samtidig regne ned med ordrer over dansk våbenindustri.
Danske våbenfirmaer har i øjeblikket ordrer for 6,7 milliarder kroner til gode i udlandet.
Open for business
Men der er flere grunde til at det går forrygende for våbenproduktionen herhjemme.
For ti år siden besluttede et flertal i Folketinget, at Danmark skulle opbygge sin egen våbenindustri. Politikerne traf et helt bevidst valg, om at særbehandle våbenindustrien.
Politikerne ophøjede våbenindustrien til at være en særlig industri, der er afgørende for Danmarks sikkerhed. Politikerne kaldte deres koncept for ”Open for Business”.
Den her ”Open for Business” strategi indeholder en række konkrete tiltag med ét overordnet mål: At booste den danske våbenindustri.
Et af de helt centrale elementer i strategien er man har pålagt danske myndigheder at de skal samarbejde med våbenindustrien og imødekomme deres behov.
Det vil sige: Militæret, ambassader, den militære indkøbsstyrelse, ministerier og ministre skal aktivt arbejde for at fremme dansk våbenindustris omsætning.
Hvad betyder det konkret?
Det betyder, at forsvarsministeren og udenrigsministeren rejser rundt i ind- og udland for at promovere dansk våbenindustri.
I september sidste år rejste den daværende forsvarsminister Trine Bramsen hele vejen til Paris for at være med til at reklamere for dansk våbenindustri på verdens største våbenmesse.
Selveste kongehuset – med forsvarsattaché og general og prins Joachim – var også i Paris for at promovere dansk våbenindustri…
Politikere på højeste niveau tager på eksportfremstød og på virksomhedsbesøg og taler varmt for danske våbenfirmaer, der sælger teknologi og udstyr til regimer der systematisk krænker menneskerettighederne…
Erhvervsstyrelsen har oprettet et “Team Forsvarsindustri” – der består af en gruppe embedsfolk, der er særligt dedikerede til at stå på pinde for våbenindustrien.
Forsvarsministeriet har oprettet et “Militær-teknologisk koordinationsforum”, der skal inddrage dansk våbenindustri tidligt i processen, når der skal indkøbes nyt militært udstyr, og sikre at der konstant er en dialog mellem militæret og industrien, om hvilke teknologier og hvilke våbentyper dansk militær har brug for i fremtiden.
Og militæret skal stille øvelsesterræn, lokaler og materiel til rådighed for våbenindustrien.
Eksempelvis brugte det danske våbenfirma Weibel et af militærets krigsskibe til et salgsfremstød i USA.
Og da våbenindustriens lobbyorganisation i 2016 inviterede til en konference om forretningsmulighederne i NATO’s missilforsvar brugte man også et dansk krigsskib som mødested.
Det var på mange måder en besynderlig oplevelse at se unge mænd og kvinder i uniform stå og gøre honnør for de her dødens forretningsfolk i jakkesæt og slips.
Læs også
På krigsskibet serverede soldater velkomstdrinks og pindemadder på sølvbakker til våbensælgere… Hvis der er nogen, der er i tvivl om militæret som kapitalismens forlængede arm, så skulle I se at få jer sådan en oplevelse…
Herudover har 19 danske ambassader – for skatteydernes penge – ansat særlige forsvarsattachéer der med Forsvarsministeriets egne ord skal “skabe et stærkt internationalt fodfæste for dansk forsvarsindustri”.
Forsvarsattachéerne fungerer altså som skatteyderbetalte lobbyister for våbenindustrien, og er – endnu et – eksempel på sammensmeltningen mellem militæret, statsapparatet og den privatejede profitgenererende våbenindustri.
De danske forsvarsattachéer er udsendt til lande som Saudi-Arabien, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Ukraine, USA, Irak og Afghanistan…
Altså lande der er dybt involveret i borgerkrige eller krige med nabolande. Og hvis man er våbenproducent, så giver det jo rigtig god mening, at være til stede i netop den slags lande.
Et andet godt eksempel på, hvordan staten forkæler dansk våbenindustri er det danske våbenfirma Weibel.
For at kunne teste sine radarer, nyder Weibel godt af, at den danske regering har lukket luftrummet over Nordfyn, så våbenindustriens kan teste sine droner og radarer.
Lufthavnen i Odense stiller over 800 kvadratkilometer luftrum til rådighed for at Weibel og andre våbenfirmaer kan teste deres udstyr.
Luftrummet over Nordfyn er blevet dedikeret til kommerciel udvikling af droner og radarer – og der må kun være almindelige fly i luftrummet, hvis våbenindustrien ikke har deres droner i luften.
