Opfordring til handling
Følgende er den første af to artikler om Danmarks eksamen i FN’s Handicapkonvention. Denne artikel omhandler civilsamfundets rapporter indsendt før eksamen, den første del af eksaminationen og den efterfølgende reaktion fra civilsamfundet. Den næste artikel vil gå i dybden med selve anbefalingerne fra handicapkomitéen.
I slutningen af august var embedsmænd fra den danske regering til eksamen hos FN’s Handicapkomité i Genève for første gang i 10 år. Formålet med eksamenen var at vurdere, om Danmark samt Grønland og Færøerne har overholdt og levet op til FN’s Handicapkonvention. Derudover skulle embedsmænd redegøre for, hvilke initiativer Danmark og resten af kongeriget har taget for at forbedre forholdene for mennesker med handicap.
Eksamenen fandt sted fredag den 23. august 2024, men i dagene forud havde en delegation fra Danske Handicaporganisationer (DH) præsenteret deres synspunkter for handicapkomitéen. Delegationen fra DH bestod af blandt andre Thorkild Olesen, formand for DH, Anne Vikkelsø, landsforperson for Danske Døves Forbund (DDL), og Anni Sørensen, landsformand for foreningen for udviklingshæmmede, LEV.
Vigtige punkter ikke gennemført
DH havde indsendt en civilsamfundsrapport med bidrag fra handicaporganisationer i kongeriget. Rapporten anerkender de fremskridt, der er sket siden Handicapkomitéens anbefalingerne i 2014, herunder forbuddet mod diskrimination samt kriminaliseringen af hadforbrydelser mod mennesker med handicap.
Jeg bliver frustreret og ked af det. Jeg er farmor til et blindt barn med flere handicaps og forstår ikke, at hjælpen skal kæmpes for.
Rapporten konkluderer dog, at mange vigtige punkter i FN’s Handicapkonvention stadig ikke er blevet gennemført. Der vedtages stadig love, der langt fra lever op til konventionens krav. DH har på deres hjemmeside fremhævet følgende kritikpunkter fra rapporten:
– Mennesker med handicap har i en årrække ikke fået den hjælp, de har ret til ifølge den sociale lovgivning.
– Inden for psykiatrien er det ikke lykkedes at mindske anvendelsen af frihedsberøvelse og tvang.
– Der bygges stadigvæk store institutionslignende boliger frem for at styrke muligheder for at leve selvstændigt.
– Uddannelsessystemet er generelt ikke fleksibelt nok til at rumme alle med handicap, og derfor får mennesker med handicap mindre uddannelse end andre.
– Der mangler en plan for at inkludere flere med handicap på arbejdsmarkedet.
– Der mangler en langsigtet og systematisk indsats for at mindske den betydelige ulighed i sundhed blandt mennesker med handicap.
Vilkår for døve
Anne Vikkelsø fra Danske Døves Forbund har på sin facebook-profil skrevet, at vilkårene for døve på ingen måde er blevet forbedret i løbet af de sidste 10 år, selvom Danmark fik kritik for netop dette ved eksamenen i 2014.
Hun påpeger, at mulighederne for at lære tegnsprog er blevet forringet år for år, og hun mente, at regeringen ikke tager noget ansvar for situationen. Anne Vikkelsø forventer, at Danmark får en bundkarakter til eksamen.
Anne Vikkelsø repræsenterer ikke kun døve som en handicappet gruppe, men også tegnsprogsbrugere som en sproglig minoritet, både i Danmark og i resten af rigsfællesskabet.
Handleplan mangler
Pernille Boye Koch, konstitueret national chef fra Institut for Menneskerettigheder, var også i Genève. Forud for eksamen skrev instituttet en artikel om, at Danmark ikke er lykkedes med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, og nævnte, at regeringen i sin seneste aftale på socialområdet har udvidet beføjelserne til at anvende magt over for beboere på botilbud. Institut for Menneskerettigheder bemærkede også, at Danmark ikke har haft en national handicappolitisk handleplan siden 2013.
