Den nuværende grænse for, hvad det koster danske arbejdsgivere at hente arbejdskraft udenfor landets grænser, bliver der ikke rokket ved i denne omgang.
Det ligger fast, efter at Folketinget onsdag eftermiddag behandlede to forskellige forslag, der begge ville lempe reglerne og gøre det billigere for virksomhederne at hente arbejdskraft i lande uden for EU og EØS.
Det ene forslag var stillet af regeringen, der foreslår den nuværende beløbsgrænse sat ned fra 448.000 kroner til 375.000. Det andet forslag var stillet af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der foreslår en ny beløbsgrænse på 360.000 kroner.
De nuværende regler er helt rimelige og sikrer, at danske lønmodtagere ikke udkonkurreres af billig udenlandsk arbejdskraft med meget dårlige arbejdsvilkår.
Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
Ingen af forslagene kunne dog samle flertal, og derfor fortsætter de nuværende regler på området. Det vækker glæde i fagbevægelsen.
– Det er godt, at Folketinget ikke har kunnet enes om en lavere beløbsgrænse. Set med vores øjne er opgaven at få alle med i opsvinget, både seniorer, langtidsledige, unge uden job og uddannelse og så videre – ikke at åbne yderligere op for arbejdskraft fra hele verden til lavere løn, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
3F har længe talt imod ændringer af reglerne og afviser, at de forhindrer virksomhederne i at hente arbejdskraft i lande uden for EU og EØS.
Forbundssekretær i 3F, Søren Heisel udtaler:
– De nuværende regler er helt rimelige og sikrer, at danske lønmodtagere ikke udkonkurreres af billig udenlandsk arbejdskraft med meget dårlige arbejdsvilkår.
I dag kan virksomhederne hente arbejdskraft i tredjeverdens lande via Beløbsordningen, hvis de betaler en årsløn på 448.000 kroner inklusiv feriepenge og pension. 448.000 kroner svarer nogenlunde til en faglært håndværkers løn i Danmark. Virksomhederne kan også gøre brug af den såkaldte Positivliste – en liste over brancher, der mangler kvalificerede folk i Danmark, og som bliver justeret løbende. Betingelserne i Positivlisten er, at løn- og arbejdsvilkår følger det normale på fagområdet i Danmark og altså ikke en årsløn, som gælder for beløbsordningen.
– Det, synes jeg, er helt rimeligt og fair og en god sikring mod løndumping og social dumping. Der er i dag masser af muligheder for at hente arbejdskraft, hvilket statistikken jo også dokumenterer, siger Søren Heisel og henviser til, at der alene i Europa er over 13 millioner arbejdsløse, og at der fortsat er rundt regnet 70.000 uden job i Danmark, som virksomhederne kan ansætte.
Læs også
Fagligt
Mangler der arbejdskraft?
Jagten på udenlandsk arbejdskraft presser danske lønninger og overenskomster
Igennem mere end syv år har virksomhederne, deres organisationer og borgerlige politikere advaret om mangel på arbejdskraft. I samme periode er beskæftigelsen Danmark steget med mere end 350.000 personer, heraf en del udlændinge på de nuværende ordninger.
– Alene i 2021 kom 28.000 personer fra EU og EØS til Danmark for at arbejde – det er rekordhøjt. Samtidig står vi over for de første indikationer på, at opsvinget er ved at klinge af, hvilket betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft langsomt vil blive mindre, siger Søren Heisel.
Også på den baggrund mener han, at det er godt, at de nuværende regler fortsætter uændret.
Læs også
Fagligt
Manglende samfundsansvar
Arbejdsgivere får afslag på udenlandsk arbejdskraft, fordi de ikke ansætter elever
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
