Landet rundt
Den trepartsaftale om mangel på arbejdskraft, som faldt på plads onsdag den 6. oktober, får konsekvenser for arbejdsløse. Aftalen er indgået mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne på det private og kommunale arbejdsmarked.
Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet som uddannelses- og jobparate, vil hurtigst muligt blive indkaldt til rådighedssamtale og få en eller anden form for sanktion, hvis de ikke har søgt job i en måned.
Tidligere fik en dagpengemodtager tre måneder til at dokumentere overfor a-kassen, at han/hun står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den frist sænkes til to måneder.
Begge initiativer gælder for 2022 og 2023.
Vi har ikke set behovet for at stramme rådighedsreglerne yderligere, men det var en forudsætning for den samlede aftale.
Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard er ikke begejstret for yderligere stramninger af rådighedsreglerne, men siger, at det var den pris, arbejdsgiverne krævede for at være med:
– Vi ved, at de ledige meget gerne vil have et arbejde, og vi mener, at reglerne allerede er stramme i dag. Derfor har vi ikke set behovet for at stramme yderligere, men det var en forudsætning for den samlede aftale, udtaler Lizette Risgaard.
Heller ikke Hanne Lykke Jespersen, næstformand i de it-professionelles forbund PROSA, er begejstret for, at de arbejdsløses rådighedsforpligtelser skærpes endnu engang.
– Det er, som om fantasien ikke kender grænser for, hvor meget de ledige skal straffes for ikke at være i arbejde, siger Hanne Lykke Jespersen.
Nul kroner
Helt anderledes holdning er der hos den administrerende direktør i DA Jacob Holbraad.
– Det er ærgerligt, at vi ikke kan komme med stærkere svar på denne udfordring (mangel på arbejdskraft) i regi af trepart. Blandt andet derfor har denne aftale heller ikke leveret svaret på, hvordan vi sikrer, at ledige reelt kun får en ydelse, hvis de står til rådighed for et job.
Trepartsaftalen lægger op til endnu en ændring, nemlig at arbejdsløse forlader en samtale på jobcentret med en viden om, hvor der er ledige job, som de forventes at søge. Det stiller krav til arbejdsgiverne om, at de bliver mere præcise om, hvilke folk og med hvilke kvalifikationer de søger. På den måde får jobcentrene bedre muligheder for at matche de arbejdsløse med de ledige stillinger.
Vismænd: Vær varsom med dagpengestramninger
I tirsdags blev der offentliggjort en ny vismandsrapport. I den er der kritik af, at regeringen vil ændre dagpengesystemet for at skaffe arbejdskraft midt i en tid med højkonjunktur. Blandt regeringens forslag er lavere dagpenge og en halvering af dagpengeperioden fra to til et år for arbejdsløse nyuddannede.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard udtaler i den forbindelse, at det er forståeligt, at regeringen gerne vil hjælpe brancher, der signalerer mangel på arbejdskraft. Han siger samtidig, at man bør undgå at gribe til strukturelle initiativer, som man ikke ville gennemføre under normale omstændigheder, for at løse et problem her og nu.
Vismændenes kritik af dagpengeforringelser gør indtryk på Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. Han mener, at virkningen ved at skære i dagpengene til nyuddannede er usikker på langt sigt og vil svække den fremtidige danske arbejdsmarkedsmodel.
– På den lange bane risikerer vi, at der ved den næste lavkonjunktur vil være mange arbejdsløse, som ikke bliver grebet af dagpengesystemet. Det så vi jo også i kølvandet på, at dagpengeperioden blev halveret i starten af 10’erne, siger Lars Qvistgaard.
Det meste af indholdet i trepartsaftalen får virkning fra den 1. januar 2022.
Læs også
Fagligt
Mangel på arbejdskraft
Trepartsaftale tilfredsstiller ikke arbejdsgivernes krav om øget adgang til arbejdskraft udenfor EU
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
