Lige efter nytår genoptog bygherre Fælledby P/S byggeforberedelserne på Amager Fælled.
Det er dybt frustrerende, men Amager Fælleds Venner fortsætter kampen mod byggeriet, understreger bevægelsens talsmand Steffen Rasmussen.
– Vi kæmper videre både ad juraens vej og ved at snakke med politikerne i den nyvalgte Borgerrepræsentation om de problemer, vi ser ved byggeriet og hele beslutningsprocessen. Der er stadig stor modstand mod byggeplanerne, så vi mener fortsat, at der burde laves en folkeafstemning, som 52.000 har skrevet under på, at de ønsker, siger Steffen Rasmussen.
Byggeforberedelserne har været indstillet siden august, hvor Københavns Byret slog fast, at alt arbejde på Amager Fælled skulle stoppes, indtil klagenævnene var færdige med at behandle sagen.
Amager Fælleds Venner trak Fælledby i byretten, fordi bygherren fortsatte byggeforberedelserne, på trods af at klagenævnene i juli besluttede, at klager over byggeplanerne skulle have opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at arbejdet ikke må fortsætte, mens klagerne behandles, slog byretten fast.
Klagenævnenes afgørelse
Den 14. december kom klagenævnene så med deres endelige afgørelse.
Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet mener ikke, at klagerne fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening giver anledning til at stoppe byggeplanerne eller kræve ændring af dem.
Men samtidig understreger klagenævnene, at der er en række fejl og mangler i den lokalplan og miljøvurdering, der udgør beslutningsgrundlaget for byggeriet. Det gælder blandt andet i forhold til en vurdering af byggeriets konsekvenser for levevilkårene for padden stor vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv.
Der er stadig stor modstand mod byggeriet, så vi mener fortsat, at der burde laves en folkeafstemning, som 52.000 har skrevet under på, at de ønsker.
Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner
Efter at klagenævnene krævede byggestop, har Fælledby P/S indsendt en stor mængde supplerende materiale, der har overbevist et flertal i nævnene om, at byggeriet kan gennemføres uden at overtræde EU’s habitatsdirektiv eller andre naturregler.
Efter nævnenes endelige afgørelse ophævede Københavns Byret den 22. december det midlertidige forbud mod al byggeaktivitet. Derfor kan Fælledby P/S fortsætte byggeforberedelserne.
Det betyder, at Amager Fælleds Venner nu står i en langt sværere situation i kampen for at få stoppet byggeriet. Men bevægelsen er ikke parat til at give op. Den fortsætter og bruger stadig juraen i kampen mod byggeplanerne.
Retssag mod klagenævnenes afgørelse
Konkret har Amager Fælleds Venner besluttet at rejse en retssag i byretten mod klagenævnenes afgørelse. Bevægelsen vil i retten argumentere for det uholdbare i, at klagenævnene godkender byggeplanerne på baggrund af materiale, der ikke har været en del af beslutningsprocessen.
Nævnene slår i deres afgørelse fast, at der er så mange fejl og mangler i den lokalplan og miljøvurdering, der danner grundlag for beslutningen om byggeriet, at de ikke kunne godkende byggeplanerne på den baggrund.
Det er det supplerende materiale fra Fælledby P/S, der overbeviser klagenævnene om, at miljøkravene godt kan overholdes.
– Det er efter vores vurdering uacceptabelt, at planerne trods de konstaterede fejl bliver erklæret for gyldige. Det betyder, at en myndighed kan lappe på fejl efter vedtagelsen af en plan, og dermed at der kan tages chancer på naturens vegne. Fejlene bliver kun opdaget, hvis der er borgere, som klager, konstaterer Steffen Rasmussen.
Kæresag i landsretten
Den planlagte sag mod klagenævnene er ikke det eneste juridiske søgsmål, som Amager Fælleds Venner er involveret i.