Sky-Watch er et af de danske våbenfirmaer, der har nydt godt af særadgangen til det fynske luftrum. Sky-Watch har blandt andet sendt sine droner til Ukraine for at indsamle oplysninger til ukrainsk militær.
NATO og EU opruster for milliarder
Alt tyder på, at dansk våbendustris omsætning – igen – vil blive fordoblet i løbet af de næste ti år.
For en lang række lande – Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen og Sverige – har besluttet at opruste for flere hundrede milliarder de kommende år.
I Danmark har et flertal i Folketinget besluttet næsten at fordoble militærbudgettet, så det stiger til næsten 40 milliarder kroner de kommende år.
I Tyskland har den socialdemokratiske regering besluttet at opruste tysk militær for 750 milliarder kroner alene i år.
Det er svimlende beløb.
Især fordi de bliver brugt til at købe ind hos våbenindustrien i en tid, hvor folk går fra hus og hjem eller skærer ned på madbudgettet for at få råd til at betale gasregningen.
Ikke siden Den Kolde Krig er der blevet brugt så mange penge på våben og militær rundt omkring i verden som lige nu.
I tider med krige, konflikter og spændinger i verden er våbenfirmaerne som en fisk i vandet, og deres omsætning og aktier skyder i vejret.
Krigen i Ukraine har vist sig at være en rigtig god forretning for Sky-Watch. Ifølge direktøren for Sky-Watch vil firmaet i løbet af et par år have vendt et underskud på 100 millioner kroner til et overskud på 500 millioner kroner. Også Systematic håber på, at krigen i Ukraine vil føre til øget omsætning.
Men selv da coronapandemien var på sit højeste i 2020, øgede våbenindustrien sin omsætning ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.
Våben som “ansvarlige investeringer”
De seneste år er pensionsselskaber, banker og andre store investorer blevet presset til at trække deres investeringer i våbenfirmaer, og har sortlistet våbenfirmaer, der producerer eksempelvis klyngebomber, atomvåben og dræberrobotter i modstrid med internationale konventioner.
Men nu forsøger våbenindustrien at bruge krigen i Ukraine til at komme i offensiven og gøre comeback: Industrien er trætte af, at investeringer i våben og militært isenkram bliver set som uetisk.
Derfor arbejder både våbenindustrien og dens investorer benhårdt på, at udnytte krigen i Ukraine til at vende udviklingen, så investeringer i våben anerkendes som noget acceptabelt og et nødvendigt onde.
Argumentet er, at der er igen krig i Europa, så vi må kunne beskytte os selv.
Det er svært at trænge igennem med fakta om at NATO bruger 15-20 gange så meget på militæret end Rusland.
Hos de nye koldkrigere er kursen allerede sat. Logikken er, at oprustning skaber sikkerhed. Vi skal have en større hammer end Rusland og Kina.
Men flere våben og avanceret militært udstyr skaber ikke mere fred og sikkerhed. Tværtimod.
Ukraine er de seneste måneder blevet pumpet med våben for milliarder fra NATO. Blandt de mange avancerede våben er Stinger-missiler, granater, raketter, bevæbnede droner, miner, sprængstoffer, laserstyrede raketsystemer og langtrækkende haubitskanoner.
I juni advarede Interpol om, at de mange våben, som Ukraine er blevet oprustet med fra Danmark, USA og de øvrige NATO-lande, risikerer at ende i hænderne på kriminelle.
Også forsvarsminister Morten Bødskov indrømmer, at våbnene kan ende hos kriminelle.
“Det kan oplyses, at det er de relevante danske myndigheders vurdering, at den samlede internationale våbendonation til krigen i Ukraine gør, at våben fra krigszonen vil kunne tilflyde kriminelle organisationer”, skriver ministeren i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg.
Ifølge tænketanken Small Arms Survey blev 300.000 våben stjålet eller forsvandt i Ukraine mellem 2013 og 2015.
Våbenfirmaer og pensionsselskaber der vil gøre en god forretning stiller – med rette – spørgsmålet: Når nu politikerne efterspørger mere militært udstyr – til gavn for Danmarks sikkerhed – hvorfor så ikke give investeringer i våben det blå stempel?
Til anledningen har våbenindustrien opfundet et nyt begreb: “Ansvarlige investeringer i forsvarsindustrien” for at forsøge at skabe en fortælling om at det er i orden at investere i og producere våben. De er jo en forudsætning for at vi kan føle os sikre og trygge.
I sidste måned inviterede Kammeradvokaten til en lukket konference med overskriften“Ansvarlige investeringer i forsvarsindustrien”.
