Mindretal af modstand
Flere skal arbejde for danske våbenfirmaer som Terma og Weibel. Og Danmark skal have en “større og stærkere” våbenproduktion.
Sådan lyder et par af ambitionerne i regeringens nye strategi der skal booste dansk våbenindustri.
– En stærk dansk forsvarsindustri er afgørende for dansk sikkerhed. De seneste år har vi set en hastig udvikling i trusselsbilledet, hvilket stiller nye krav til den måde, vi udvikler og indkøber på. Danske forsvarsvirksomheder er stærke, når det gælder om at forstå truslerne, udvikle og levere vigtige kapaciteter. Derfor skal vi være langt bedre til at understøtte dem gennem samarbejde med forsvarsområdet, mener forsvarsminister Trine Bramsen.
Jeg er glad for, at regeringen har en klar ambition om, at vi i Danmark både skal styrke landets sikkerhed og skabe danske arbejdspladser. For mig at se er det ren win-win.
Claus Jensen, Dansk Metal
Også erhvervsministeren er klar til at sætte mere gang i den danske våbenproduktion.
– I Danmark har vi en stærk forsvarsindustri, der producerer højteknologisk materiel, der hver dag hjælper vores forsvar og allierede over hele verden. Samtidig omsætter virksomhederne for flere milliarder kroner om året, og de fremviser dansk kvalitet, bæredygtighed og innovation på globalt plan. Derfor giver det rigtig god mening med en strategi, der udvikler industrien, så danske arbejdspladser også i fremtiden kan bidrage til en mere sikker verden, mener erhvervsminister Simon Kollerup.
I strategien slår regeringen fast, at en selvstændig dansk våbenindustri og våbenproduktion er hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik.
“Leverancer fra forsvarsindustrien – dansk og udenlandsk – er afgørende for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser”, understreger regeringen i den nye strategi.
Regeringen henviser til, at erfaringerne fra covid-19 viser, at Danmark er afhængig af at have en selvstændig våbenindustri.
“Covid-19-pandemien har tydeliggjort vigtigheden af at råde over nationale forsyninger af kritiske ressourcer. Det er særligt vigtigt på forsvarsområdet. I krisetider kan Danmark ikke forlade sig på, at andre lande vil stille kritiske industrielle kapaciteter til rådighed for danske styrker, før egne nationale styrkers behov er dækket”, hedder det blandt andet i strategien.
Bedre adgang til forskning og eksportmarkeder
Blandt de konkrete forslag til at styrke våbenindustrien er at styrke industriens forskningssamarbejde med de danske universiteter.
Især når det gælder forskning i militærteknologi til brug i Arktis og i rummet, skal de danske universiteter og våbenfirmaerne arbejde mere sammen, mener regeringen.
Og så skal de danske våbenfirmaer sikres bedre muligheder for at eksportere deres udstyr.
80 procent af dansk våbenindustris årlige omsætning på op mod fire milliarder kroner kommer fra eksport. Næsten halvdelen (47 procent) af den danske våbeneksport går til USA.
Regeringen vil give de 19 forsvarsattachéer, der er udstationeret på de danske ambassader et stærkere mandat og bedre værktøjer til at sikre de danske våbenfirmaer adgang til udenlandske markeder.
Industrien har selv ført pennen
Regeringens strategi er udarbejdet i tæt dialog med våbenfirmaerne.
Det tætte samarbejde med industrien er ifølge Forsvarsministeriet sket for at “sikre, at den understøtter industriens faktiske behov og ønsker”.
Forsvarsminister Trine Bramsen lægger ikke skjul på, at våbenfirmaerne har været med hele vejen og er kommet med input fra start.
– Jeg vil gerne takke for de mange stærke indspark, virksomhederne har givet i tilblivelsen af den nye strategi. De er forudsætningen for, at vi nu står med en strategi, der kan finde reel anvendelse og ikke bare er fine hensigtserklæringer, siger forsvarsministeren.
I en mere usikker verden, hvor truslerne er mange og komplekse, er der behov for et robust samfund, hvor alle parter i både det offentlige og private løfter i fællesskab til gavn for Danmarks og danskernes sikkerhed.
Joachim Finkielman, DI Forsvar og Sikkerhed
Regeringens strategi for våbenindustrien blev præsenteret hos den danske radarproducent Weibel, der har indgået flere kontrakter om levering af militært radarudstyr til Tyrkiet og kæmper hårdt for at blive udpeget til at levere radarer til NATO’s missilskjold.
Weibel solgte sidste år militære radarer for i alt 367 millioner kroner.
Våbenindustriens lobbyorganisation, DI Forsvar og Sikkerhed, glæder sig også over, at regeringen nu vil søsætte en række konkrete tiltag, der skal styrke den danske våbenproduktion.