Institut for Menneskerettigheder har indsendt en parallel rapport til handicapkomitéen før eksamen. I resumeet af rapporten skrev de, at personer med handicap i 2020 var betydeligt dårligere stillet end resten af befolkningen på alle de ti hovedområder, som det såkaldte handikapbarometer dækker. Handikapbarometret er instituttets løbende statusopgørelse over, hvordan det går med at realisere rettighederne for personer med handicap, som fastsat i handicapkonventionen. Barometret viser, at den overordnede udvikling siden sidste eksamen i 2014 enten har været præget af stilstand eller tilbagegang i levevilkår for mennesker med handicap.
Internationale civilsamfundsorganisationer
Som to selvstyrende dele af rigsfællesskabet deltog to fra handicaptalsmandsinstitutionen i Grønland (Tilioq) og tre fra handicaporganisation fra Færøerne (MEGD) også i mødet med handicapkomitéen samt selve eksaminationen.
Både Tilioq og MEGD har indsendt en parallel rapport til komitéen forud for eksamen. Tilioq har blandt andet nævnt alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder for personer med handicap i Grønland. En af konsekvenserne er, at nogle mennesker ufrivilligt har måttet fraflytte Grønland til Danmark, udelukkende fordi de ikke modtager den nødvendige støtte, som de ifølge konventionen har ret til. I Danmark står de så over for nye udfordringer og ofte dobbeltdiskrimination som etnisk minoritet med handicap.
Andre internationale civilsamfundsorganisationer, der også har indsendt rapporter forud for eksamen, inkluderer ngo’en Slut med Organiseret Hemmelig Tortur, netværket for at styrke unge mennesker med downsyndroms kamp for rettigheder EU for Trisomi 21, Europæisk handicapforum og StopIGM (STOP kønslemlæstelse af interkønnede på børneklinikker). Deres rapporter kan findes i FN’s traktatorganers database.
Danmark stod skoleret
På eksamensdag den 23. august mødte en talstærk delegation bestående af blandt andre danske embedsmænd op for at forsvare deres efterlevelse af handicapkonventionen. Delegationen blev ledet af Ip Petersen, ambassadør og permanent repræsentant for FN-missionen i Genève, sammen med 33 embedsmænd fra otte ministerier i Danmark, ét ministerium i Grønland og fire ministerier fra Færøerne.
Ambassadøren begyndte sin åbningstale med at påpege, at Danmark har arbejdet på løbende at tilpasse sine politikker og praksisser til konventionens principper i samarbejde med handicaporganisationer i Danmark og Dansk Institut for Menneskerettigheder.
Han fremhævede, at Danmark har en lang tradition for at fremme og opretholde menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer med handicap. Ambassadøren rapporterede, at siden den sidste dialog med Handicapkomitéen har Danmark taget betydelige skridt til at styrke rettighederne for personer med handicap på tværs af forskellige sektorer. For eksempel har den danske regering arbejdet på at øge inklusionen af personer med handicap i dansk udviklingsarbejde og udarbejdet en handicapaftale i maj 2024 – en aftale, der dog har mødt stærk kritik fra handicaporganisationer.
Artiklen fortsætter…
DH har tidligere i en pressemeddelelse udtalt, at de mener, at handicapaftalen tager for meget udgangspunkt i økonomistyring og besparelser frem for at investere i mennesker med handicap. Dens formand, Thorkild Olesen, frygtede, at mennesker med handicap bliver ramt af nye besparelse på handicapområdet. Han køber ikke præmissen om, at handicapområdet bliver økonomisk bæredygtigt ved at bremse udgifterne til mennesker med handicap, og vil fortsat presse på for at få politikerne til at investere i langsigtede løsninger.
Andre punkter, som ambassadøren præsenterede, inkluderede styrkelsen af digital tilgængelighed, forbedringer af tilgængeligheden i statens jernbanenetværk, indsatsen for børn og unge med særlige behov i skolen, øget beskæftigelse blandt personer med handicap og en indsats for at forbedre psykiatrisk omsorg. Mange af disse punkter blev imidlertid kritiseret i DH’s civilsamfundsrapport, som mente, at regeringen ikke har gjort nok på disse områder.
