4. januar blev forhandlingerne om nye overenskomster officielt skudt i gang, da CO-industri og Dansk Industri mødtes i sidstnævntes domicil på H.C. Andersens Boulevard i København.
Trods silende regn, så var der fra morgenstunden trængsel udenfor Industriens Hus, hvor en større flok havde taget opstilling med faner og bannere, klar til at modtage de to faglige topforhandlere Claus Jensen og Mads Andersen og klappe dem ind til den første armlægning med arbejdsgiverne. Claus Jensen og Mads Andersen er henholdsvis formand og næstformand for ni fagforbund i det faglige kartel CO-industri.
– Det er vores måde at vise vores forhandlere, at de har medlemmernes fulde opbakning til at stå fast på de krav, de har stillet, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, til Arbejderen.
3F Kastrup havde taget initiativ til den faglige markering sammen med 3F Høje Taastrup, HK Service Hovedstaden, Metal Hovedstaden, 3F Aalborg, HK it, medie og industri Hovedstaden, 3F Kolding, 3F Esbjerg og Teknisk Landsforbund Hovedstaden og Bornholm.
Henrik Bay-Clausen glæder sig over fremmødet og ikke mindst over, at deltagerne kom fra vidt forskellige faggrupper og fra både Jylland, Fyn og Sjælland:
– Vi havde anmeldt 80 deltagere til politiet, men jeg vil tro, at der var cirka det dobbelte. En del 3F-afdelinger var til stede. HK var meget synlige og Teknisk Landsforbund. Byggefagene var pænt repræsenteret, og jeg så folk fra El-forbundet og fra andre dele af landet, eksempelvis Vejle, Aalborg og Esbjerg.
Bagtæppet for OK23 er den højeste inflation gennem 40 år, en energikrise og usikkerhed om den globale økonomi. Det har arbejdsgiverne på forhånd brugt som anledning til at mane til besindighed og til at advare om uhensigtsmæssige høje lønstigninger, som efter deres opfattelse blot vil forværre inflationen yderligere.
På dagens pressebriefing, før overenskomstforhandlingernes start, sagde administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen, at han forventer, at de forestående forhandlinger bliver “noget af et forhindringsløb” og meget vanskeligere, end de plejer at være.
– Der er historisk mange ubekendte i de forhandlinger, som vi nu går i gang med – også mange flere end normalt. Hvem af jer her kender eksempelvis det præcise renteniveau eller det præcise inflationsniveau bare seks måneder frem i tiden, spurgte han, hvorefter han konkluderede:
– Derfor bliver det svært at nå i mål, og det bliver også svært at finde de rigtige balancer. Det er vi bevidste om og klar over.
DI-formanden blev fulgt op af Claus Jensen, der ud over at være formand for CO-industri også er formand for Dansk Metal:
– Jeg tror, at vi næsten hver gang, at vi har startet en overenskomstsforhandling, har sagt, at det er den sværeste nogensinde. Nogle gang har vi sagt det med et glimt i øjet, men jeg er ked af, at det er uden glimt i øjet denne gang.
Inflationen har resulteret i, at danskernes realløn er faldet for første gang siden finanskrisen i 2008-2009. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var inflationen i 2022 så høj, at reallønnen faldt med mere end fem procent.
CO-industri har fremlagt beregninger, der viser, at timelønnen set over perioden 2011 til 2020 slet ikke er steget i takt med timeproduktiviteten inden for industrien. Timeproduktiviteten, der er udtryk for, hvor mange varer der kan produceres pr. time, steg i perioden med gennemsnitligt 5,9 procent om året. Til sammenligning steg timelønnen kun med 2,75 procent pr. år.
De beregninger forventer Henrik Bay-Clausen, at CO-industris repræsentanter husker at bruge i forhandlingslokalet. Efter flere kriseoverenskomster i træk, er Henrik Bay-Clausen ikke i tvivl om, at medlemmernes forventningerne denne gang er meget klare:
– Vi vil ikke betale for krisen. Vi har lige betalt for corona, så vil vi ikke også betale for inflationen. Det fine fremmøde her i dag og den faglige bredde bag signalerer også en tydelig opbakning bag budskabet om, at vi ikke vil gå ned i realløn.
