Tirsdag i sidste uge oprettede social- og sundhedsassistent Charlotte Marie Høj en gruppe på Facebook. Gruppens navn, ‘SOSU-assistenter Og SOSU-hjælpere støtter Sygeplejerskerne’, antyder formålet: At samle kolleger for at støtte sygeplejerskernes kamp for bedre arbejdsvilkår.
– Sygeplejerskerne skal vide, at de ikke står alene. Vi har præcis de samme problemer med fastholdelse af kolleger og mangel på nye i ældreplejen, som de slås med på sygehusene, siger Charlotte Marie Høj til Arbejderen.
Hun har arbejdet som vikar de seneste tre år, både gennem Silkeborg Kommunes interne vikarkorps og gennem et privat vikarbureau.
Til tider tenderer vilkårene omsorgssvigt, ikke bare i forhold til borgerne, men også overfor personalet.
Charlotte Marie Høj, sosu-assistent
– Helt ærligt, i de tre år har jeg set og selv oplevet vilkårene i ældreplejen. Jeg har tit tænkt, at det, der foregår, er dybt rystende. Ja til tider tenderer det omsorgssvigt, ikke bare i forhold til borgerne, men også overfor personalet.
Noget måtte der gøres. Derfor initiativet til facebookgruppen. På mindre end en uge har den fået over 3700 medlemmer, og det glæder sosu-assistenten.
– Det er gået meget stærkt, og jeg er blevet meget rørt over den enorme opbakning. Samtidig siger det noget om, at der har været et udbredt behov for at have et samlet sted, hvor vi kan fortælle hinanden om vores arbejdsforhold og komme med ideer til, hvad vi kan gøre sammen med andre for at råbe politikerne op om forbedringer.
Den offentlige sektor bløder
For ud over at vise sympati med sygeplejerskerne, så er det afgørende, at der sker forbedringer af de arbejdsvilkår, som sosu-personalet og andre offentligt ansatte bliver budt, mener Charlotte Marie Høj.
Hun er personligt godt og grundigt træt af at skulle forklare en borger, hvorfor vedkommende ikke får det ugentlige bad eller må undvære anden hjælp, fordi der mangler én eller flere kolleger.
– Vi kan se, at der er mangel på personale, at folk går ned med stress eller bliver langtidssyge i vores branche. Det er præcis de samme problemer, som sygeplejerskerne og pædagogerne står med. Vi har en offentlige sektor, der bløder.
OK21
Spørgsmålet om uligeløn og dårlige arbejdsvilkår på det offentlige arbejdsmarked var gennemgående temaer ved OK21. Sygeplejerskerne endte imidlertid alene i strejke, og de andre offentlige faggrupper tøvede med at vise opbakning. Ikke fordi de var uenige i kravet om forbedringer af både løn og arbejdsforhold, men fordi et flertal i deres eget forbund havde stemt ja til det resultat, som forhandlerne nåede frem til.
Strejken sluttede med et politisk indgreb for godt 14 dage siden, uden at sygeplejerskerne fik så meget som én krone ekstra. Efterfølgende har en gruppe sygeplejersker opfordret kollegerne til fremover at takke nej til ekstra vagter, til ikke at møde tidligere eller gå senere, som for mange ellers er blevet en vane. Ligeledes har personalet på skiftende hospitaler nedlagt arbejdet en time om dagen for at vise deres utilfredshed med det politiske indgreb i strejken.
Læs også
Fagligt
Protester tager til
Hospitalsansatte fortsætter punktsstrejker – nu med øget støtte fra privatansatte
På den måde håber sygeplejerskerne at råbe beslutningstagerne op, og at det bliver tydeligt, hvilke konsekvenser det har, hvis ikke de gør noget for at løfte hospitalssektoren.
Charlotte Marie Høj håber også, at hun kan overtale sine kolleger til ikke at tage ekstra vagter og arbejde en lille smule ekstra uden at få betaling for det.
– Hvis vi bare bliver ved med at arbejde hurtigere eller mere, når der mangler kollegaer, så bliver konsekvenserne aldrig synlige for andre end os selv. Men det kan aldrig blive den enkelte medarbejders ansvar, om borgerne får den pleje og hjælp, de med rette kunne forvente. Det er politikernes, fastslår Charlotte Marie Høj.
Hun tør ikke gætte på, hvor “det her ender”, men hun håber, at det bringer de offentligt ansatte sammen, og at de lykkes med i fællesskab at råbe politikerne op, så de gør noget.
Arbejdsvilkår er en fælles sag
FOA’s forbundsformand Mona Striib genkender de frustrationer, som medlemmerne lufter på facebookgruppen om mangel på hænder og de konsekvenser, der følger med. Hun skriver på siden:
“Jeres arbejdsvilkår er en vigtig fælles kamp, som i den grad er på radaren i FOA’s afdelinger og hos vores TR. Og det er enormt vigtigt, at I tager fat i jeres TR og den lokale afdeling, så de kan påtale over for jeres arbejdsgiver, hvis I oplever et urimeligt krav om merarbejde og akutte opgaver – eller i øvrigt er pressede, fordi I er for få fastansatte uddannede.”
FOA er omgående gået i gang med at analysere, hvor meget merarbejde og overarbejde medlemmerne er blevet pålagt i løbet af sommeren.
– Det arbejde fører til, at vi går i dialog med arbejdsgiverne, for vi har stort fokus på, at der skal være hænder nok både på det kommunale og regionale område, siger Mona Striib til Fagbladet FOA.
Hun gør medlemmerne opmærksom på forskellen på at nægte at tage overarbejde og være forhindret i at sige ja til ekstra timer. Når man arbejder med mennesker med behov for hjælp, så må man ikke nægte, men man kan godt være forhindret i at tage merarbejde, og så må arbejdsgiveren finde hjælpen et andet sted, forklarer Mona Striib og tilføjer:
– Men vi skal ikke ud i, at det bliver en kollektiv arbejdsvægring, for det er ikke i orden i fredstid, og så risikerer vi, at vi bliver hevet i Arbejdsretten.
Pædagogisk personale rører også på sig
Også det pædagogiske personale har sat sig i bevægelse, efter at sygeplejerskestrejken er sluttet.
En personkreds, som er en del af ngo’en Den Kritiske Pædagogiske Højskole, har oprettet en anden facebookgruppe henvendt til pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Gruppen er “for alle os, som bakker op om sygeplejerskernes kamp for et bedre sundhedssystem, ordentlige arbejdsvilkår, flere kolleger og lige løn for lige arbejde.”
Initiativtagerne opfordrer til sammenhold på tværs af de offentlige faggrupper og konkret til at dele invitationer til støtteaktioner for sygeplejerskerne på Herlev Hospital, der mandag, tirsdag og onsdag i denne uge nedlægger arbejdet i en time.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