For eksempel nævnte ambassadøren, at beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er faldet fra 29 procent i 2020 til 26 procent i 2022. Men tallet giver ikke det fulde billede. Ifølge civilsamfundsrapporten er kun 60 procent af alle med handicap i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for personer uden handicap er 86 procent. Selvom gabet er faldet, er der stadig en betydelig forskel i de reelle beskæftigelsestal.
Rapporten anbefaler at udarbejde en langsigtet og tværsektoriel handlingsplan for at løfte andelen af personer med handicap i beskæftigelse. Handlingsplanen bør rumme foranstaltninger, der fremmer inklusion i erhvervslivet, bekæmper fordomme og negative opfattelser af personer med handicap, samt være finansieret. Derudover foreslås en reform, der sikrer, at personalet i beskæftigelsessystemet har specialviden om handicap, og at ledige med handicap støttes i at komme i job eller blive iværksætter.
Repræsentanter fra Grønland og Færøerne holdt også åbningstaler, hvor de redegjorde, at deres respektive regeringer gør deres bedste for at overholde Handicapkonventionen, og de præsenterede eksempler på initiativer, der er taget for at forbedre vilkårene for personer med handicap.
Færøerne har til dato ratificeret syv FN-traktater om menneskerettigheder, blandt andet handicapkonvention i 2009. På baggrund af de nye lovgivningsmæssige rammer for velfærd der blev indført i 2020, har Færøernes Lagting vedtaget en lov om social sikring og service, en lov om tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og en lov om handicapombud, som er en uafhængig tilsynsmekanisme.
Grønland har imidlertid taget to vigtige juridiske skridt fremad i år for at forbedre rettighederne for personer med handicap. Grønlands Landsting vedtog en lov om ligestilling og antidiskrimination, som blandt andet omfatter oprettelsen af et ligestillingsnævn, i maj 2024. I efteråret vil Landstinget behandle en lov om støtte til personer med handicap, som indeholder flere rettigheder end den nuværende lov, og obligatorisk digital sagsbehandling. Grønlands regering har derudover også netop offentliggjort en omfattende tværsektoriel menneskerettighedsbaseret nationalt handicaphandlingsplan for de næste 10 år.
Må flytte fra Grønland til Danmark
Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder holdt, ud over sin egen tale, også en åbningstale på vegne af Grønlands Menneskerettighedsråd, som ikke havde mulighed for at deltage i eksaminationen. Hun fremhævede, at selvom der er sket visse lovmæssige fremskridt i Danmark i det seneste årti, har levevilkårene for personer med handicap enten stået stille eller forværret sig på næsten alle områder af samfundet. Hun fremhævede, at Danmark mangler en omfattende national handleplan for personer med handicap, at tvang i psykiatriske institutioner ikke er blevet mindsket, og at der er sket en øget institutionalisering af personer med handicap.
På vegne af Grønlands Menneskerettighedsråd udtalte hun, at udkastet til handleplanen for implementeringen af Handicapkonventionen mangler klarhed, at den generelle antidiskriminationslov vedtaget i maj 2024 ikke omfatter specifik beskyttelse af personer med handicap, og at personer med handicap i Grønland ofte må flytte til Danmark på grund af manglende støtteinfrastruktur.
Som de sidste på talerlisten ønskede handikapkomitéens taskforce for Danmark en god dialog om, i hvilket omfang Kongeriget Danmark har været i stand til at adressere effekten af ableisme (diskrimination og udelukkelse af personer med handicap) i livet for mennesker med handicap.
Undviger spørgsmål
Selve eksaminationen varede seks timer, og FN’s Handicapkonvention blev nøje gennemgået.
