Jens Crumlin
Trepartsforhandlingerne er en farlig fælde fra regeringen som lover stærkt opreklamerede lønstigninger først fuldt indfaset i 2030 mod afgørende kraftige forringelser og splittelse af medlemmerne og svækkelse af deres fremtidige indflydelse på deres arbejdsforhold. Nu lykkes det at splitte de offentlige ansattes fagforeninger allerede inden overenskomstforhandlingerne går i gang. Arbejdsgiverne kan allerede nu gnide sig i hænderne over at de ikke kommer til at se en samlet mobilisering som vi så i 2018.
Under FOA’s igangværende kongres i Aalborg har forbundsformand Mona Striib stået standby og været klar til hurtigt at tage turen til København.
Det har hun været, fordi hun som formand for 50 faglige organisationer i det offentlige overenskomstsamarbejde – Forhandlingsfællesskabet – er en central person i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Sammen skal de aftale fordelingen af de tre milliarder kroner, som regeringen har afsat.
Pengene skal fordeles mellem fire faggrupper, som regeringen på forhånd har udpeget: sygeplejersker, fængselsbetjente, pædagoger og sosu’er. Den sidstnævnte gruppe er organiseret i FOA.
Det er penge, der ligger uden for reguleringsordningen og altså varige midler, så det vil være fuldstændig tåbeligt ikke at samle de penge op
Mona Striib, formand fagforbundet FOA
Uden at sige for meget om forhandlingsforløbet, der foregår bag lukkede døre, så kunne Mona Striib oplyse de kongresdelegerede, at trepartsforhandlingerne har været og fortsat er en usædvanligt vanskelig proces.
– Men der er 6,8 milliarder gode grunde til, at vi skal i mål med forhandlingerne. Det er penge, der ligger uden for reguleringsordningen og altså varige midler, så det vil være fuldstændig tåbeligt ikke at samle de penge op, sagde Mona Striib og tilføjede:
– Det her er noget af det mest komplicerede, vi har stået i.
Hvordan de tre milliarder kroner, som regeringen har afsat til “rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere”, og som er omtalt i Fagbladet FOA, bliver til 6,8 milliarder kroner, når aftalen er fuldt indfaset i 2030, blev ikke uddybet.
Trepartsforhandlingerne blev sat i gang med udgangspunkt i Lønstrukturkomiteens rapport, som viste, at en række faggrupper bliver underbetalt i forhold til deres uddannelsesniveau. Det var på baggrund af den rapport, at regeringen udtog de fire faggrupper til en særlig lønstigning.
Udvalgte konklusioner fra Lønstrukturkomitéens rapport om lønudviklingen i 50 personalegrupper på det offentlige arbejdsmarked:
* Syv ud af 10 offentligt ansatte er kvinder. Otte ud af 10 ansatte i kommuner og regioner er kvinder. I staten er fordelingen af mænd og kvinder næsten lige.
* Lønnen i de traditionelle kvindefag inden for sundhed og omsorg er generelt lavere end lønnen i mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau, erhvervserfaring og ledelsesansvar.
* Lønefterslæbet gælder i særlig grad for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Det betyder, at løngevinsten ved at tage en uddannelse er mindst for MVU-gruppen.
* Komitéen har vurderet de offentlige lønninger ud fra en såkaldt LEU-model, hvor der tages højde for lønnen set i forhold til ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau.
* Lønningerne afspejler blandt andet uddannelsesniveau. De offentlige personalegrupper med højest løn er typisk akademikere. De lavestlønnede er enten ufaglærte eller ansatte med en kortere erhvervsfaglig uddannelse.
* Læger, officerer og forskere er de højest lønnede blandt de undersøgte personalegrupper.
* Pædagogmedhjælpere, rengørings‐ og husassistenter og ernæringsassistenter er de lavest lønnede.
* Pædagogmedhjælpere ligger cirka 15 procent lavere end LEU-lønnen og er den gruppe, der afviger mest i negativ retning.
* I positiv retning er det diplomingeniørerne, som afviger mest. Deres løn er cirka 25 procent højere end LEU-lønnen.
* Gennemsnitslønnen er cirka 257 kroner i den offentlige sektor og 279 kroner i den private sektor for den standardberegnede timefortjeneste.
* For den præsterede time er gennemsnittet 318 og 337 kroner i henholdsvis den offentlige sektor og i den private sektor.
Rapporten blev offentliggjort den 13. juni 2023.
