Brostrøms kommission ser bort fra konsekvenserne af øget brug af privathospitaler og forsikringer
Robusthedskommissionen har ikke fundet det relevant at vurdere, hvad den øgede brug af privathospitaler, den voldsomme stigning i sundhedsforsikringer og eksistensen af den såkaldte behandlingsgaranti betyder for robustheden på de offentlige sygehuse.
Søren Brostrøm fremlægger anbefalingerne fra Robusthedskommissionen.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Brostrøm fremlægger anbefalingerne fra Robusthedskommissionen.
Den 11. september kom anbefalingerne fra den såkaldte Robusthedskommission, som den forrige regering nedsatte i august sidste år.
Robusthedskommissionen fik til opgave at komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet herunder problemerne med at sikre uddannet og kompetente ansatte i hele landet og sikre de ansatte mere tid til kerneopgaven.
Den forrige regering nedsatte i august 2022 en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet.
Kommissionen fik til opgave at komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet herunder problemerne med at sikre uddannet og kompetente ansatte i hele landet og sikre de ansatte mere tid til kerneopgaven.
Kommissionen skulle ikke se på løn og overenskomstforhold, og dens anbefalinger måtte samlet set ikke betyde øgede udgifter til sundhedsvæsenet.
Den 11. september kom kommissionen med 20 konkrete anbefalinger.
Kommissionens medlemmer
Søren Brostrøm, tidligere direktør, Sundhedsstyrelsen, formand for kommissionen
Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske Regioner
Thomas Kiær, administrerende direktør, Acure Privathospital
Kommissionen blev nedsat i en situation, hvor sundhedsvæsenet var i dyb krise med voldsomt arbejdspres på mange sygehusafdelinger, lange ventelister, aflyste operationer, problemer med at besætte ledige stillinger, personaleflugt og lukkede sengepladser.
Her godt et år senere er situationen på landets offentlige sygehuse stadig alarmerende. Oveni det voldsomme arbejdspres er ansatte på mange sygehuse lige nu stillet over for krav om nye sparerunder, fordi regionerne ikke kan få budgetterne til at hænge sammen.
Alt det der ikke er med
Det er i den situation Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, den 11. september præsenterede kommissionens 20 konkrete anbefalinger til et mere robust sundhedsvæsen.
Det, som umiddelbart falder i øjnene, er alt det, som ikke er med i anbefalingerne.
Vi vidste på forhånd, at der ikke ville komme forslag om højere løn til de ansatte på landets offentlige sygehuse eller forslag om, at de trængte sygehuse skal have flere penge.
Det fremgår af kommissoriet for kommissionen, at den ikke skal se på løn og overenskomstforhold, og at dens anbefalinger samlet set ikke må betyde øgede udgifter til sundhedsvæsenet.
Så højere løn og større bevillinger til sygehusene indgår ikke i anbefalingerne til et mere robust sundhedsvæsen.
Kommissionen har heller ikke fundet det relevant at vurdere, hvad den øgede brug af privathospitaler, den voldsomme stigning i sundhedsforsikringer og eksistensen af den såkaldte behandlingsgaranti betyder for robustheden på de offentlige sygehuse.
Privathospitaler, sundhedsforsikringer og behandlingsgaranti er ikke nævnt med et eneste ord i den knap 200 sider lange rapport fra Robusthedskommissionen.
Både eksperter, faglige organisationer og ansatte på sygehusene har ellers gennem lang tid peget på problemer på de tre områder.
Med regeringens akutplan, der blev lanceret i foråret, fik privathospitalerne endnu flere opgaver. Næsten 170.000 patienter er i de første otte måneder af 2023 blevet henvist til udredning og behandling på private hospitaler og klinikker, viser nye tal fra Danske Regioner. Det er 12 procent flere end i samme periode sidste år.
– Når man flytter operationer og behandlinger fra det offentlige til det private, flytter man også sygeplejersker og læger samme vej, fordi både løn og arbejdsforhold er bedre i det private. Det vil betyde, at det offentlige sundhedsvæsen bliver yderligere udsultet, sagde Christina Windau Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Kreds Nordjylland, til Arbejderen i februar i år.
Samme problemstilling oplever Camilla Nøjgaard, der gennem de sidste 10 år har arbejdet som overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital.
Hun kan fortælle, at mange højt specialiserede læger, der for eksempel har udført levertransplantationer og andre komplicerede operationer, er rykket over på privathospitalerne og nu laver almen kirurgi. Det er et stort tab for de offentlige sygehuse, ikke mindst fordi det tager mange år at uddanne den slags superspecialister.
– Privathospitalerne behandler selektive lidelser hos selektive patienter. De tager sig ikke af de mest syge og laver ikke de sværeste og farligste operationer, sagde Camilla Nøjgaard til Arbejderen i februar i år.
Hun er dybt bekymret over denne skævvridning i sundhedsvæsenet. Men det er altså ikke en problemstilling, som Robusthedskommissionen har set på.
Den såkaldte behandlingsgaranti har været med til at sikre et stigende antal patienter på privathospitalerne. Behandlingsgarantien har tidligere betydet, at en patient har ret til behandling på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan sikre behandling inden for 30 dage. Den 1. juni i år blev tidsfristen ændret til 60 dage frem til udgangen af 2024.
