Kommentar
Igennem meget lang tid har man stort set dagligt hørt arbejdsgiverne klage over, at de mangler arbejdskraft. Arbejdsgivere står gerne frem og fortæller, at de må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få ansatte med de rette kvalifikationer. Derfor ønsker de at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver nemmere at hente arbejdskraft til Danmark fra lande udenfor EU.
I dag er kravet for at få tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark efter beløbsordningen, at det job, man bliver tilbudt, er til en årlig løn på mindst 445.000 kroner inklusiv feriepenge og pension. Det foreslår erhvervslivet sat ned til 360.000 kroner om året.
Beskæftigelsen buldrer ganske vist derudad, og arbejdsløsheden fortsætter med at falde. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i november måned sidste år var 80.600 arbejdsløse. Det svarer til 2,8 procent af den samlede arbejdsstyrke og er det laveste niveau siden 2008.
Alligevel er Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, lodret imod forslaget om en lavere beløbsgrænse.
– En beløbsgrænse på 360.000 kroner svarer til en gennemsnitlig timeløn på omkring 160 kroner eller cirka 25.000 om måneden plus feriepenge og pension. Det vil berøre rigtig mange faglærte og ufaglærte lønmodtagere og udsætte en stor del af 3F’s medlemsgrupper lige fra håndværkeren til buschaufføreren for en voldsom konkurrence på løn, siger Søren Heisel til Arbejderen.
Mon ikke det snarere handler om at få arbejdskraften så billig som mulig.
Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Han hælder til, at det for arbejdsgiverne snarere end mangel på arbejdskraft handler om at få den så billig som muligt. Her mener forbundssekretæren, at de allerede i dag har forskellige rekrutteringsværktøjer. Blandt andet den såkaldte positivliste, der gør det muligt at hente faglært arbejdskraft fra hele verden til en løn, der svarer til den gennemsnitlige inden for det pågældende fag.
Et notat udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 82 procent af faglærte lønmodtagere i dag tjener over 360.000 kroner om året. Det samme gælder 58 procent af ufaglærte lønmodtagere.
En lavere beløbsgrænse, som arbejdsgiverne, de økonomiske vismænd og borgerlige partier foreslår, vil efter Søren Heisels mening få enormt negative konsekvenser for de danske lønmodtagere. Det vil sætte lønningerne og det danske overenskomstsystem under pres, ja hele det danske arbejdsmarked.
Mere end 10 procent er udlændinge
I september 2021 udgjorde udenlandsk arbejdskraft 11 procent af alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. For 10 år siden var andelen seks procent. Uden de mange udlændinge havde situationen på arbejdsmarkedet imidlertid været endnu mere kritisk, end det er tilfældet, lyder det fra arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI).
Arbejdsgiverorganisationen slår fast, at økonomien på nuværende er i topform, men advarer samtidig om risikoen for en hård opbremsning, hvis ikke udfordringerne med arbejdskraft bliver løst. En ny rundspørge i DI’s Virksomhedspanel viser, at fire ud af 10 virksomheder ser mangel på arbejdskraft som den største vækstudfordring i 2022. Og op mod 60 procent venter, at det kan bremse væksten i 2022.
– Mangel på arbejdskraft er den største og vigtigste økonomiske udfordring, vi står over for, siger DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og oplyser, at bedre muligheder for international rekruttering står på DI’s politiske ønskeliste.
Arbejdsgiverne har et ansvar
Men hvorfor hente arbejdere fra Bangladesh, Indien eller Burkina Faso, når vi har masser af fri og bevægelig arbejdskraft i Danmark og resten af EU, lyder spørgsmålet fra Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Blik & Rørarbejderforbundet, Serviceforbundet og 3F.
De fem forbund har for tiden indrykket annoncer i store dagblade, hvor de helt overordnet spørger: Hvorfor gå over åen efter vand?
