Pladsen foran Nørreport Station i København lyser rødt. Op mod 200 strejkende sygeplejersker er mødt frem i deres røde lønløft-bluser.
Klokken er otte torsdag morgen den 8. juli. Det er 19 dage siden, omkring 10 procent af sygeplejerskerne gik i strejke på grund af utilfredshed med resultatet af overenskomstforhandlingerne.
Kampgejsten lever i bedste velgående, viser dagens aktion ved Nørreport. Der bliver sunget, råbt kampråb, delt flyers ud og snakket med forbipasserende.
Hvis politikerne ønsker at bevare et offentligt sundhedsvæsen, skal de tage ansvar nu. Den her konflikt er også en kamp for at sikre et sundhedsvæsen, der er ved at smuldre.
Marianne Priskorn, sygeplejerske
De mange deltagere bliver budt velkommen, og så er der ellers morgengymnastik og strejkesang på melodien Boogie Woogie.
– Det går rigtig godt med strejken. Vi er nu ved at mobilisere de 90 procent af sygeplejerskerne, som ikke er udtaget til strejke. Dem har det knebet lidt med at få med, men det er ved at ske nu, siger Marianne Priskorn, der er en af deltagerne i dagens aktion.
Hun har været sygeplejerske i 30 år og er tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital.
Politikere og arbejdsgivere må tage ansvar
– Det booster kampen, at arbejdsgiverne og politikerne er fuldstændigt tavse i stedet for at tage handling for at få rettet op på uretfærdigheden og uanstændigheden i forhold til lønefterslæbet i de kvindedominerede fag. Det er politikernes opgave at finde ud af, hvordan vi kan blive sikret en løn, der svarer til længde af uddannelse samt kompetencer og ansvar, siger den erfarne sygeplejerske.
– Det er brug for et klart løfte og en forpligtende plan for, hvordan de over tid vil løfte alle de kvindedominerede fag og udligne lønefterslæbet på mellem 15 og 20 procent. Den lønkomité, der er tale om i mæglingsforslaget, er der jo intet forpligtende ved, tilføjer hun.
Marianne Priskorn oplever, at der er opsparet meget harme og utilfredshed blandt sygeplejerskerne, efter at de i over et år har knoklet under coronaepidemien. I starten i mange tilfælde uden ordentlige værnemidler og med smittefare, mange omrokeringer, nye arbejdsopgaver, ekstra vagter og overarbejde.
– De er vrede over, at de efter at have ydet en kæmpestor indsats under svære betingelser bliver budt så ringe en lønstigning som i overenskomstaftalen, oplyser hun.
Vreden blev endnu større, da det gik op for sygeplejerskerne, at ekstra tillæg til de faggrupper, der har arbejdet med coronapatienter, bliver regnet med i den lønsum, der bruges til beregningerne omkring den såkaldte reguleringsordning. Ordningen betyder, at de offentlig ansattes løn ikke må stige mere end det private område. I den aktuelle situation er konsekvensen en mindre lønregulering til de offentligt ansatte.
– Det finder vi helt urimeligt efter at have ydet en ekstraordinær indsats under coronaepidemien.
Handler om mere end løn
Marianne Priskorn understreger, at konflikten ikke alene handler om løn. Det er langt mere, der står på spil. Hun peger på, at der er store problemer med at rekruttere sygeplejersker i dag.
– Fem procent er trådt ud af faget alene den sidste måned. Der er afdelinger, som mangler 42-43 procent af de fastansatte sygeplejersker. Problemet er både for dårlig løn og for pressede arbejdsforhold. Hvis politikerne ønsker at bevare et offentligt sundhedsvæsen, skal de tage ansvar nu. Den her konflikt er også en kamp for at sikre et sundhedsvæsen, der er ved at smuldre, erklærer hun.
Marianne Priskorn håber, at konflikten resulterer i højere løn, men understreger, at selvom det ikke lykkes, vil strejken have tjent et formål ved at sætte lys på uligelønnen og synliggøre den store utilfredshed, der er.