Kilde: Lønstrukturkomitéens rapport.
Hvornår trepartsforhandlingerne falder på plads, og hvordan kronerne bliver fordelt, vil vise sig.
Uanset udfaldet, så vil det få indflydelse på de offentlige overenskomstforhandlinger, hvor der helt sikkert vil blive rejst krav om lønstigninger, lød det fra forbundsformanden:
– Det, vi ikke får ved treparten, det lander på overenskomstbordet.
Forligsmandslov og sammenblanding
Men netop spørgsmålet om, at trepart og OK24 på den måde hænger sammen, vækker bekymring.
Kristian Gaardsøe, formand for FOA Nordjylland, fortalte til Arbejderen forud for kongressen, at han er bekymret for, om arbejdsgiverne vil bruge trepartsforhandlingerne til at undgå at give lønstigninger til overenskomstforhandlingerne.
– Der vil arbejdsgiverne nok sige, at hvis man får mere ved trepartsforhandlingerne, så kan man ikke få mere ved overenskomsten. Derfor synes jeg, det er frustrerende, at man ikke har kunnet holde trepart og overenskomst i to forskellige spor, sagde Kristian Gaardsøe.
Arbejderen snakkede også med Mette Fuglsig Schjødt, formand for FOA Aarhus, i ugen op til kongres start. Hun bemærker, at lønløftet via trepart kan være dyrt betalt.
– I det store billede er det jo småpenge, vi snakker om fra nu af og frem til 2030. Det er ikke penge, man bliver fed af. Vi har haft mange snakke om, hvorvidt vi skulle have sagt nej til trepartsforhandlingerne, men så har vi nogle medlemmer, der mener, at vi da ikke siger nej til penge, sagde hun og fortsatte:
– Men spørgsmålet er, om regeringen har begået en genistreg. Om det her er med til at splitte vores fællesskab, og så kan man jo spørge, om det er det værd.
Her tænker hun på de uenigheder, der viste sig mellem de offentlige forbund ved overenskomstforhandlingerne i 2021.
– I FOA mener vi, at lønstigninger skal være i kroner og ikke procenter, men så langt rækker solidariteten desværre ikke i fagbevægelsen. Vi vil også gerne have nogle lavtlønspuljer for at hæve dem i bunden, men også det er svært.
Endelig nævner Mette Fuglsig Schjødt, at prisen for at få del i et “minimalt lønløft” vil blive øget arbejdstid, for mange på ubekvemme tidspunkter, samt en øget lokal løndannelse.
Fra andre forbund – blandt andet HK’ere – har der været rejst kritik af, at pengene til lønløftet skal komme fra de planlagte besparelser på administration i regioner og kommuner og altså betales af andre offentligt ansatte.
Kombinationen af trepart og overenskomstfornyelse kan også ende med at få andre konsekvenser. Mona Striib nævnte i sin beretning, at det kan ende med, at den såkaldte forligsmandslov vil træde i effekt.
Konkret betyder det, at afstemningen om OK24 vil blive sammenkædet. Erfaringsmæssigt betyder det, at sandsynligheden for et ja ved en afstemning bliver større. Derved kan det være svært for utilfredse grupper at få et nej igennem, hvis ikke forslaget til en overenskomst lever op til deres forventninger.
Uligeløn og rekrutteringsproblemer
Et andet spørgsmål, som FOA-kongressen har rejst, er uligeløn. Udgangspunktet for trepartsforhandlingerne er netop at tage et opgør med den problematik, men for nogle FOA medlemmer, så er det ikke endt med at være tilfældet.
Kirsten Gunvor Løth, formand for Landsforeningen for Socialpædagoger, udtalte til Arbejderen forud for kongressen, at trepartsforhandlingerne har for meget fokus på en anden problematik, nemlig rekrutteringskrisen i den offentlige sektor.
– De nuværende trepartsforhandlinger er blevet sammenblandet med rekrutteringsproblematikken, derfor skal vi kræve, at man også får et generelt fokus på, at særligt kvindedominerede fag stadig halter efter lønmæssigt, sagde Kirsten Gunvor Løth.
Da mange af de fag, som er organiseret i FOA, netop er kvindedominerede fag, så fyldte diskussionen om løn også meget under debatten af beretningen på kongressens første dag.
Her sagde Mona Striib, at hun gerne så, at lønstigningerne til OK24 mindst bliver en to-cifret ramme.
– Det fortjener I, sagde Mona Striib.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