– Vi har stadig godt 80.000 ledige og rigtig mange unge mellem 20 og 25 år, som ikke har noget at lave. Nogle af dem har givetvis brug for korte kurser eller uddannelse for at kunne bestride de ledige job. Her vil jeg opfordre arbejdsgiverne til at sætte i gang og sørge for at bruge de nuværende opgangstider til at opkvalificere de her folk, lyder det fra Søren Heisel.
Han har talt sig varm, og da han fortsætter, indrømmer han, at han bliver harm:
– Mere end 14.000 unge banker i dag forgæves på døren til arbejdsmarkedet. De er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og søger læreplads. Jeg har hørt arbejdsgivere sige, at de tjener penge på lærlinge allerede efter tre måneder, så er det uforståeligt, at de ikke tager et medansvar for at give de her unge en uddannelse. Der er da mere fremtid i at uddanne de unge end i at hente arbejdskraft i Asien, Afrika eller Sydamerika.
Investering i fremtiden
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at den kraftige fremgang i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet giver gode muligheder for, at flere arbejdsløse kan komme tilbage i arbejde. Det hjælper samtidig også dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet til at finde fodfæste, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
– Når der er rift om arbejdskraften, kan virksomhederne ikke altid forvente at finde en kandidat, der i udgangspunktet opfylder alle ønskede kvalifikationer, mener økonomen, der fortsætter:
– Men det er ikke så skidt endda, for det åbner dørene for dem, der måske mangler erhvervserfaring eller særlige faglige kompetencer. Og de gode tider er et virkeligt godt tidspunkt for virksomhederne at investere i fremtidens medarbejdere.
Forslag til at øge beskæftigelsen
Tilbage til de fem fagforbund. De har udarbejdet 20 konkrete forslag “Dansk vækst med europæisk arbejdskraft”.
Ud over en styrket indsats for at få de godt 80.000 arbejdsløse i beskæftigelse og skærpede klausuler for at sikre de mere end 14.000 unge en læreplads, så foreslår fagforbundene, at arbejdsgiverne henter noget af den arbejdskraft, de efterspørger, ved at konvertere deltidsstillinger til fuld tid. Hvis alle, der ønsker det, kan arbejde på fuld tid i stedet for deltid, vil det øge beskæftigelsen med 38.000 fuldtidspersoner.
Søren Heisel peger på endnu en oplagt rekrutteringskilde, som de danske virksomheder ikke benytter sig af i det omfang, de har mulighed for, nemlig den euroæiske database EURES.
– På den database søger 800.000 ledige europæere i øjeblikket arbejde. Danske virksomheder har p.t. slået 54 jobopslag op per 100.000 indbyggere. Til sammenligning har svenske virksomheder slået 625 jobopslag op per 100.000 indbyggere, fortæller Søren Heisel.
Forhandlinger i vente
Forude venter politiske forhandlinger om nye reformer med afsæt i udspillet “Danmark kan mere 1”, som regeringen fremlagde i september sidste år. I bestræbelserne på at øge beskæftigelsen vil regeringen have flere til at arbejde mere, og i statsminister Mette Frederiksens nytårstale var et af hovedpunkterne spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.
– I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere. Men vi skal gøre det klogt, sagde Mette Frederiksen.
Hun nævnte, at Folketinget for mange år siden besluttede ikke at have fri indvandring, og slog fast, at regeringen ønsker at holde fast i den beslutning.
– Derfor skal vi kun hente arbejdskraft ind, som der er mangel på. Det skal være for en afgrænset periode. Og det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde, siger Mette Frederiksen.
Det er fortsat uvist, hvornår forhandlingerne begynder. Men forventningerne er trukket op – både fra arbejdsgivere og fagbevægelse.
Læs også
Fagligt
Mangel på arbejdskraft
Trepartsaftale tilfredsstiller ikke arbejdsgivernes krav om øget adgang til arbejdskraft udenfor EU
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
