Højere løn, et reelt værn mod social dumping og nedsat arbejdstid. Det er de tre krav, der står øverst på listen over krav til OK23, for de omkring 9.000 medlemmer af 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.
Fagforeningen har igennem et stykke tid lagt små videoer på Facebook, der visualiserer medlemmernes krav med et tvist af humør.
Med et aktivistmøde onsdag den 14. december sættes slutspurten ind for at mobilisere til den demonstration, der finder sted, når forhandlingerne på byggeområdet starter torsdag den 12. januar 2023.
– Vi har involveret nogle af vores yngre kræfter i mobiliseringsarbejdet, lavet de her videoer og været rundt på arbejdspladser for at snakke med medlemmerne, siger Rasmus Gudmandsen, der er organisator i BJMF, til Arbejderen.
Han fortæller, at der er rigtig stor opbakning til, at der skal ske noget den her gang. De private overenskomstforhandlinger i 2020 sluttede brat på grund af corona, og det efterlod ikke mindst byggegruppen med en følelse af at være blevet snydt.
– Det var jo noget af en flad fornemmelse. Medlemmerne følte sig snydt og mener, at de har noget til gode fra sidst. De forventer helt sikkert, at de får indfriet nogle krav. Nu står vi med nogle, der er pressede af inflationen og stigende priser, og så har jeg lige hørt, at den nye regering vil inddrage en helligdag. Det er yderligere benzin på bålet, mener Gudmandsen.
På en af de videoer, der er lagt op på Facebook, ser man BJMF’s formand Claus Westergreen, der kræver kædeansvar nu!
Kædeansvar vil sige, at hovedentreprenøren kan holdes ansvarlig, hvis underentreprenører – led længere nede i kæden – underbetaler eller snyder de ansatte.
Kædeansvar har i årevis været et krav, ikke mindst fra tømrere, betonarbejdere, murere og andre håndværkergrupper, der opfatter det som et vigtigt redskab i kampen mod social dumping. Byggefagene har løndumping tæt inde på livet. Løn og arbejdsforhold bliver presset af udenlandske kolleger, der ansættes på lønninger langt under overenskomsten og i bedste fald på overenskomstens mindsteløn.
– Vores medlemmer rejser krav om højere løn. Det dækker over mange ting, siger formand Claus Westergreen til Arbejderen og forklarer:
– Det kan være løn under sygdom, højere akkordsatser og også et løft af bunden, altså højere mindsteløn. Hvad det sidste angår, så har vi ikke mange medlemmer, der arbejder på det, men det gør mange udlændinge. Vores medlemmer vil ikke konkurrere med de udenlandske kollegaer i ræset mod bunden, og derfor kræver de, at mindstelønnen hæves markant, så der ikke kan foregå overenskomstdækket løndumping.
BJMF-medlemmerne kræver også arbejdstiden sat ned till 30 timer, hvilket især gælder de unge. Det krav skal ses i lyset af en pensionsalder, der stiger og stiger, og som betyder, at nye generationer får forlænget deres arbejdsliv.
“Arbejdstiden er ikke blevet ændret i over 30 år. Den teknologiske udvikling har gjort, at vi grundlæggende er mere produktive i vores arbejde end tidligere. Det er på tide, at vi bliver kompenseret for vores øgede effektivitet og vores stigende pensionsalder,” står der på fagforeningens hjemmeside som argument for nedsat arbejdstid – med fuld lønkompensation forstås.
3F’erne kommer fra hele landet den 12. januar
– Nu går forhandlingerne snart i gang for alvor, og ud over at vi er klar den 12. januar klokken 10.00 til at klappe vores forhandlere i 3F’s byggegruppe ind, når de begynder at lægge arm med arbejdsgiverne om vores løn- og arbejdsforhold i de kommende år, så er vi også solidariske med og klar til at bakke andre grupper op, når de skal forhandle, siger Rasmus Gudmandsen.
Det er første gang, at 3F’s byggegruppe skal forhandle med Dansk Industri, og 3F-afdelinger over hele landet opfordrer bygningsarbejdere til at møde op og vise opbakning til de faglige forhandlere ved den første forhandling.
På Facebook kan man læse, at der bliver budt til et “brag af en kampdag”, hvor programmet består af musik, faglige taler, sjove indslag og mad.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