– Det er en rigtig god nyhed for erhvervslivet. I en mere usikker verden, hvor truslerne er mange og komplekse, er der behov for et robust samfund, hvor alle parter i både det offentlige og private løfter i fællesskab til gavn for Danmarks og danskernes sikkerhed, siger direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman.
Skibsværfter vil bygge krigsskibe
Strategien har et helt afsnit om Danmarks sømilitærstrategiske rolle i fremtiden – både i danske og internationale farvande.
Danmarks militære slagkraft til søs er vigtig for at sikre eksempelvis forsyningssikkerheden og for at kunne forsvare Danmarks interesser i blandt andet Arktis og i tilfælde af krig.
“Konflikter i vores nærområder kan kræve, at der skal skabes transportveje i Østersøen til vores allierede. NATO anser det danske landterritorium som opmarch- og gennemgangsområde”, hedder det blandt andet.
Kontrol over havet er også vigtig, fordi 70 procent af al dansk import går via søvejen, og Danmark har verdens femtestørste handelsflåde, konstaterer regeringen videre i sin nye strategi.
Derfor åbner regeringen nu op for, at den danske militære skibstradition bliver styrket, og at dansk militær “løbende” afgiver ordrer til de danske skibsværfter, og at den danske produktion bliver styrket, og afhængigheden af udenlandske leverandører bliver mindsket.
Lobbyorganisationen for de danske skibsværfter og andre leverandører af maritimt udstyr og skibe, Danske Maritime, kalder strategien for et politisk kursskifte på vej mod en fremtid, hvor der bliver bygget krigsskibe i Danmark.
Nu skal der handling bag ordene, så vi får skiftet nogle af de gamle forsvarsskibe ud og over tid også får bygget nogle flere.
Jenny Braat, Danske Maritime
– Denne strategi viser en helt ny politisk kurs, som vi har ventet på længe. Vi har i over ti år påpeget betydningen af, at vi som stærk maritim nation selv designer, bygger og vedligeholder vores flådefartøjer og selv er specialister i såvel militære skibe som flerfunktionelle skibe. Det baner den nye forsvarsindustrielle strategi vejen for. Vi har kompetencerne, og opgaver af denne type kan skabe omsætning i mange led, masser af arbejdspladser i hele landet og mulighed for eksport, understreger administrerende direktør i Danske Maritime, Jenny Braat.
Hun fortsætter:
– Nu skal der handling bag ordene, så vi får skiftet nogle af de gamle forsvarsskibe ud og over tid også får bygget nogle flere – i tråd med det øgede overvågningsbehov i Arktis. Søværnet har i dag en aftale med danske værfter om service og vedligeholdelse, men det er ikke bestilling på nybygninger, der de sidste mange år har fyldt i ordrebøgerne. Det ændrer sig forhåbentlig nu, og jeg er helt overordnet optimist efter at have læst den nye strategi, som jeg gerne vil rose regeringen for. Den er visionær og nuanceret, så vi er yderst tilfredse.
Også fagforbundet Dansk Metal jubler over udsigten til, at der skal bygges krigsskibe i Danmark.
– Jeg er glad for, at regeringen har en klar ambition om, at vi i Danmark både skal styrke landets sikkerhed og skabe danske arbejdspladser. For mig at se er det ren win-win, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.
“Industriens behov skal ikke være styrende”
Det er dog ikke lutter roser, den nye strategi om øget dansk våbenproduktion får med på vejen.
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, advarer regeringen imod i sin iver efter at booste den danske våbenindustri at lade industriens behov blive styrende for fremtidens investeringer.
– Politikerne skal huske på, at de skal investere i nyt materiel, fordi der er et operationelt behov. De skal ikke investere i nyt materiel, fordi industrien ønsker at udvikle et produkt, som de kan sælge og tjene penge på, siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer, Anders Puck Nielsen, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Når politikerne bruger penge, skal det være fordi, vi har behov for det udstyr, vi køber. Det skal ikke være industrien, der er drivende for dansk sikkerhedspolitik.
Militæranalytikeren er skeptisk overfor regeringens forsikringer om, at støtten til våbenproducenterne samtidig er en støtte til civile opgaver som eksempelvis at bekæmpe forurening.
– Planen om at bygge nye miljøskibe, der både skal kunne håndtere olieforurening og samtidig skal have militære kapaciteter, er et eksempel på, at man risikerer at opstille nogle modsatrettede mål, når vi skal udvikle de kommende skibe. Vi risikerer at udvikle et skib, der hverken formår at løse de civile miljøopgaver eller militære opgaver, det er sat i verden for.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