Kammeradvokaten er ikke hvem-som-helst. Det er et særligt advokatkontor, som har monopol på at føre sager for staten og i tidens løb har forsvaret diverse forsvarsministre, når de er blevet anklaget for at være ansvarlige for dansk medvirken til tortur i eksempelvis Irak og Afghanistan.
I invitationen til konferencen lægger Kammeradvokaten ikke skjul på, hvad der er formålet
med at samle alle store investorer.
“Den 24. februar 2022 begyndte en ny verdensorden, da Rusland angreb Ukraine. En
verdensorden som radikalt har ændret den måde, vi i store dele af den vestlige verden
anskuer behovet for forsvar af nationale og allierede landes militære og
sikkerhedsmæssige interesser – og en verdensorden der har forårsaget et øget behov og
mulighed for betydelige private investeringer i aktiver inden for forsvarsindustrien”.
Arbejderen forsøgte at komme med på konferencen. Det fik vi ikke lov til…
Efterfølgende forsøgte Arbejderen at få oplyst, hvilke pensionsselskaber og investeringsfonde og
andre investorer, der deltog på mødet. Det måtte vi heller ikke få at vide…
Forskning i krig
En af de helt afgørende faktorer i moderne krigsførelse er teknologi.
I nutidens krige er det ikke krudt og kugler, men software, satellitter, sensorer og radarer, der er dødbringende.
Det er GPS-styrede missiler, der slår ned på bestemte udpegede koordinater, det er autonome våben som eksempelvis droner, der flyver rundt i flere kilometers højde og indsamler data om fjenden og udsøger mål, der kan angribes.
Dansk våbenindustri er dygtige til at udvikle og producere avanceret teknologi, der kan bruges i moderne krigsførelse.
Det er de især fordi, de arbejder tæt sammen med danske universiteter. Samarbejdet mellem våbenindustrien og de danske universiteter bliver tættere og tættere i de her år.
Det er der flere grunde til.
Først og fremmest så er der politisk – både i Danmark, EU og i NATO – blevet pumpet milliarder af kroner til at forske i våben og militær teknologi de kommende år.
Et godt eksempel på de enorme summer, der er i spil er EU’s Forsvarsfond på 60 milliarder kroner, der skal bruges på at den europæiske våbenindustri de kommende år – i samarbejde med universiteterne – kan forske og udvikle kampfly, kampvogne, droner, krigsskibe og en masse andet militært udstyr.
De mange militære forskningskroner, der i øjeblikket bliver kastet efter oprustningsprojekter betyder, at dansk våbenindustri bliver mere og mere integreret på de danske universiteter.
Universiteterne er dybt afhængige af offentlige forskningsmidler. Derfor kan politikerne i høj grad styre hvad der skal forskes i på landets universiteter – og de politiske vinde der blæser i øjeblikket er, at der skal sættes turbo på udviklingen af militærteknologi.
Samtidig er de offentlige forskningsbevillinger til universiteterne blevet udsultet og universiteterne er blevet pålagt at samarbejde mere med private firmaer og forske i teknologi, der kan sælges og tjenes penge på.
Universiteterne er altså dybt afhængige af kapital udefra.
Læs også
Samarbejdet mellem våbenindustrien og de danske universiteter er blevet sat mere og mere i system de seneste år.
Syddansk Universitet har oprettet et drone-testcenter, der arbejder tæt sammen med våbenindustrien. Samarbejdet går ud på at bygge droner i materiale, der vejer så lidt som muligt, så dronerne kan flyve så langt som muligt og være i luften så lang tid som muligt og være så højt oppe i luften så de bliver ”usynlige”, så de bedre kan finde “fjenden” og finde mål, der skal angribes.
Det kan godt være, at det lyder uskyldigt at forske i letvægtsmateriale til droner – og det kan også godt være at det her letvægtsmateriale kan bruges civilt til eksempelvis vindmøller – men vi skal ikke være i tvivl om, at i sidste ende, så skal de her opfindelser bruges til at gøre Danmark, NATO, EU og USA mere effektive til at føre krig.
Vi aner ikke hvor alt det her udstyr ender og hvad det bliver brugt til… I hvilke krige? Og hvem er ofrene for enden af dronernes sigtekorn?
Både FN, Internationalt Røde Kors og en lang række forskere advarer om de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.
FN har i flere år forhandlet om et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer. Danmark er ikke repræsenteret i disse forhandlinger.
177 forskere og akademikere fra 17 EU-lande opfordrer i en fælles appel EU til at droppe støtten til autonome våben.
“Autonome våben, også kaldet dræberrobotter, er i stand til at udpege og angribe mål uden menneskelig indblanding. Det gør disse våben ude af stand til at leve op til internationale humanitære love, heriblandt princippet om proportionalitet og retten til liv”, skriver forskerne blandt andet.
