Svar på svar på læserbrev
Den nuværende formand for fsb, Mads Malik Knudsen, mener i Arbejderen 4. juni, at debatten om Langhusvej kræver fakta – ikke myter. Det er svært at være uenig i. Så lad mig prøve med nogle rigtige fakta. For eksempel at han siden konstitueringen 2. juni sidder på et smalt mandat med stemmerne seks-fem i formandsvalget. Mere om det længere nede.
I udviklingsplanen er en nedrivning af de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej en “forventet ændring”, ikke et redskab eller et krav. Det er formodentlig en iver for at rive husene ned og sælge grunden billigt til de tidligere overborgmestre Jens Kramer Mikkelsen og Lars Weiss Urban Partners (tidligere NREP), som afspejler sig i denne forventning. Så det er ikke en nødvendighed i udviklingsplanen i modsætning til, hvad Mads Malik Knudsen hævder.
Heldigvis er en del beboere blevet boende, og alene af den grund kan husene ikke rives ned en rum tid endnu.
Ifølge statusrapporten 2025 til ministeriet opfylder fsb, SAB og kommunen ikke selv udviklingsplanen. Det i øvrigt absurde krav i lovgivningen om maksimalt 40 procent almene familieboliger opfyldes først i 2032 i stedet for 2030. Der er desuden skåret byggeri af 383 boliger væk i forhold til den vedtagne udviklingsplan. I den sammenhæng er det en ret lille ting at bevare 42 unikt handicapegnede og uerstattelige almene rækkehuse.
Mads Malik Knudsen mener, at det er respektfuldt at gøre noget, som jeg mener er at presse folk til at flytte fra deres hjem til “genhusning” i boliger, der slet ikke har samme faciliteter, fordi ingen andre almene boliger har det. Flere beboere har også fortrudt, at de sagde okay til genhusning.
En ledende medarbejder, der råber ad folk, at deres hus skal rives ned, opfatter jeg heller ikke som respektfuld. Heldigvis er en del beboere blevet boende, og alene af den grund kan husene ikke rives ned en rum tid endnu.
Mads Malik Knudsen skriver, at “fsb respekterer” beboernes ret til at få prøvet deres opsigelser ved boligretten. Det skal han sådan set også ifølge loven. Oprindelig skrev fsb-administrationen, at man skulle flytte fra boligen, selv om man gjorde indsigelse mod opsigelsen. Ifølge loven har man ret til at blive boende, så længe sagen og eventuelle ankesager kører.
I maj 2022 blev det vedtaget meget klart i fsb’s repræsentantskab, at fsb skal arbejde for at bevare de (ældre- og) handicapegnede rækkehuse på Langhusvej.
I september 2022 blev det tilsvarende vedtaget lokalt på afdelingsmødet – enstemmigt.
I oktober 2022 erklærede et flertal på Københavns Rådhus, Enhedslisten, Konservative, Radikale og Alternativet i Teknik- og Miljøudvalget, at hvis fsb ønsker, at de handicapegnede rækkehuse bevares i lokalplanen, så vil de støtte det.
Derfra burde det være ret let, hvis ikke Mads Malik Knudsen og resten af flertallet i organisationsbestyrelsen i fsb havde modsagt alle vores løsningsforslag ved at medsende dokumenter fra administrationen, om at forslagene var umulige og ulovlige.
Det kulminerede i, at vi var tre i organisationsbestyrelsen, der var udnævnt til fsb’s (anden) forhandlingsdelegation, og da vi så begyndte at løse vores opgave ved at skrive et brev til kommunen, der nævner vedtagelserne i fsb og kommunen, valgte Mads Malik Knudsen og den administrerende direktør at melde os til politiet på et usandt grundlag, som politiet afviste overhovedet at behandle, men i mellemtiden havde Mads Malik Knudsen og flertallet i organisationsbestyrelsen 20. november 2023 afholdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor vi tre var blevet smidt ud af organisationsbestyrelsen på bagtæppet af politianmeldelsen og et 46.500 kroner dyrt advokatnotat, der egentlig ikke siger noget, men ser dramatisk ud.
Det er på den baggrund, at der i maj 2024 blev vedtaget en beretning, hvor det er vedhæftet, at organisationsbestyrelsen mente, at det ikke var muligt at bevare rækkehusene. Men det er jo muligt at bevare rækkehusene på Langhusvej. Derfor er det en mærkelig “beslutning” at henholde sig til.
En stor ting, som Mads Malik Knudsen springer helt over, er, at EU-domstolen har peget på, hvad der gør den såkaldte “ghettolovgivning” diskriminerende, hvilket er ulovligt og lagt op til, at danske domstole dømmer i de sager. Det kan være ansvarspådragende at udføre en sådan ulovlig lovgivning. Især når det gøres helt ude af proportion.
Ommærkning af alle eller nogle af de handicapegnede rækkehuse til ældreboliger og byggeri af alle de 270 ekstra ungdomsboliger ved Tingbjerg Kollegiet, som der står i udviklingsplanen, kunne sagtens træde i stedet for nedrivning og byggeri af 132 Urban Partners NREP betonklodsboliger. Der er også et væld af andre muligheder.
I det mindste burde man da vente på de domme, før man fremturede.
Der er også andre gode tegn og grunde til at fortsætte kampen.
Ved konstitueringen 2. juni 2026 var Mads Knudsen kun én stemme fra at miste sin formandspost i fsb til Ditte Danielsen, som er en af de andre, som han var med til at melde til politiet og få smidt ud af organisationsbestyrelsen. Tilsvarende var jeg én stemme fra at afløse næstformanden med de samme stemmetal, seks-fem. Da hun ikke blev valgt til formand, stillede Ditte op til den tredje plads i forretningsudvalget. Det valg vandt hun med samme stemmetal, seks-fem.
I fsb’s nyhedsbreve, fortælles det ikke, at der var kampvalg, eller hvem der stillede op, og hvor mange stemmer de fik, men du, som læser Arbejderen, skal ikke snydes for den information.
Siden repræsentantskabsmødet 20. maj 2026 er vi nu fem beboere i fsb’s organisationsbestyrelse, som støtter bevarelse og renovering af de 42 handicapegnede rækkehuse, og at alle beboere kan blive boende henholdsvis flytte hjem på Langhusvej. På den anden side er fire beboervalgte, herunder Mads Malik Knudsen, og to medarbejdervalgte.
Mads Malik Knudsen mener, at beboerdemokrati handler om, at man respekterer beslutninger, der træffes demokratisk. Vi traf en beslutning i maj 2022 om at arbejde for at bevare de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg. Den mener jeg, at han burde respektere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