Oprindelig skulle der have været en retssag i Østre Landsret den 6. og 7. januar.
Landsretten skulle have behandlet to spørgsmål: Dels en ankesag fra Fælledby P/S over byrettens afgørelse fra august om byggestop og dels en modkæring fra Amager Fælleds Venner.
Retsmøderne blev aflyst af Østre Landsret, fordi Fælledby P/S meddelte, at de, efter byggestoppet er ophævet, ikke længere har interesse i at køre ankesagen.
– Det vigtigste for Fælledby som projekt var at få renset vores navn og få de uafhængige klagenævn til at stadfæste lovligheden af både kommunens lokalplan og det enorme forarbejde, som vi og vores mange fagfolk har udført. Det har vi nu fået, og derfor fokuserer vi på at komme videre med vores kerneopgave, som er opførelsen af boligprojektet, siger Fælledbys administrerende direktør Erling Thygesen i en pressemeddelelse.
Tilbage står Amager Fælleds Venners modkæring. Den forsvinder ikke, selvom Fælledsbys ankesag nu er droppet, fastslår Johan Løje, der er advokat for Amager Fælleds Venner.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Byrettens forbud fra august mod al byggeaktivitet på Amager Fælled var betinget af, at Amager Fælleds Venner i løbet af en uge kunne stille en sikkerhed på to millioner kroner.
Forbuddet blev besluttet ved et hurtigt gennemført retsmøde. I en forbudssag, som der her er tale om, er den første afgørelse foreløbig. Efterfølgende skal retten tage stilling til sagen i en egentlig retssag.
De to millioner kroner er en sikkerhed for Fælledby P/S, hvis den egentlige retssag når frem til en anden afgørelse end det foreløbige forbud. De skal i så fald gå til at betale bygherre for det tab, der har været i den tid, byggeforberedelserne har været indstillet.
Det lykkedes Amager Fælleds Venner at samle de to millioner kroner ind på godt et døgn. Pengene strømmede ind fra bevægelsens mange støtter, der er samlet i en facebookgruppe med over 32.000 medlemmer.
Læs også
Indland
Støtte fra hele landet
På kun 30 timer fik Amager Fælleds Venner samlet to millioner kroner ind
Men det er der stort set ingen andre miljøorganisationer, der vil have mulighed for, konstaterer Johan Løje. Han mener, at det store krav til sikkerhedsstillelse er i strid med den såkaldte Århuskonvention, der blandt andet handler om klageadgang på miljøområdet. Konventionen er tilsluttet af en lang række lande herunder Danmark.
– Ifølge Århuskonventionen må det ikke være urimeligt byrdefuldt for en miljøorganisation at klage. Og det mener vi bestemt, at to millioner kroner er. Derfor sender vi i denne uge et processkrift til landsretten, hvor vi for det første siger, at der slet ikke burde være stillet krav om sikkerhed, og for det andet påstår, at Amager Fælleds Venner skal have et væsentligt større beløb til dækning af sagsomkostninger, siger Johan Løje.
Amager Fælleds Venner har fået 60.000 af Fælledby P/S til dækning af sagsomkostningerne i forbindelse med sagen i byretten i august, men foreningen mener, at beløbet i stedet burde have været på 400.000 kroner.
– Det er dyrt at forberede den her slags sager, understreger Johan Løje.
Han peger på, at der også er et krav til Fælledby P/S om betaling af Amager Fælled Venners sagsomkostninger ved forberedelsen af ankesagen i landsretten, der blev aflyst i sidste øjeblik.
Endnu en sag i byretten
Ud over de to nævnte kommende retssager i henholdsvis byret og landsret, er der endnu en sag på vej ved byretten. Reglerne siger, at byrettens foreløbige byggeforbud fra august skal behandles i en egentlig retssag, hvis afgørelsen skal være gældende. Det betyder, at Amager Fælleds Venner i løbet af de kommende uger skal indgive en stævning til byretten.