Blandt underskriverne er fire danske forskere fra DTU, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.
Alligevel forsker danske våbenfirmaer og danske universiteter i, hvordan droner kan blive mere effektive samt i hvordan kunstig inteligens kan bruges i fremtidens krige.
Dødens algoritmer
Robotter og algoritmer spiller en større og større rolle i krige. Eksempelvis er software og kameraer, der kan genkende eksempelvis uniformer og kan skelne militært materiel fra eksempelvis Rusland, er en central del af krigen i Ukraine.
Og den udvikling er danske universiteter og dansk industri en central del af.
Syddansk Universitet har oprettet militært forskningsnetværk bestående af 34 forskere indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab og teknik.
De mange forskere skal bruge deres tid og evner på at forske i, hvordan fremtidens krige kommer til at udspille sig, hvordan autonome våbensystemer og kunstig intelligens udfordrer fremtidens soldater og hvad det kræver at skulle håndtere nye former for militær teknologi.
Det er værd at hæfte sig ved, at forskernetværket favner forskere med speciale i naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Det siger noget om, hvor langt ind i forskningsverdenen våbenindustrien har sine fangarme.
Forskere der potentielt kunne forske i pandemiers opståen eller fredelige løsninger på konflikter – bruger nu i stedet deres tid og evner på at forske i at optimerer moderne krigsførelse…
Også Aalborg Universitet har i flere år haft et tæt samarbejde med våbenindustrien. Aalborg Universitet har oprettet et militært center, AAU Defence, for at sætte samarbejdet i system.
For nylig fik Terma og Aalborg Universitet bevilliget en stor pose EU-penge til et fælles forskningsprojekt i kunstig intelligens.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har også gang i flere projekter med våbenfirmaer.
Universitetet samarbejder blandt andet med de danske våbenfirmaer Terma og GomSpace om et overvågningsprojekt, der skal gøre dansk militær bedre til at overvåge Arktis – og Danmark – ved hjælp af satellitter, droner og fly. Universitetet og de to våbenfirmaer har allerede sat den første danske satellit i kredsløb over Arktis.
Døden på uddannelsesmesse
Universiteterne er vigtige for våbenindustrien af flere årsager: Universiteterne leverer vigtig viden. Men det er også via universiteterne at våbenindustrien rekrutterer fremtidens arbejdskraft.
Hvert år sender Terma i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og Aalborg Universitet studerende afsted til Lockheed Martins kampfly-fabrik i USA, hvor Danmarks nye kampfly bliver produceret.
Læs også
Våbenfirmaerne er også begyndt at deltage i universiteternes uddannelsesmesser for at opfordre de unge studerende til at gøre karriere i en hvad de jo nok vil forsøge at sælge som ‘en industri i vækst med gode jobmuligheder’.
Så kampen om fremtidens arbejdskraft er for alvor gået ind.
Som alle andre virksomheder, så går våbenfirmaerne selvfølgelig efter de dygtigste unge studerende. Det er altså unge som for få år siden ville have været med til at optimere og forbedre vindmøller – som våbenindustrien nu i stedet forsøger at få over på den mørke side.
Der foregår hele tiden en kamp om, hvad der skal forskes i – hvad skal forskere og studerende bruge deres tid på?
Skal de bruge deres evner til at udvikle vindmøller eller kampvogne?
Skal dygtige unge mennesker ansættes i våbenfirmaer i stedet for at være med til at udvikle Danmarks nye elbil?
Flere og flere danske arbejdere tager hver dag på arbejde i et af de mange danske våbenfirmaer, hvor de bidrager til produktionen af udstyr, der på den ene eller anden måde skal bruges i krig.
Stærke kræfter – både på politisk niveau og i industrien – arbejder for at gøre Danmark til en nation hvor flere og flere metalarbejdspladser og kreative softwarevirksomheder – bliver stillet i krigens tjeneste.
Men der findes også et andet Danmark, der trækker i en anden retning.
Når våbenindustrien mødes, så er fredsbevægelsen begyndt at samle sig udenfor og trække dødens købmænds lyssky forretninger frem i lyset og sætte fokus på alternativer til krig.
Der findes internationale fredsinitiativer, hvor forskere tager afstand fra våbenindustrien og skriver under på offentlige erklæringer om at de vil ikke forske i eksempelvis autonome våbensystemer.
Det er vigtigt at vi – især i de her mørke tider – minder os selv om at krig og oprustning ikke er en naturlov.
Under den kolde krig var fagbevægelsen en drivende kraft i kampen for fred – det kan den blive igen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