Læger, sundhedseksperter og andre har i årevis kritiseret behandlingsgarantien for at presse de offentlige sygehuse til at behandle mindre syge patienter før de mest syge. Det skyldes, at de mindst syge kan få behandling på privathospitaler på de offentlige sygehuses regning, hvis behandlingsgarantien ikke overholdes.
Men Robusthedskommissionen har altså ikke forholdt sig til, om vi fortsat skal have en sådan behandlingsgaranti.
Heller ikke den stigende brug af sundhedsforsikringer har kommissionen nogen anbefalinger i forhold til. Tæt på 2,5 millioner danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. En sådan forsikring betyder, at man i mange tilfælde kan springe ventelisterne i det offentlige system over og i stedet få hurtig behandling på et privathospital.
Den udbredte brug af sundhedsforsikringer giver en social skævvridning, hvor de bedst stillede i mange tilfælde kan få hurtigere behandling. Det strider mod princippet om fri og lige adgang til sundhed.
Åbner for øget brugerbetaling
En af anbefalingerne fra Robusthedskommissionen lægger i øvrigt op til at åbne for øget brugerbetaling, som vil skubbe mere på i retning af øget ulighed.
Kommissionen foreslår, at der etableres et nationalt prioriteringsråd, der blandt andet skal kunne komme med anbefalinger om “skærpet visitation, reduktion af behandlingsniveau, øget egenbetaling eller tilskud frem for vederlagsfri behandling”.
Det er en af de anbefalinger, der ikke har fyldt i den offentlige debat om kommissionens anbefalinger.
Samtidig taler kommissionen i sine anbefalinger også om, at der skal ske en omfordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet, så der bruges færre på de mest ressourcestærke patienter og flere på de mindst ressourcestærke. Det er i den forbindelse, at Søren Brostrøm har udtalt, at “mange vil opleve nogle af ændringerne som serviceforringelser”.
Kommissionen foreslår blandt andet en skarpere prioritering. Det betyder for eksempel, at brugen af en ny dyr medicin skal vurderes i lyset af, hvor meget bedre den er end en billigere medicin, og at behandlingen af meget syge patienter, der ikke har udsigt til helbredelse, skal stoppe på et tidligere tidspunkt. De skal i stedet tilbydes lindrende behandling og omsorg.
Anbefalingerne lægger også stor vægt på øget brug af digitale løsninger og ny teknologi, øget brug af udenlandsk arbejdskraft og af ufaglærte samt, at unødig dokumentation skal nedbringes.
Flere anbefalinger har fokus på at sikre mere fleksible sundhedsuddannelser og en bedre overgang fra uddannelse til job. Blandt andet er der forslag om, at det skal være lettere at skifte spor mellem uddannelserne, og at det skal være muligt at bygge oven på en allerede eksisterende uddannelse. Blandt anbefalingerne er også bedre introduktionsforløb til nyuddannede.
Helt som pålagt af regeringen har kommissionen stor fokus på nødvendigheden af at styrke det nære sundhedsvæsen med behandling tættere på den enkelte borger og styrket forebyggelse.
Op i tid og flere skal have vagter
Dertil kommer en række anbefalinger, der handler om arbejdet ude på de enkelte sygehusafdelinger. Her er forslag om at styrke ledelserne, og at de ansatte skal arbejde i mindre teams med mere indflydelse på egne opgaver og tilrettelæggelse af arbejdet. Der er også anbefalinger om, at flere skal op i tid, og at flere skal tage vagter aftener, nat og i weekender. Kommissionen mener, at ansatte i dagtid på ambulatorier skal tage nogle vagter på en sengeafdeling.
For de sygehusansatte fylder anbefalingerne om at gå op i tid, og at flere skal tage vagter meget i en allerede voldsomt presset hverdag. Mange står i en situation lige nu med nye sparerunder på deres arbejdsplads og har på de sociale medier og i andre medier reageret meget kritisk på kommissionens udspil.
“Hvordan skaber man et robust sundhedsvæsen? Ifølge Robusthedskommissionen er det åbenbart ved at presse deltidsansatte op i tid ved at give dem MINDRE løn og tvinge dagtidsansatte til at arbejde om natten – men kompensere dem med “bedre arbejdsmiljø” (what?!?) og “faglig udvikling””, skriver for eksempel Niklas Kline Lange Frost på facebooksiden “Sygeplejersker er mere værd”.
Sygeplejerske Marianne Priskorn fra Hvidovre Hospital har lagt følgende kommentar til Robusthedskommissionen op på Facebook:
“Hvis det er vagterne, der er den største bekymring og årsag til udfordringer med fastholdelse og rekruttering…og løsningen så skulle være vagtudtynding… Hvordan kan det så være, at når der slås stillinger op i ambulatoriet, at det ikke vælter ind med ansøgere, og der ikke som tidligere er minimum 10-30 ansøgere? Det er også svært at rekruttere til ambulatorier flere steder, og ansøgere hverken hænger på træerne eller vælter ind. Bare en tanke til jer politikere om at der måske er andre ting og forhold, der er på spil, når vi taler både fastholdelse og rekruttering.”
