Fortsat modstand mod baseaftale
Politiets voldsomme brug af knipler og hunde mod demonstranter foran Mærsk’ hovedkvarter i sidste måned bør undersøges til bunds, understreger Amnesty International.
– Da flere demonstranter tydeligt blev udsat for hårdhændet magtanvendelse, bør episoden undersøges til bunds af en uafhængig instans, siger seniorrådgiver Amnesty International Danmark, Paula Larrain til Arbejderen.
Arbejderen havde udsendt en journalist og en fotograf, der var til stede ved blokaden, og optog video og tog billeder af politiets vold mod demonstranterne.
Demonstranterne har sammen med deres advokat klaget over politivolden til Den Uaghængige Politiklagemyndighed.
– Selvom demonstranterne befandt sig på privat område og politiet dermed havde ret til at beordre dem væk, må politiet ikke bruge unødig, hård magt. Så vidt vi kan vurdere ud fra de offentliggjorte videooptagelser, vidneudsagn samt medierapporter, var der ikke optræk til vold fra demonstranternes side, forklarer Paula Larrain og uddyber:
– Politiet må kun bruge vold med stave og trusler med hunde, hvis det er nødvendigt og ikke som her for at få borgere til at makke ret. Enhver udøvelse af magt fra politiets side skal være proportional og nødvendig samt opfylde et legitimt mål, forklarer Paula Larrain.
Episoden skal undersøges til bunds, og hvis der er sket noget ulovligt fra myndighedernes side, skal de ansvarlige stilles til ansvar.
Paula Larrain, Amnesty International Danmark
Aktivisterne forsøgte at blokere Mærsk’ hovedkvarteret for at gøre opmærksom på, at den danske transportgigant – fortsat – leverer militært udstyr og andre varer til Israel, heriblandt til de ulovlige bosættelser.
Men allerede fra demonstranterne ankom blev de – ifølge aktivisterne – uden varsel mødt med knipler og slået på arme, ben og i ryggen. Der blev også indsat hunde og mindst en demonstrant blev bidt. Herudover fik en aktivist brækket armen og en anden fik brækket sin hånd. Aktivisterne fik videre masser af blå mærker efter knippelslag på skuldre, arme, hænder, ben og på ryggen.
Politiet har en skærpet forpligtelse
Flere demonstranter måtte efterfølgende på skadestuen for at blive behandlet for deres skade: To demonstranter fik brækket armen og en blev bidt af en hund. Og flere fik registreret blå mærker og blå mærker og hævelser.
Derfor har politiet en “skærpet forpligtelse” til at begrunde deres voldsomme brug af magt, understreger Amnesty.
– Det påhviler ifølge menneskeretten i sådant et tilfælde politiet at forklare dets brug af magtanvendelse i situationen, og hvis nogen er kommet til skade ved denne, er der en skærpet forpligtelse til at dokumentere nødvendigheden af den anvendte magt. Både for myndighedens og den enkelte betjents skyld samt selvfølgelig for demonstranternes skyld, skal episoden undersøges til bunds, og hvis der er sket noget ulovligt fra myndighedernes side, skal de ansvarlige stilles til ansvar, understreger Paula Larrain.
Amnesty advarer om, at retten til protest i øjeblikket bliver indsnævret af stater rundt om på kloden, og voldsom brug af magt – som det eksempelvis var tilfældet foran Mærsk – kan lægge en dæmper på retten til at forsamle sig og ytre sig.
– Der bør følges op på systematiske overtrædelser af proportionalitetskravet for magtanvendelsesmidler, idet dette indikerer et mere grundlæggende problem hos politiet end en enkelt betjent, der går for vidt. I Amnesty International er vi meget opmærksomme på, at retten til protest indsnævres i en lang række lande i disse år, og en episode som den nævnte, kan have en afkølende effekt på retten til at forsamle sig frit og ytre kritik mod magthaverne, advarer Paula Larrain.
FN’s Torturkomité: Klagenævn skal være uafhængigt
FN’s Torturkomité rettede i november 2023 en skarp kritik af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Komitéen anbefalede, at Danmark styrker klagemyndighedens uafhængighed og sikrer, at efterforskningen af politiets magtanvendelse er mere gennemskuelig.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed er i årevis blevet kritiseret for at holde hånden over politiet. Det er nemligt et fåtal af sagerne der ender nemlig med, at Politiklagemyndigheden udtaler kritik af de betjente, som borgerne har klaget over.
Arbejderen har gennemgået de sidste ti års klager over politiets adfærd – eksempelvis brug af knipler, peberspray, osv.
Af politiklagemyndighedens årsberetninger fremgår det, at antallet af klager over politiets adfærd fra er mere end fordoblet de sidste ti år – fra 508 i 2016 til 1258 klager i 2025.
Samtidig viser den seneste årsberetning for 2025, at kun et fåtal af de borgere, der klager over politiets adfærd får medhold: Ud af 694 afgjorte klagesager over politiets adfærd i 2025 førte blot 3,7 procent af sagerne til kritik af de involverede betjente.
Læs også
Indland
Pressefrihed under pres
Arbejderens journalist slået og skubbet i jorden, da han dokumenterer politivold mod Mærsk-blokade
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
