Der er kun to dage til valget denne søndag eftermiddag den 14. november. Trods bidende kulde og blæst har flere tusind københavnere fundet vej til Københavns Rådhusplads, hvor Amager Fælleds Venner har indkaldt til demonstration med en klar opfordring til at bevare hele Amager Fælled og byens andre naturområder.
Pladsen er fyldt op af mennesker i alle aldre, unge, børnefamilier, midaldrende og ældre. Mange bærer skilte og bannere i alle mulige kreative udformninger til støtte for Amager Fælleds natur.
– Hvor er det fantastisk, endnu en gang at se så mange, der stiller op for naturen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og første taler på demonstrationen.
– Byudvikling henover vores natur er ikke udvikling, men afvikning. For naturen er den allerbedste nabo, vi mennesker kan få. Vi ved, at naturen giver sunde, glade børn, der er bedre til at håndtere livet. At bevare naturen til vores børn er en del af en ukrænkelig generationskontrakt, som ingen – ingen overhovedet, har ret til at bygge væk, understreger hun.
Maria Reumert Gjerdin peget på, at vi står midt i en global og verdensomspændende biodiversitetskrise – midt i den sjette masseuddøen af arter.
– Skal vi bremse tilbagegangen af andre arter, skal naturen have mere plads – ikke mindre, understreger hun, og slutter sin tale med at opfordre alle til at stemme grønt ved kommunalvalget på torsdag. En melding, der modtages med klapsalver.
Danmarks Naturfredningsforening er medarrangør af demonstrationen. Det samme er blandt andet Arternes Ambassade, Dansk Ornitologisk Fornening, Fiskerhavnens Venner, Stop Lynetteholm, Klimabevægelsen, Extinction Rebellion og NOAH.
Arternes Ambassade står for en præsentation på scenen af en lang række af de arter, der findes på Amager Fælled, som blandt andet ræven, kridtugle sommerfuglen, stor vandsalamander, havtorn, viben og spidssnudet frø.
Knud Erik Hansen, formand i Danmarks Naturfredningsforening København, er konferencier og skyder diverse oplysninger ind mellem de forskellige indsalg på scenen. Blandt andet har han en kommentar til politikernes påstand om, at byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen er nødvendige for at betale metrogæld.
– Der er en simpel løsning. Kommunen kan betale de omkring 1,5 milliard kroner til By & Havn, som det vil koste at købe de to områder fri for bebyggelse. Kommunen har overskud år efter år. Der ligger omkring 17 milliarder kroner i kommunens kasse, så pengene er der, fastslår han og høster klapsalver på den melding.
52.000 underskrifter
Kampen mod byggeri på Amager Fælled har stået på siden 2016, hvor politikerne besluttede at bygge på den gamle strandeng på Fælleden – et område med meget unik og artsrig natur. Planerne blev skrinlagt op til sidste kommunalvalg efter omfattede protester.
Men i 2018 besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen i stedet at bygge på et andet område af Amager Fælled, den såkaldte Lærkeslette, samt på naturområdet Stejlepladsen lige ved siden af den gamle Fiskerhavn i Sydhavnen. Det betød, at der udover Amager Fælleds Venner også voksede en modstandsbevægelse op i Sydhavnen.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
– Der er samlet 52.000 underskrifter ind for at få en folkeafstemning om byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen. Men socialdemokraterne og andre politikere afviser dem bare. Hvem tror de, de er, de 38 politikere, der har stemt for byggeplanerne, og vil bestemme over alle os københavnere, erklærer kokken Nikolaj Kirk i sin tale til demonstranterne.
Han er aktiv i Amager Fælleds Venner og blandt de mest indædte modstandere af byggeplanerne. Han færdes meget på Fælleden og har et indgående kendskab til dyrelivet.
– Den smukke isfugl er forsvundet fra Amager Fælled, siden vi sidst var samlet her på Rådhuspladsen i maj. Den kunne ikke li’ byggehegnet og dunkeren, der komprimerede jord på Lærkesletten. Måske kommer den tilbage, vi ved det ikke. Det er ikke blevet undersøgt, hvad byggeriet med alt dets lys, larm og tryk vil betyde for naturen på resten af Amager Fælled, erklærer Nikolaj Kirk.
Han kan fortælle om mange arter, der allerede nu er forsvundet fra Amager Fælled som for eksempel hugorm, stålorm og hare.