Anne Vikkelsø fra DDL bemærkede på Facebook, at den danske delegation virkede ret nervøs, og det havde de gode grunde til. Allerede i det første spørgsmål rettede komitéen en skarp kritik mod den manglende inkorporering af Handicapkonventionen i dansk lovgivning, som de havde anbefalet i 2014. Komitéen fremhævede, at både Institut for Menneskerettigheder og civilsamfundet har rapporteret om domstolenes tilbageholdenhed med at tage konventionen i betragtning, og spurgte, om Danmark kunne overveje at inkorporere konventionen på samme måde som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Spot på dansk handicappolitik
Ngo'er retter skarp kritik af dansk handicappolitik op til FN-eksamen
Delegationen forsvarede, at rettigheder i konventionen allerede er en del af dansk lov og behandles som sådan. De argumenterer, at en direkte inkorporering af konventionen kunne føres til, at implementering af konventionen overlades til domstolene, hvilket kunne fjerne politiske beslutninger fra den demokratisk valgte lovgivende magt i Danmark. Den danske delegation understregede, at beslutningen om ikke at inkorporere konventionen direkte i lovgivning afspejler et bevidst valg af midler for at sikre overholdelse af konventionen, og gentog regeringens faste forpligtelser til at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med Handicapkonventionen.
Svaret adresserer ikke fuldt ud komitéens bekymringer om, hvordan konventionen implementeres i praksis, og nævnte heller ikke de konkrete udfordringer, som Institut for Menneskerettigheder og civilsamfundet har rejst. Da komitéen fulgte op og spurgte om delegationen direkte bestrider Institut for Menneskerettigheders påstand om, at danske domstole sjældent tager Handicapkonventionen i betragtning, undveg delegationen at svare direkte på spørgsmålet.
Sådan lignende formelle udenomssvar fra embedsværket, hvor meget blev læst op fra forberedte manuskripter, fortsatte resten af eksaminationen. Tit valgte delegationen ikke at svare på spørgsmål eller besvarede med henvisninger til den eksisterende lovgivning.
Et anden eksempel tidligt i eksaminationen var, da komitéen spurgte, om handicaporganisationer bliver inddraget i alle lovgivningsprocesser, eftersom personer med handicap er eksperter i deres egne situationer, henviste delegationen til den generelle lovgivningsproces i Danmark og undgik at tage stilling til, om der er en faktisk lovfæstet forpligtelse til at inddrage dem tidligt i processen.
Kontrast
I kontrast præsenterede både Grønland og Færøerne konkrete tilgange, der sikrer tidlig inddragelse af handicaporganisationer i lovgivningsprocesserne. Efterfølgende skyndte den danske delegation sig at tilføje, at de også havde en lignende proces med at sikre en dialog med handicaporganisationer i relevante emner i handicapområdet. Komitéen bemærkede dog, at konsekvensvurderinger brugt i alle tre lande ikke kan erstatte tidlig og juridisk forankret inddragelse af handicaporganisationer.
Et særligt lavpunkt opstod en time inde i eksaminationen, da komitéen rejste en alvorlig bekymring over mulige tilbageskridt inden for handicapområdet. Artikel 4, sektion 2 i FN’s Handicapkonvention forbyder tiltag, der forringer rettigheder eller adgang til ydelser for personer med handicap.
Komitéen påpegede tegn på tilbagegang i Danmark, herunder øget institutionalisering, fald i uddannelsesmuligheder, en generel forringelse af tilgængelighed til boliger og offentlig transport samt en stigning i diskrimination. Komitéen spurgte delegationen, hvad den danske regering gør for at vende denne problematiske udvikling.
Spørgsmålet efterlod den danske delegation i et helt minuts tavshed.
Tavsheden blev først brudt, da Grønland og Færøerne overtog ordet.
Frustrationer fra civilsamfundet
Allerede halvvejs igennem eksaminationen stod det meget klart for de frustrerede delegationer fra DH på tilhørerpladserne, at den danske delegation fortsatte deres bureaukratiske tågesnak uden at komme med konkrete svar til komitéens spørgsmål. Det var gået som DH-delegationen havde forudset. Thorkild Olesen fra DH udtalte på Facebook, at det ene minuts tavshed sagde mere end ord.
