Olie- og gasjagt skaber kæmpe klimaregning
CO2-udledningen fra olie- og gasindvindingen er langt mere klimaskadelig end hidtil beregnet.
Det viser en ny analyse fra Greenpeace, efter at regeringen har bebudet, at man overvejer at give den franske energigigant TotalEnergies og andre fossile selskaber lov til at fortsætte med at udvinde olie og gas i Nordsøen fra 2042 til 2050.
Ifølge Greenpeace vil konsekvenserne af at fortsætte olie- og gasjagten være et merforbrug på 47 millioner ton CO2. Det svarer til hele Danmarks udledning i 1,4 år.
Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies, den franske energigigant i Nordsøen, har oplyst til de danske myndigheder. Det skyldes, at TotalEnergies kun har medregnet udledninger fra selve produktionen – og ikke indregner al den CO2, der slippes ud i atmosfæren, når olien og gassen bliver brændt af.
– I deres eget regnestykke “glemmer” TotalEnergies meget belejligt 97 procent af drivhusgasudledningerne. Det svarer til at gøre sundhedseffekterne af rygning op på cigaretpapiret og undlade tobakken. Selvfølgelig skal vi kende det samlede tal og have en debat om det, siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace Danmark.
Han uddyber:
– Det er skørt, at ‘Danmarks grønneste regering nogensinde’ nu står med benzindunken i hånden og overvejer, om den skal hælde endnu mere på bålet. Svaret burde være et ret oplagt nej. Jeg håber virkelig, at de her tal, der viser det reelle klimaaftryk af sådan en beslutning, vil få dem på bedre tanker.
Stævner staten for ikke at beskytte naboer til svinefabrikker
Foreningen Liv og Land kræver nu godtgørelse fra staten for ikke at beskytte naboer til industrielle svinebrug.
Ifølge foreningen har staten ikke tilstrækkeligt beskyttet de familier, der bor tæt på de store svinefabrikker.
Konsekvensen er, at familier bliver udsat for lugt, støj, støv, tung trafik og andre gener, der er ødelæggende for deres privat- og familieliv.
Foreningen henviser til, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der beskytter retten til privatliv, familieliv og hjem, når der sker omfattende udvidelser af industrielle svinebrug tæt på beboelse.
Ifølge analysebureauet Gilling bor 116.000 mennesker over 14 år inden for en radius af 0-500 meter af et stort svinebrug eller biogasanlæg, og 370.000 borgere bor inden for 500 til 1000 meter.
– Det her handler om helt almindelige familiers ret til at kunne bo i deres hjem uden vedvarende gener, som de ikke selv har valgt. Når myndighederne tillader store anlæg tæt på beboelse, skal borgernes rettigheder veje tungere, end de gør i dag, siger Mette Marie Kjær, kontaktperson for Liv og Land.
Ifølge foreningen har borgerne formelt mulighed for at klage og indsende høringssvar i forbindelse med udvidelser af industrielle svineanlæg. Men i praksis oplever mange borgere, at de ikke får reel indflydelse eller effektiv beskyttelse, når store svinebedrifter bliver oprettet eller udvidet.
Cheminova lukker
Kemigiganten FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, har fyret samtlige af sine 400 ansatte i Danmark og bebudet, at man lukker sin fabrik ved årsskiftet.
Cheminova er berygtet for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald og for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til Sydamerika, Afrika og Sydøstasien.
– Det er netop dette scenarie, vi har frygtet. Amerikanerne lukker hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune og skrider fra oprydningen af flere hundrede tons ekstremt giftigt kemisk affald, siger Elaia Tølbøll, talsperson Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse har FMC Rønland i årevis været udfordret af dårlig økonomi og store søgsmål efter arbejdsulykker med deres kemikalieaffald i Tyskland og problemer med miljøgodkendelser.
– FMC Rønland har valgt at lukke fabrikken og fyre medarbejderne uden skyggen af en plan for, hvad der skal ske med arbejdspladserne eller med generationsforureningerne. Vi kræver en grøn jobgaranti for de ansatte, som FMC Rønland har fyret, og appellerer til Folketinget og ministerierne om at lægge en national strategi for grøn jobgaranti, så vi kan omstille forurenende industrier på en retfærdig måde, uddyber Elaia Tølbøll.
I sidste måned demonstrerede hundredvis af aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse mod Cheminova for at kræve en plan for, hvad der skal ske med området omkring fabrikken i tilfælde af en lukning – herunder en plan for oprensning af de tre forurenede områder omkring Cheminova samt en plan for grøn jobgaranti for fabrikkens hundredvis af medarbejdere.
Det amerikanske selskab FMC Rønland købte Cheminova af Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) for 12 år siden.
Forskningsfonden, der havde ejet fabrikken i årtier, tjente milliarder på salget, men har hidtil kun bidraget minimalt til oprensningen af giftdepoterne omkring fabrikken.
Fonden anerkendte dog et vist medansvar for forureningen, da man i 2020 donerede 125 millioner kroner til oprydningen af et af de forurenede områder – Høfde 42. Donationen svarer til fire procent af salgsprovenuet og dækker kun ét af de tre forureningssteder.
Hjemløsetælling udstiller politisk svigt
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser den nye hjemløsetælling fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Tællingen viser, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af hjemløse. Der er fortsat 12-15.000 mennesker, der hvert år oplever hjemløshed.
Det er et politisk svigt, mener Kirkens Korshær, der driver 50 tilbud i hele landet til hjemløse.
– Den manglende udvikling er uacceptabel. Bag hvert eneste tal gemmer der sig et menneske, der mangler et hjem, tryghed og ofte også den hjælp, der skal til for at komme videre i livet. Det er et svigt, siger Jonas Jakobsen, konstitueret chef for Kirkens Korshær.
Han mener, at den manglende udvikling skyldes modsatrettet politik: På den ene side har Folketinget vedtaget en hjemløsereform, der skulle reducere antallet af mennesker i hjemløshed.
På den anden side har politikerne gjort vejen til en bolig endnu vanskeligere for nogle af de mennesker, der har mindst at leve for: Kontanthjælpsreformen betyder, at ydelserne er sænket for nogle grupper, og kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til husleje er fjernet.
Ifølge VIVE kan 60 procent af de hjemløse ikke betale en husleje på 3500 kroner om måneden.
– Det hænger ganske enkelt ikke sammen, når Christiansborg på den ene side vil afskaffe langvarig hjemløshed og på den anden side føre politik, der gør det sværere for mennesker i hjemløshed at få råd til et sted at bo, konstaterer Jonas Jakobsen.
Han uddyber:
– Hjemløshed er ikke en naturlov. Det er et valg. Ikke den enkeltes. Men samfundets. Derfor handler kampen mod hjemløshed i sidste ende også om vores menneskesyn. Accepterer vi, at mennesker lever uden et hjem, selv om vi har muligheden for at gøre noget ved det? Eller insisterer vi på, at alle mennesker har ret til den værdighed og tryghed, et hjem giver?
Kirkens Korshær opfordrer til, at Folketinget vedtager en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed ved blandt andet at indføre en national boliggaranti, som skal sikre mennesker i hjemløshed en passende bolig inden for tre måneder.
Samtidig skal kommunerne igen have mulighed for at yde økonomisk støtte til mennesker, der ikke har råd til husleje og andre basale udgifter.
Herudover skal hjemløse med komplekse udfordringer have den støtte, de reelt har brug for, hvis de skal kunne blive boende i en bolig. Derfor anbefaler Kirkens Korshær også, at kommunerne får bedre økonomiske muligheder for at tilbyde den nødvendige bostøtte.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