Positive fagforbund
Kommissionens anbefalinger er generelt set blevet positivt modtaget af fagforbundene.
FOA’s formand Mona Striib, der har været medlem af Robusthedskommissionen, er “svært begejstret”. Hun glæder sig blandt andet over anbefalinger om mere tværfaglighed, opblødning af faggrænserne, mindre, selvstyrende teams og bedre dimensionering på SOSU-uddannelserne.
– Med Robusthedskommissionens rapport har vi fået en række anbefalinger, der vil gøre en reel forskel, og som tilmed er realistiske at føre ud i praksis. En række af anbefalingerne har vi i FOA haft foreslået ad flere omgang, så jeg kan ikke være andet end tilfreds. Nu skal vi bare have sat fart på implementeringen, og til at starte med skal det ske, hvor behovet er størst, siger Mona Striib.
Det eneste lille minus, som FOA ser ved rapporten, er, at de klassiske arbejdsmiljøtiltag godt kunne have fyldt lidt mere.
Også Lægeforeningen er positiv over for kommissionens anbefalinger. Foreningen fremhæver nødvendigheden af at prioritere skarpere og støtter oprettelsen af et prioriteringsråd. Der er også ros til anbefalingerne om at reducere overbehandling, fjerne overflødig dokumentation og øge fokus på digitale teknologier.
Men Lægeforeningen har også forbehold over for nogle af anbefalingerne om prioritering. Det gælder for eksempel en anbefaling om, at det skal vurderes konkret, hvilke patienter der kan tilbydes ressourcekrævende behandlinger eller behandlinger med begrænset effekt.
– Som visitationsretningslinjerne er beskrevet i rapporten, er de med et meget stort fokus på ressourcer, såvel personalemæssige som økonomiske. Vi deler betragtningen om, at det er vigtige elementer. Men disse visitationsretningslinjer må ikke fortrænge de sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der er “rette kvalitet i behandlingerne”, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Dansk Sygeplejeråd (DSR), der har siddet med i kommissionen, peger på nogle gode anbefalinger i rapporten om blandt andet introforløb af nyuddannede og øger brug af teknologi.
“Men Robusthedskommissionens anbefalinger har ikke et tilstrækkeligt fokus på faglighed og kvalitet i sundhedsvæsenet, selv om det politiske ønske var, at kommissionen skulle komme med anbefalinger til løsning af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet og på ældreområdet med sikring af uddannet og kompetent personale i hele landet”, skriver DSR på sin hjemmeside.
DSR er blandt andet kritisk over for forslaget om, at ufaglærte skal varetage flere patient- og borgernære opgaver. På det område har fagforbundet lavet en mindretalsudtalelse.
Flere penge vil øge robusthed
Kommissionen konstaterer i sin rapport, at dens kommissorium forudsatte, at anbefalingerne samlet set ikke må koste ekstra penge.
“Blandt kommissionens medlemmer er der dog den opfattelse, at sundheds- og ældreområdet vil kunne yderligere robustgøres og fremtidssikres ved at tilføre økonomi til tiltag, der skal bidrage til at sikre de rette, fleksible kompetencer på sundheds- og ældreområdet”, står der i rapporten.
Kommissionen peger blandt andet på, at der kunne bruges ekstra penge på at sikre en øget indsats for at styrke rekrutteringen til og kvaliteten af uddannelserne, så der bliver mindre frafald. Konkret nævner rapporten øget sprogstøtte, mulighed for at tage uddannelserne på udstrakt tid eller deltid samt øget brug af simulationstræning og styrket praktik.
Regeringen vil nu arbejde videre med anbefalingerne fra Robusthedskommissionen. Derudover nedsatte den nuværende regering i marts endnu en kommission – den såkaldte Sundhedsstrukturkommission, der skal komme med forslag til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Den skal aflægge rapport i foråret 2024. Her er lagt op til endnu flere gennemgribende forandringer af det hårdt pressede sundhedsvæsen.
Udbygningen af de nærhospitaler, der blev besluttet med den politiske aftale om en sundhedsreform i maj 2022, er sat på standby, indtil Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med sine anbefalinger.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Jens Crumlin
Tak for endnu en vigtig analyse !!
Regeringens udspil om lønforhøjelser med modkrav om øget fleksibilitet og rammerne for de nedsatte kommissioner på sundhedsområdet er et nøje sammensat mønster af spin og strategi i forhold til at sikre fortsat vækst på privathospitalerne og en situation hvor de forskellige fagforeninger og sammenholdet i FH risikerer at blive lammet af indre stridigheder. Det er nødvendigt at FH laver en ny form for musketered i forhold til de kommende trepartsforhandlinger og OK24. Der er rigtigt meget på spil nu ! Regeringen er presset , men hvis det lykkes for den at lamme den nuværende mobilisering med sin strategi, så er kampen for et fungerende offentligt sygehusvæsen reelt tabt og vi vil se en yderligere styrtblødning i tab af personale og afgøre kompetencer !!!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