– Vi har i hvert fald taget ansvar, konstaterer hun.
Opbakning fra 3F’ere og andre
En mand går hen over pladsen og klapper ad sygeplejerskerne, der svarer igen med båthorn. Også mange forbipasserende biler viser deres støtte ved at dytte. Det gælder især stilladsbiler, andre arbejdsbiler og busser.
– Vi får stor opbakning fra 3F’ere og andre håndværkere. Det er vi meget glade for. Onsdag lavede 3F BJMF en støttedemonstration på Amager, og i sidste uge gjorde andre 3F’ere det samme ved Bispebjerg Hospital, fortæller Trine Parbst, der har været sygeplejerske i otte år og arbejder med genoptræning i Gladsaxe Kommune.
– Det er første gang, jeg er i strejke. Det er spændende. Der er noget historie over det. Ellers er det jo kun noget, man har hørt om fra sine bedsteforældre, tilføjer hun.
Trine Parbst er helt enig med Marianne Priskorn i, at strejken dybest set handler om at sikre et godt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen.
Efterlyser mediedækning
Hun er skuffet over, at konflikten ikke bliver dækket mere af medierne, og at en del af dækningen efter sygeplejerskernes mening har været direkte misvisende, som da den liberale tænketank Cepos lavede opslag på Facebook om, at sygeplejerskernes gennemsnitsløn er på over 42.000 kroner om måneden.
– Mange tror på Cepos’ påstand. Jeg har måttet diskutere det med flere familiemedlemmer. Fakta er, at en nyuddannet sygeplejerske har en grundløn på 25.500 kroner om måneden, mens en nyuddannet skolelærer har 28.800 kroner, siger Trine Parbst.
Cepos når frem til det høje tal ved at medregne pension og alle tillæg for at arbejde aften, nat, weekender, helligdage, med coronapatienter med mere. Dertil kommer, at Cepos har valgt at basere sin beregning på en enkelt måned, nemlig januar 2021, hvor sygeplejerskerne fik udbetalt de højeste lønninger nogensinde. Det skyldtes blandt andet tillæg fra jul og nytår samt coronasituationen.
Det er manipulering, mener Trine Parbst. Hun ser frem til, at strejkeaktiviteterne vil omfatte endnu flere, også mange af de sygeplejersker der ikke er udtaget til strejke.
Støtte fra forbipasserende
De andre deltagere i aktionen synger igen højlydt, mens skralder og båthorn bruges flittigt. Igen dytter flere busser, og en kloakbil blander sig også i koret.
Dem, der går over pladsen, får stukket en løbeseddel i hånden. En af dem er Ayten Özel, der har sympati for sygeplejerskerne.
– Det er fint, at de strejker. De skal have den løn, de fortjener, og det er mere, end de får nu. Det håber jeg, at de får. Jeg tager hatten af for deres indsats i coronatiden, hvor de har arbejdet hårdt, har måttet være væk fra familien, er blevet smittede og så videre.
Mens Arbejderen forlader pladsen, bliver der råbt højt i megafonen: “Hvad vil vi ha’?” “Ligeløn”, lyder svaret fra de mange deltagere, der får næste spørgsmål: “Hvornår?” “Nu”, lyder det klare svar.
Sygeplejerskerne er klar til at fortsætte strejken. Over hele landet gennemføres i disse dage aktioner som den på Nørreport ved trafikknudepunkter, storcentre og andre samlingssteder. Derudover er der også mange andre aktiviteter som cykeldemoer, korsang, happenings, demonstrationer og andet.
På lørdag den 10. juli klokken 11-14 er der indkaldt til stor demonstration på Christiansborg Slotsplads til støtte for strejken.
Ud over Dansk Sygeplejeråds kredse i Hovedstaden og Sjælland er følgende organisationer og bevægelser med til at arrangere demonstrationen: Landsforeningen af Socialpædagoger, 3F BJMF, Uddannelsesforbundet København, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, Dansk Kvindesamfund, FOA1, Malernes Fagforening Storkøbenhavn, #SlutMed1969 – Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
