Læserbrev
Deadline for urafstemningen om OK24 nærmer sig. Søndag den 14. april klokken 23.59 er absolut sidste frist, hvis man vil stemme, og mandag den 15. april bliver resultatet offentliggjort. Så ved vi, hvor mange af de cirka 800.000 ansatte i stat, regioner og kommuner, der har stemt ja henholdsvis nej til de foreslåede overenskomstaftaler, og hvor mange af de berørte offentligt ansatte, der har benyttet muligheden for at give deres mening til kende.
De nye overenskomster gælder i to år med tilbagevirkende kraft fra den 1. april i år til udgangen af marts 2026.
Fristen for at stemme varierer en smule fra forbund til forbund. FOA med 138.860 stemmeberettigede medlemmer havde således sat en deadline for de statsansatte medlemmer torsdag den 11. april klokken 23:59. Til gengæld kan de kommunalt og regionalt ansatte stemme helt frem til klokken 23:59 på søndag den 14. april.
Da FOA gjorde en foreløbig status tirsdag den 9. april havde 85.000 medlemmer afgivet deres stemme.
Danmarks Lærerforbund (DLF) – et andet stort offentligt fagforbund – giver alle medlemmer mulighed for at stemme til søndag den 14. april inden midnat.
Medlemmerne kan som ved tidligere valg følge stemmeprocenten både på landsplan, lokalt og helt ned på arbejdspladsniveau på et valgbarometer.
DLF har 55.328 stemmeberettige medlemmer, hvoraf hovedparten er ansat i landets 98 kommuner. Et kig på valgbarometeret, mindre end tre døgn før afstemningen slutter, viser en stemmeprocent omkring 56. Det er noget lavere end i 2018, hvor stemmeprocenten med godt tre døgn tilbage af afstemningen havde rundet 70 procent og endte med at sætte rekord med 77,8 procent.
Ved forrige offentlige overenskomstforhandling i 2021 landede stemmedeltagelsen i DLF på 58,9 procent.
HK stat ser ind i rekord
Med tre døgn til afslutningen af urafstemningen har mere end to tredjedele af de cirka 44.000 medlemmerne af HK Kommunal stemt. Der er imidlertid endnu et stykke fra at nå op på rekorden i 2018, hvor stemmeprocenten nåede op på 73,9, skriver HK Kommunal på sin hjemmeside.
HK’s statslige sektor melder til gengæld om rekord. De knap 20.000 statsansatte HK’ere har afsluttet afstemningen af OK24 og ender med en stemmeprocent på 70,34. Med næsten 15 procent mere end ved OK21 er det en massiv fremgang, skriver HK Stat.
De statsansattes deltagelse i urafstemningen om OK24 er samtidig den næsthøjeste siden 1999. Kun overgået af OK-fornyelsen i 2018, hvor hele 77,6 procent af statens HK’ere stemte.
OK18 huskes for et tæt og bredt sammenhold på tværs af alle de offentlige fagforbund. Den sidste lange del af forhandlingerne foregik i Forligsinstitutionen i København med daglige markeringer og demonstrationer, som var med til at skabe opmærksomhed i medierne og blandt fagforeningernes medlemmer.
Helt særligt OK-forløb
Også overenskomstforløbet i 2024 vil overgå i historien som noget helt særligt.
Som beskrevet i Arbejderen er OK24 for det første foregået under ekstraordinær stram politisk styring. Den samlede økonomiske ramme på 8,8 procent blev reelt dikteret af den socialdemokratiske finansminister, inden parterne gik ind i forhandlingslokalerne. Oveni er OK24 foregået på ryggen af trepartsaftalen fra december 2023. De ekstra lønkroner, som aftalen hentede hjem til de af regeringen udvalgte faggrupper – cirka en fjerdedel af de offentligt ansatte – skulle nemlig falde endeligt på plads i forhandlingslokalerne.
OK24 og trepart
Denne sammenblanding af overenskomstforhandlingerne og trepartsforhandlingerne vil givetvis påvirke det endelige resultat af urafstemningen.
En af dem, der omtaler denne sammenblanding, er sygeplejerske og tillidsrepræsentant Benjamin Lysander Rask, da han af Sygeplejersken.dk bliver bedt om at sætte ord på det bedste og det værste ved OK24.
– Det værste er, at overenskomstforhandlingerne og treparten er blandet sammen, især at vi bruger trepartsmidler på vagttillæg frem for at hæve grundlønnen. Jeg er ansat på en afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor kollegaernes og mit arbejde kun foregår i dagtimerne, siger han og tillføjer:
– Jeg under mine kolleger i skiftende vagter det her tillæg, men hvad med os andre, der kun arbejder i dagvagter? Vi får ikke del i de midler.
Benjamin Lysander Rask havde helst set, at alle midlerne i trepartsaftalen var gået til at hæve sygeplejerskernes grundløn.
Som det bedste nævner han, at den største del af lønstigningen på cirka fire procent bliver udbetalt i starten af overenskomstperioden, og han har da også besluttet at stemme ja til OK24.
Krav om sammenkædning
I forbindelse med trepartsforhandlingerne blev det stillet som betingelse, at afstemningen skulle sammenkædes.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde resultatet fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Det betyder kort fortalt, at forslaget kun kan nedstemmes ved et almindeligt flertal, hvis mere end 40 procent af alle stemmeberettigede deltager. Hvis den samlede stemmeprocent er mindre, skal et nej-flertal udgøre mindst 25 procent af alle stemmeberettigede.
Som endnu et særkende ved OK24 skal nævnes, at samtlige forbund har anbefalet medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomstforslag, mens kun ganske få lokale fagforeninger, faglige klubber eller enkeltmedlemmer af bestyrelser har anbefalet at stemme nej.
Hvis resultatet af urafstemningen bliver et ja, gælder aftalerne med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år til og med 31. marts 2026.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
