Lejerne i det almene boligområde Bispehaven i Aarhus blev i sidste uge præsenteret for en regning på 424 millioner kroner.
Det er, hvad det koster at nedrive seks blokke med 300 boliger, flytte beboerne og betale for husleje for de tomme lejligheder samt gøre klar til at bygge nye private boliger på grunden og renovere de tilbageværende lejligheder.
Nedrivningerne sker for at leve op til ghettolovens krav om, at Bispehaven skal skære andelen af almene familieboliger ned til 40 procent.
Ghettokriterier:
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
– Det er en hån mod lejerne, at de selv skal betale for, at deres hjem bliver revet ned. Det er voldsomt at pålægge de tilbageblivende beboere så stor en gæld. Først tvangsudsættes vi. Så bliver vores hjem revet ned. Og så skal de beboere, der bliver tilbage, betale regningen for det hele, siger beboerformand for Bispehaven Alex Young Pedersen til Arbejderen.
Regningen blev præsenteret for beboerne på et orienteringsmøde, der var indkaldt af boligselskabet Østjysk Bolig, der administrerer Bispehaven.
Det er en hån mod lejerne, at de selv skal betale for, at deres hjem bliver revet ned.
Alex Young Pedersen, beboerformand i Bispehaven
På mødet forsøgte Alex Young Pedersen forgæves at få svar på en række spørgsmål.
– Ifølge boligselskabet skal man ud på det private marked og låne pengene. Det er dyrt. Vi har fået præsenteret en rente på seks procent. Det er et voldsomt overgreb, at boligselskabet gældsætter beboerne på den måde.
– Det kan ikke undgås, at det her kæmpe lån vil betyde huslejestigninger. Lånet skal jo betales tilbage. Derfor forsøgte jeg på mødet at få at vide, hvor meget huslejen vil stige som følge af lånet. Men det kunne jeg ikke få svar på, fortæller Alex Young Pedersen.
Hvis man fordeler lånet på 424 millioner kroner ud på hver enkelt af de tilbageværende husstande, kommer nedrivningsplanen til at koste 750.000 kroner per lejlighed.
I alt skal seks blokke med 300 lejligheder rives ned. Halvdelen blev renoveret sidste år med nye facader og indgangspartier og nye cykelkældre og opbevaringsrum.
Helhedsplanen bliver sendt til afstemning på et ekstraordinært afdelingsmøde til november.
Hvis Bispehavens beboerne stemmer nej til helhedsplanen, har boligselskabet repræsentantskab mulighed for at bruge den såkaldte call-in-bestemmelse i almenboligloven, der giver repræsentantskabet ret til at beslutte, at helhedsplanen skal gennemføres, selv om beboerne i afdelingen har stemt nej.
I sidste ende kan Boligministeriet, ifølge ghettoloven, give boligforeningen påbud om at afvikle området.
Boligselskabet har sendt en informationsfolder ud til beboerne og tegner et dystert billede i tilfælde af, at beboerne stemmer nej:
“Ministeriet overtager Bispehaven og kan rive yderligere boliger ned. Helhedsplanen og de indvendige renoveringer iværksættes ikke”, skriver boligselskabet blandt andet.
Hvis beboerne i Bispehaven stemmer nej til den lokale nedrivningsplan, er de langtfra de eneste beboere, der afviser en plan, der lægger op til at rive deres boliger ned.
I juni stemte beboerne i Gellupparken nej til den helhedsplan, der skal føre regeringens ghettolovgivning ud i livet.
Få dage forinden havde beboerne i Slagelse ligeledes stemt nej til den lokale nedrivningshelhedsplan.
Beboerklagenævnet gav i januar beboere i Bispehaven ret i, at Østjysk Boligs og Aarhus Kommunes aftale om at rive de seks boligblokke i Bispehaven ned, er ulovlig, fordi beslutningen ikke blev forelagt et afdelingsmøde i boligområdet, hvad den efter reglerne skulle have været.
Men fordi beboernes klage kom to dage for sent, ville nævnet ikke erklære beslutningen ugyldig.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Østjysk Bolig.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Disse nedrivninger er totalt tåbelige. De viser, at det borgerlige Danmark incl ASocialdemokraterne er flintrende ligeglade både med klimaet og med at der bliver ødelagt rigtigt gode og sunde boliger. De ressourcesvage mennesker mener de at man kan behandle efter forgodt befindende. At magthaverne sender regningen til lejerne understreger det urimelige
Log ind for at svareVanvid og samtidig et bevis på en mangel på respekt for de mennesker, der er glade for disse boliger. De bliver behandlet som marionetter, hvilket så til gengæld beviser regeringens fejlvurdering af deres medborgere,
Log ind for at svare…https://www.rt.com/russia/538131-putin-capitalism-racism-censorship/
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
