En væbnet afkolonisering
Skal de grønne områder på Amager Fælled og Stejlepladsen i København bygges til med boliger?
Det spørgsmål kræver over 52.000 københavnere og andre danskere sendt til folkeafstemning.
Tirsdag eftermiddag overrakte repræsentanter fra Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner og Danmark Naturfredningsforening København 52.000 underskrifter til Københavns socialdemokratiske overborgmester Lars Weiss.
Tusindvis af københavnere og andre har skrevet under på kravet om en vejledende folkeafstemning om de planlagte byggerier på naturområderne Amager Fælled og Stejlepladsen.
– Opbakningen til underskriftindsamlingen viser tydeligt, at mange er enige med os i, at københavnerne skal høres om de omstridte byggeplaner på to af byens naturområder, siger Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner.
– Befolkningen ønsker mere natur, men mange af politikerne halter langt bagefter og har ikke forståelse for betydningen af vild natur, tilføjer Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København.
Det er ikke kun københavnere, der har skrevet under. Underskriftindsamlingen er langt bredere.
– I starten af underskriftindsamlingen var det kun københavnere, der kunne skrive under. Men det måtte vi ændre efter massivt pres fra beboere fra blandt andet Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Hvidovre, der bruger Stejlepladsen eller Amager Fælled flittigt, fortæller Jan Mathisen, talsmand for Fiskerhavnens Venner.
De mange tusinde underskrifter blev afleveret af et grønt optog.
Med sig havde aktivisterne 5000 stykker grønt papir, der hang i lange snore for at symbolisere de mange indsamlede underskrifter.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har givet grønt lys til, at By & Havn og PensionDanmark kan begynde byggeriet af en ny Fælledby, der skal bestå af 2000 nye boliger og omfattende erhvervsbygninger.
Byggeriet på Amager Fælled og salget af byggegrunde til private investorer vil Københavns Kommune bruge til at finansiere betalingen af metroen i København.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