Det understreger, at det er noget alvorligt galt, sagde han med en henvisning til spørgsmålet om, hvorvidt rettighederne for mennesker med handicap er blevet forværret.
- FN’s Handicapkonvention er fra 2006. Den skal sikre, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre.
- Danmark har været omfattet af Handicapkonventionen siden august 2009. Institut for Menneskerettigheder er af Folketinget udpeget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark.
- Over 180 lande har ratificeret konventionen. FN’s Handicapkomite skal eksaminere alle landene for at afdække, hvordan de arbejder med gennemførelsen af konventionen. Eksamen skal normalt foregå hvert fjerde år.
Thorkild Olesen sagde yderligere, at DH især ser frem til, når der kommer nogle anbefalinger fra komitéen. De kommer til at betyde, at de har noget at styre efter i handicappolitik de næste mange år for at få vendt udviklingen. DH er klar til at tage handsken op efter eksaminationen.
Anne Vikkelsø fra DDL har også kommet med lignende udtalelser og påpeger, at deres egne spørgsmål fremstillet af handicapkomitéen ikke blev besvaret. Det gælder blandt andet spørgsmål om regeringens efterlevelse af konventionens bestemmelser om tegnsprog.
Anne Vikkelsø forventer, at alle de kritikpunkter kommer med i den endelige rapport. Og det kommer DDL til at følge op på og bruge i deres nationale arbejde for at sikre døves lige vilkår.
Anni Sørensen fra Foreningen Lev har opdateret hendes profilbillede på Facebook taget i Genève, hvor hun hviler sit hoved opgivende i sine hænder. Hun skrev på Facebook, at det var frustrerende at høre de undvigende svar fra embedsværket på handicapkomiteen i seks lange og ofte pinefulde timer.
Foreningen Lev skrev efterfølgende en artikel om eksaminationen. Ifølge artiklen virker det som om, at den danske regerings virkelighedsopfattelse er meget langt fra den, der er beskrevet og dokumenteret i civilsamfundsrapporten fra DH og parallelrapporten fra Institut for Menneskerettigheder. Når komiteen spurgte til de mange udfordringer for mennesker med handicap, som er beskrevet i begge rapporter, bestod svarene mest i, at embedsmændene redegjorde for lovgivningen på forskellige områder.
Landsformanden for Lev er overbevist om, at det bliver en rapport med kras kritik fra FN’s Handicapkomité til Danmark. Trods de mange undvigende svar ved eksaminationen forventer hun, at komitéen har forstået, at det i de seneste mange år er gået tilbage i forhold til vilkår og rettigheder for mennesker med handicap i Danmark. For et velstående land som Danmark så virker det alvorligt og uforståeligt.
På Facebook har der været mange kommentarer, især fra frustrerede mennesker med handicap og deres pårørende, der på en eller anden måde selv har oplevet tilbagegangen i deres rettighed til at leve et værdigt liv.
“Jeg synes, svarene er en pinlig affære indtil videre. En masterclass i udenomssnak og forhandling og fluffige, kluntede forklaringer. Og så savner jeg, at der bliver sat kæmpe spotlight på alt det fine lovgivning som ikke overholdes. Hvordan sikrer staten, at loven overholdes? Ikke hvem man skubber ansvaret over på”, skriver en bruger på Facebook.
“Jeg bliver frustreret og ked af det. Jeg er farmor til et blindt barn med flere handicaps og forstår ikke, at hjælpen skal kæmpes for. Hvordan bliver hendes fremtid, når hjælpen blandt andet i skolen er så dårlig. Hun skal da for fanden gøres så selvhjulpen som muligt. Er der politikere, der selv har handicappede børn”, lyder det fra en anden Facebook-bruger.
Arbejderen vil følge op på handicapkomiteens anbefalinger, som udkommer om få dage.
Danmarks eksamination i den 31. session af handicapkomitéen den 23. august kan ses på FN’s Web TV, hvilket kan findes her og her. Alle relevante dokumenter vedrørende den danske eksamination kan findes under FN’s traktatorganers database.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