På linje med toppen af dansk industri så har også flere arbejdsmarkedsforskere udtalt, at forhandlingerne ved OK23 bliver de vanskeligste i mange år. Forskere ved Faos under Københavns Universitet vurderer ligefrem, at risikoen for konflikt er højere end normalt.
Ender OK23 i en storkonflikt, vil det i så fald være første gang siden 1998. Da nedlagde 450.000 privatansatte arbejdet, men blev stoppet efter 11 dage med et lovindgreb af den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen-regering.
Hvor det ender i 2023, tør Henrik Bay-Clausen ikke spå om. Han kan blot konstatere, at folk forventer mærkbare resultater, og at de er kampklar.
– Mange har svært ved at betale deres regninger, så sikring af reallønnen står helt i top, men det er blot et af kravene. Oveni er der en vis irritation over SVM-regeringens plan om at afskaffe en helligdag. Folk vil ikke acceptere, at de skal arbejde længere, siger han.
HK Privat er med 110.000 medlemmer HK-forbundets største sektor. Også de skal have nye overenskomster, og også for dem er flere lønkroner det altoverskyggende tema, lyder det fra sektorformand Simon Tøgern.
– Forventningerne fra vores bagland er høje. Jeg erkender, at vi er midt i en usikker tid med høj inflation, energikrise og krigen i Ukraine, så vi forventer nogle vanskelige forhandlinger, og vi kommer ikke til at indhente alt det tabte. Men vi vil kæmpe for, at der bliver skruet på alle de knapper, der kan give vores medlemmer flere penge mellem hænderne, siger han.
HK Privats funktionæroverenskomster har ingen mindstelønsbestemmelser. Dele af overenskomsterne forhandles centralt, mens lønningerne forhandles lokalt i firmaerne.
Meget tyder dog på, at der ikke har været det store at komme efter for HK Privats medlemmer ved de lokale lønforhandlinger det seneste år. HK Privats lønstatistik for 2022 tyder kun på en moderat lønfremgang, og ifølge en undersøgelse, som Epinion lavede blandt HK Privats medlemmer i efteråret, har 30 procent hverken fået en lønstigning eller haft en lønforhandling i 2022.
– Det er selvfølgelig ikke rimeligt, når vi ved, at produktiviteten er steget, og virksomhederne har haft en god indtjening gennem de senere år. Det burde i højere grad have afspejlet sig i medlemmernes lønudvikling, mener Simon Tøgern.
HK Privat stiller med tre hovedkrav til overenskomstfornyelsen: Mere på fritvalgskontoen og i pensionsopsparing, mere frihed og overenskomster til alle.
I alt skal godt 600.000 lønmodtagere have nye overenskomster, og forhandlingerne på industriens område bliver som altid fulgt med særlig stor opmærksomhed. Forhandlingerne mellem DI og CO-industri gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 medarbejdere. Overenskomstområdet er dermed det største på det private arbejdsmarked, og et forlig i industrien har fået betegnelsen et spydspidsforlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, der skal forhandles.
Claus Jensen og Mads Andersen har forberedt sig grundigt til forhandlingerne gennem otte optaktsmøder rundt om i landet, hvor de har diskuteret krav og forventninger til OK23 med 1.309 tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter.
– Når vi er ude at tale med vores medlemmer, så oplever de et kæmpestort reallønsfald. Virksomhederne har tjent godt med penge de seneste tre år, samtidig med at de har holdt igen med lønnen. Vores medlemmer har en forventning om, at vi sender et signal om, at løntilbageholdenheden er slut, lød det fra Claus Jensen ved onsdagens pressebriefing.
Metal-formanden vil dog ikke love, at reallønnen bliver sikret i et hug. Dertil er inflationen alt for høj, lod han forstå:
– Vores succeskriterie er, at vi i løbet af to-tre år henter den tabte reallønsudvikling. Vi gør os ingen illusion om at nå det på ét år. Det vil være at stikke folk blår i øjnene. Men vi skal derhen.
På fredag den 6. januar tager transportgruppen hul på overenskomstforhandlingerne, og også her er der opmærksomhed på slutresultatet. Chauffører, lagerarbejdere og andre lønmodtagere ansat på det, der hedder normallønsområdet, henter deres lønstigning ved den centrale forhandling. Alle kommer til at stige lige meget, og stigningen er lagt fast for de år, som overenskomsten gælder. Omkring 20 procent er ansat på normallønsoverenskomst.
