I forrige uge annoncerede arbejderne på de svenske Tesla værksteder, at de ville begynde deres snart tre år lange strejke for en overenskomst igen efter en sommerpause. Det ville ske i form af såkaldte JoJo strejker, hvor de ikke på forhånd fortæller, hvornår de strejker, for at skabe mest mulig forvirring hos arbejdsgiverne.
Konflikten har som sagt pågået i næsten tre år, og er en helt legitim og lovlig konflikt for at få TM Sweden – underafdelingen af Tesla i Sverige – til at indgå overenskomst for deres ansatte. Men som Arbejderen kunne skrive om i denne uge, har Elon Musk, der ejer Tesla, taget nye og voldsomme metoder i brug, for at stoppe de strejkende mekanikere.
Han har slet og ret købt dem ud af deres kontrakter. Det præcise beløb kendes ikke, heller ikke hvad techoligarken nu vil gøre med sine svenske aktiviteter, men det er ikke svært at forestille sig. Han vil tydeligvis hyre nye mekanikere, som ikke vover at tale faglig organisering eller overenskomster.
Og vigtigst af alt, acceptere de lavere lønninger, der findes på Teslas værksteder, sammenlignet med mekanikerbranchens øvrige lønninger i Sverige.
Det er ikke første gang, at Musk er gået hårdt til arbejdere, som forsøger sig med faglig organisering. Han har selv tidligere udtalt, at han “er uenig i ideen om fagforeninger”. Ingen Tesla ansatte noget sted i verden har overenskomst, i USA er nogle endda blevet fyret, fordi de har meldt sig ind i en fagforening.
Også i den svenske konflikt har Musk tidligere benyttet sig af strejkebrydere, som skulle underminere de strejkende mekanikere. Det er ikke overraskende, at det internationale LO nævner Musk specifikt i en rapport fra 2024, som én, der i stor stil underminerer arbejderrettigheder.
Kun gennem hård og vedvarende kamp kan fagbevægelsen gøre sig nogen forhåbning om, at stoppe den erodering af arbejderrettigheder, vi ser over hele verden.
Og det er netop det, han er. Musk, og andre techoligarker og monopolkapitalister, har længe ønsket sig et opgør med den faglige organisering. De forstår nemlig, at fagforeninger er et bolværk mod dårlige arbejdsforhold, og at de begrænser de enorme profitter og rigdomme, som ejerne af disse internationale mastodonter kan rage til sig.
Det er en tendens, som burde bekymre alle arbejdere. Når rigmænd som Musk bare kan betale sig ud af at have fagforeninger i deres virksomheder, betyder det dårligere forhold for os alle. Det giver dem frit slag til at presse lønninger ned, at gøre usikre arbejdsforhold til normen og fjerne ting som pension, ferie og barselsrettigheder.
Men det er ikke kun Musks rigdom, som har bidraget til at den svenske fagbevægelse nu lider det her nederlag. Noget af det kan også tilskrives IF Metall – fagforeningen som har stået bag strejken – og deres meget tilbageholdende tilgang til konflikten.
Ifølge det svenske blad Dagens Arbeite, skulle IF Metall selv have opfordret medlemmer til at opsige deres kontrakter.
En mekaniker siger til bladet, at han ikke kan lade være med at spekulere på, om det altid var IF Metalls strategi. At ikke give den fornødne støtte, så mekanikerne selv sagde op, og dermed afsluttet konflikten uden, at det ville ligne et nederlag for IF Metall.
Arbejderrettighederne er altså presset både fra den nye tids konger, som vi tidligere har omtalt techoligarkerne som i Arbejderen, samt en fagbevægelse, som ikke er villig nok til at tage kampene med dem.
Kun gennem hård og vedvarende kamp kan fagbevægelsen gøre sig nogen forhåbning om, at stoppe den erodering af arbejderrettigheder, vi ser over hele verden.
Det bliver ikke en nem kamp, men den er bydende nødvendig, hvis århundredes kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold ikke skal være forgæves. Kun gennem organisering kan arbejderklassen kræve sin ret over for storkapitalen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
