Baggrund
De offentligt ansattes fagforbund og arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner skal snart udveksle krav til OK24 med hinanden. Men en helt ny brik er sat i spil og lurer allerede – den nyligt indgåede trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Selv om parterne er enige om indholdet af trepartsaftalen, er resultatet faktisk ikke faldet endeligt på plads.
Trepartsaftalen kommer nemlig til at indgå som et element i forhandlingerne om nye offentlige overenskomster og er derfor først gældende, når de er vedtaget i løbet af foråret. Ifølge Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i arbejdsmarkedsforhold, er der på trods af aftalen stadig detaljer, som skal falde på plads parterne mellem.
Det var jo et ønske fra regeringen og arbejdsgiverne, at alle fremtidige offentlige overenskomstforhandlinger skulle indeholde sammenkædning – men det her gælder kun ved OK24.
Mona Striib, forbundsformand FOA
– Pengene er så at sige fordelt i treparten, men de endelige detaljer skal forhandles og udmøntes af nogle mere specifikke organisationer end hovedorganisationerne. Det skal dog understreges, at trepartsaftalens bestemmelser er en slags ekstra ting ud over det, som der ellers skal forhandles om, fortæller Laust Høgedahl til Arbejderen.
Sammenkædning for første gang
Og det er ikke den eneste måde, at trepartsaftalen påvirker OK24-forhandlingerne. Kredsen bag trepartsaftalen har allerede indgået en aftale om, at forhandlingerne skal ske via forligsmandsloven og de særlige afstemningsregler, der gælder her. Det betyder blandt andet, at stemmetallene kædes sammen på tværs af fagforeninger.
Det var ellers noget, som Mona Striib, forbundsformand for FOA og formand for Forhandlingsfællesskabet, talte stærkt imod, da regeringen inviterede til trepartsforhandlinger.
– Vi kan ikke i en trepart gå ind og sige ja til en sammenkædning, for det er et anliggende for de enkelte forbund. Så det sætter jeg foden ned overfor, sagde Mona Striib således til Altinget tilbage i september.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde resultatet fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Dog lyder der anderledes toner på den anden side af forhandlingerne. Ifølge Mona Striib har det dog stadig været muligt at begrænse, hvor omfattende kravet om sammenkædning skulle være ved fremtidige overenskomstforhandlinger.
– Den del i trepartsaftalen, der handler om, at man sammenkæder, er alene af den grund, at vi er så tæt på OK24, som vi er. Det var jo et ønske fra regeringen og arbejdsgiverne, at alle fremtidige offentlige overenskomstforhandlinger skulle indeholde sammenkædning – men det her gælder kun ved OK24, siger Mona Striib til Arbejderen.
Laust Høgedahl mener, at kravet om sammenkædning kan være med til at “ryste op” i, hvordan den danske model fungerer på det offentlige område. Han medgiver, at det giver en risiko for, at mange af de små faggrupper i det offentlige kan få sværere kår, da de store forbund alene kan mønstre flertal for en overenskomst.
– Men den væsentligste forskel fra det private område, hvor man også har sammenkædning, er, at på det offentlige er der færre forbund, og man bliver nødt til at tilgodese de store for at få en aftale igennem, siger Laust Høgedahl og tilføjer:
– Det kunne godt lede til, at man på den korte bane ser nogle betydelige resultater for medarbejderne i store dele af den offentlige sektor ved OK24.
En ny tid for den danske model
Trepartsaftalen har som noget helt historisk gået direkte ind og blandet sig i lønforholdene for de offentligt ansatte. Normalt foregår det gennem overenskomstsystemet, men regeringen har beskrevet forhandlingerne som “en ekstraordinær situation”.
Det opsigtsvækkende skridt skal derfor heller ikke gentage sig, lød det ved præsentationen af aftalen.
Ifølge professor emeritus i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen er der ingen garanti for, at det bliver sidste gang, en trepartsaftale blander sig i lønforhold.
– Nu er dæmningen så at sige faldet, og der er afprøvet en mulighed. Fagbevægelsen har accepteret det gennem sin deltagelse, de har så at sige skrevet under på, at den her mulighed er åben, siger Ove Kaj Pedersen i Deadline.
Laust Høgedahl er enig med Ove Kaj Pedersen i, at man nu har åbnet op for, at regeringen kan blande sig meget direkte i arbejdsforhold. Han understreger, at politikere nu kan benytte sig af treparten til at tilgodese bestemte grupper, hvis det gavner dem politisk.
– Men også fagbevægelsen kan nu sige “nå, vi fik ikke, hvad vi ville have ved overenskomsten, så vi må hellere gå til regeringen”. Så jeg kan godt være oprigtigt bekymret for, om den danske model kan holde til et indgreb som det her, lyder det fra Laust Høgedahl.
Han mener dog ikke, at man helt skal afskrive den danske model fra det offentlige arbejdsmarked. Han påpeger, at ud over det nye i at sammenkæde afstemningerne, så har man også nedsat et nyt statistikudvalg, som skal se på lønudviklingen i den offentlige sektor.
– Det lyder måske lidt nørdet, men man kan håbe, at det vil klæde parterne bedre på i fremtiden, inden man begynder forhandlingerne, så man ikke skal ud i, at regeringen skal blande sig centralt fra. Men som med meget andet i den her aftale så må tiden vise, om det kommer til at være positivt eller negativt for den danske model, siger Laust Høgedahl.
Læs også
Fagligt
En trepartsaftale med flere knaster
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