Som de faglige forhandlere på industriens område bliver også fagbevægelsens repræsentanter påtransportområdet klappet ind til den første forhandling.
Torsdag den 12. er turen kommet til byggegruppen, der forhandler på vegne af cirka 180.000 murere, tømrere, betonarbejdere og andre håndværkere. Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, og næstformand Palle Bisgaard står i spidsen for forhandlingerne med byggeriets arbejdsgivere, der siden de forrige forhandlinger i 2020 har meldt sig ind i Dansk Industri.
Flere lokale fagforeninger har varmet op til overenskomstforhandlingerne. 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) har igennem næsten et et år holdt flere medlemsmøder og aktivistmøder for at inddrage medlemmerne og sikre, at det bliver en aktiv overenskomstkamp.
– Vi har blandt andet ringet rundt til omkring 2000 medlemmer og også gennemført medlemsundersøgelser, fortæller Jonas Brynnum, medlem af fagforeningens overenskomstudvalg, til Arbejderen.
De mange aktiviteter er endt med tre hovedkrav fra BJMF’erne: Hæv bunden og bevar reallønnen, stop social dumping og sænk arbejdstiden.
Fagforeningens unge medlemmer blander sig også i overenskomstkampen. Op til nytår afleverede de unge således en kæmpe pakke uden indhold til arbejdsgiverne.
“Desværre er det sådan, at vi med vores julebudget ikke har råd til at give jer en julegave. Inflationen buldrer over Danmark, mange danskere er nødsaget til at spare, hvor de kan. Det gælder selvfølgelig især os lærlinge,” skrev BJMF Ungdom i en hilsen til Dansk Industri.
3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus har været i kontakt med cirka 1500 medlemmer, og næsten 40 procent har svaret på et spørgeskema om OK-kravene. Blandt de østjyske 3F-medlemmer står sikring af reallønnen højt på listen, siger formand Thorkil Jansen til Arbejderen.
Ifølge tidsplanen for forhandlingerne i 2023 forventes der at ligge et industriforlig den 12. februar, hvorefter alle øvrige områder kan afslutte deres forhandlinger. En samlet mæglingsskitse, som sættes til urafstemning i de respektive fagforbund, forventes klar den 18. marts. Resultatet af afstemningen foreligger den 17. april.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
falske forventninger.
Pumperne kan ikke og vil ikke forhandle noget godt for arbejderklassen, fordi de har valgt siden for længe siden.
Der er snart brug for noget intern modstand.
En fagbevægelse med klasseorienteret syn. På gaden og ikke i Industris sofaer
P.A
3 F SENDER BLOMSTER TIL NY VENSTRE MINISTER
JEG BLEV VIRKELIG HARM, DA JEG SÅ AT EN NY VENSTRE MINISTER HAVDE FÅET BLOMSTER FRA 3 F.
DET HAR LØKKE OG ELLEMANN NOK OGSÅ FÅET.
3 F HAR MÅSKE BRUGT 10.000 KR. PÅ DETTE.
EN HÅN MOD DE HÅRDT ARBEJDERNE 3 F, DER ER MEDLEMMER.
SÅ OGSÅ AT DEN NYE FORMAND FOR 3 F GÅR IND OPRUSTNING !!!
3 F HAR VIRKELIG FÅET EN PAMPER SOM FORMAND. DER HOLDER HÅNDEN OVER SORTE OG KYNISKE METTE.
GODT JEG BLEV UDDANNET SOM SOCIALRÅDGIVER. EFTER MANGE ÅR SOM UFAGLÆRT.
FORMANDEN FOR 3 F ØDELÆGGER FAGBEVÆGELSEN. HAN HAR SOLGT SIN SJÆL TIL METTE.
SKIDE VÆRE MED MEDLEMMERNE
løn er en ting men arbejds og ansættelsesforhold noget andet og her er det gået meget tilbage i de senere år , endda rigtig meget . DERTIL kommer at der åbentbart skal lukkes endnu mere arbejdskraft ind fra det store udland , DI er tilfredse med udviklingen !
Hvad med alle dem der står udenfor en overenskomst ? tæller slet ikke i regnskabet . Feks men ikke kun ældre i fleksjobs, unge mv …skal vi alle snart til at vende os til amazon lignende ansættelsesforhold ?
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