Når byretten frem til, at det foreløbige byggeforbud var en rigtig afgørelse, skal Amager Fælleds Venner have de to millioner kroner tilbage.
Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner
– Byretten skal i den sag tage stilling til, om det var rigtigt, at der i august blev nedlagt et foreløbigt byggeforbud på baggrund af klagenævnenes beslutning om opsættende virkning, siger Johan Løje.
– Når byretten frem til, at det var en rigtig afgørelse, skal Amager Fælleds Venner have de to millioner kroner tilbage. Hvis Amager Fælleds Venner modsat taber i byretten, kan Fælledby P/S komme med et erstatningskrav for den tid, byggeriet har stået stille. Men det sidste har jeg svært ved at se ske, tilføjer han.
Modsat mener Fælledby, at byrettens byggeforbud blev “meddelt med urette”. Bygherre skriver i en pressemeddelelse, at de overvejer at anlægge en erstatningssag mod Amager Fælleds Venner.
Ankestyrelse og EU-klage
Amager Fælleds Venner har også en klage over Københavns Kommune liggende ved Ankestyrelsen.
– Klagen drejer sig om Københavns Kommunes manglende håndhævelse af den opsættende virkning, som klagenævnene erklærede den 7. juli. Men der sker ikke noget i Ankestyrelsen. Vi hører ikke fra dem, konstaterer Johan Løje.
Ud over alle de nævnte sager arbejder Amager Fælleds Venners advokater også på at tage klagen over byggeplanerne til EU med henvisning til, at der er tale om brud på EU’s habitatsdirektiv.
Mangelfuld beskyttelse af fredede arter
Amager Fælleds Venner har lavet en rapport, der dokumenterer problemer på byggeområdet med beskyttelse af stor vandsalamander og andre arter, der er omfattet af EU’s habitatsdirektiv.
Fælledby P/S havde lovet at sikre indsamling af stor vandsalamander og andre padder på hele byggeområdet, inden arbejdet gik i gang, samt at etablere alternative levesteder for padderne.
Bygherren har fået dispensation fra artfredningsbekendtgørelsen på betingelse af, at byggeområdet var ryddet for padder, inden arbejdet gik i gang.
Dertil kommer en række krav til, hvordan indsamlingen af padder skal foregå, og hvordan det ved etablering af et paddehegn om hele byggeområdet forhindres, at padderne kan komme ind på området.
Rapporten dokumenterer, at arbejdet på byggeområdet gik i gang lang tid før, indsamlingen af padder officielt var afsluttet. Den afslører derudover store mangler med paddehegn, der ikke lever op til gængse retningslinjer. Heller ikke de fælder, hvor padderne skulle fanges, lever op til basale krav.
Bygherre erklærede området tømt for padder den 25. maj 2021 og meddelte samtidig, at kun en enkelt spidssnudet frø, der også er habitatsbeskyttet, var faldet i fælderne.
“Det, at man ikke har fanget andet end en spidssnudet frø i hele fangstperioden, bør medføre en kritisk evaluering af, om disse fælder rent faktisk kan fange de dyr, man er på jagt efter”, står der i rapporten.
Rapporten sætter spørgsmålstegn ved, om projektselskabet og myndighederne overhovedet kan løfte opgaven med at sikre lovgivningens beskyttelse af fredede og beskyttede arter. Den henviser til, at der er lignende problemer ved andre byggeprojekter.
“Som det er nu, ser det ikke ud til, at Danmark er i stand til at håndhæve miljølovgivning og vores internationale forpligtigelser, da andre interesser tilsyneladende vejer tungere”, konkluderer rapporten.
Klagenævnene har haft adgang til rapportens kritik under behandlingen af klagerne over byggeplanerne, men de henviser til, at det ikke er deres opgave at sikre, at bygherre gør tingene ordentligt. Det er kommunen, der har tilsynspligt med byggepladsen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