– Bliver byggeriet gennemført som planlagt, er arter som ugler, viber og strandskade i fare for at forsvinde. Selvom København er en storby, har vi et ansvar for at tage vare på den natur, vi har, siger Nikolaj Kirk.
Han taler også varmt for at sikre et nyt grønt flertal ved valget på tirsdag.
– Vi skal have politikere ind på rådhuset, der ser naturen som en kerneopgave. Boligkrisen bliver ikke løst ved at bygge på Lærkesletten eller Stejlepladsen. Manglen på billige boliger skyldes mange års socialdemokratisk svigt. Der kommer ikke billige boliger på Amager Fælled. Der kommer omkring 1500 svinedyre boliger og 500 lidt billigere boliger, fastslår Nikolaj Kirk.
– Københavnerne er ved at rejse sig imod den her udvikling. De har fået nok. Der er protester mod Lynetteholm, byggeriet på Stejlepladsen, byggeri på grønne områder på Nørrebro og meget andet, tilføjer han.
Amager Fælled bliver brugt af mange børnefamilier. Det afspejles tydeligt i de mange børn, der er med på demonstrationen. Der er også aktiviteter for dem. De kan for eksempel være med i konkurrencen “Gæt en lort”. Her kan de studere efterladenskaber fra en række af dyrene på Amager Fælled og prøve at gætte, hvilket dyr de kommer fra.
Mange børn er også med til at lave et kæmpestort maleri med mange af de dyr og planter, der er på Amager Fælled.
Fra scenen sætter gruppen Tigertræning gang i børnene, deres forældre og andre med diverse sang- og bevægelseslege. Det slutter med en flot sommerfugleflyvning med lange kulørte bånd, der hvirvler hen over pladsen.
En af dem, der kender allermest til det rige fugleliv på Amager Fælled, er Nikolaj Noel Christensen fra Dansk Ornitologisk Forening. Han bruger også sin tale til at komme med en klar opfordring.
– Når I står i stemmeboksen på tirsdag, så tænk på, at vi skal have en mere vild og grønnere by, siger han.
En fyreseddel til politikere fra den fossile tidsalder
Fra det helt nære perspektiv på Amager Fælled breder Christian Fromberg fra Klimabevægelsen udsynet mere ud i sin tale, hvor han kommer ind på den omfattende klimakrise.
Han peger på det absurde i at bygge på byens naturområder og ville gennemføre et projekt som Lynetteholm midt i klimakrisen.
– Vi kender ikke konsekvenserne for klimaet og miljøet ved at gennemføre et kæmpe projekt som Lynetteholm. Danmark har allerede nu en enorm klima- og naturgæld til resten af verden, understreger han og kommer med en klar opfordring.
– Om to dage sender vi fyresedlen til de politikere, der stadig lever i den fossile tidsalder.
Lignende toner lyder fra Nicholas Wollhead fra Stop Lynetteholm i hans korte peptalk fra scenen.
– Vi skal have valgt politikere, der vil afvikle By & Havn og vil en grøn fremtid, råber han i mikrofonen til begejstring for de mange på pladsen.
Bagerst på pladsen er der gang i boderne. Amager Fælleds Venner langer t-shirts og hættetrøjer over disken i massevis. Også Fiskerhavens Venner, Stop Lynetteholm og Danmarks Naturfredningsforening har boder. Her er også en bod med ballondyr og andre børneaktiviteter.
Scenen bliver nu indtaget af de mange medlemmer af Klagekoret fra Amager Fælled. Hver tirsdag klokken 16 mødes koret ved byggeområdet på Lærkesletten og synger i protest mod byggeplanerne.
Nu gjalder sange som “Vi vil ha’ vandsalamander” og “Sæt Lærkesletten fri” ud over Rådhuspladsen. Forsamlingen synger med på de populære tekster.
Det sidste programpunkt er kvindebandet Gasoline, der er varme støtter af Amager Fælleds Venner. De sørger for at forsamlingen kan synge og danse sig til lidt varme.
Med en sidste opfordring til at bruge de næste to dage på at få venner og bekendte til at sikre et grønt flertal på tirsdag slutter dagens folkefest.
Læs også
Indland
Overrækker underskrifter til Københavns overborgmester
52.000 kræver folkeafstemning om byggerier på Amager Fælled og Stejlepladsen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
