Nekrolog
Hver eneste dag er de trykte og digitale medier fyldt med overskrifter, der udtrykker frygt for, at det danske erhvervsliv på det nærmeste er ved at gå i stå, fordi virksomhederne ikke kan få nok arbejdskraft – hverken i Danmark eller fra lande i og udenfor Europa.
Nu viser det sig, at arbejdsgiverne selv er skyld i, at de ikke kan hente de arbejdere udenfor EU, som de har mulighed for, konkret gennem ordningen positivliste for faglært arbejdskraft.
Siden ordningen trådte i kraft i juli 2020, er der givet flere afslag end tilladelser, viser en opgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). 70 personer har fået godkendt deres ansøgning om at forlade deres hjemland og rejse til Danmark for at arbejde, mens hele 200 har fået afslag.
Selvom SIRI ikke fører statistik over hver enkelt begrundelse for afslag, så oplyser styrelsen til Fagbladet 3F, at den giver langt de fleste afslag til positivlisten for faglærte, fordi arbejdsgiverne ikke tager de lærlinge, som de er forpligtet til.
Det er jo helt oplagt, at hvis en arbejdsgiver ønsker at kunne tiltrække arbejdskraft fra den anden side af Jorden, så skal vedkommende påtage sig et samfundsansvar og oplære og uddanne faglærte.
Søren Heisel, forbundssekretær 3F
Søren Heisel, forbundssekretær i fagforbundet 3F, finder det helt uforståeligt, at arbejdsgiverne ikke kan leve op til så simpelt et krav som at ansætte danske lærlinge.
– Det er jo helt oplagt, at hvis en arbejdsgiver ønsker at kunne tiltrække arbejdskraft fra den anden side af Jorden, så skal vedkommende som minimum have påtaget sig et samfundsansvar og deltaget i at oplære og uddanne faglærte, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, til Arbejderen.
44 stillingsbetegnelser at vælge imellem
På positivlisten findes lige nu 44 stillingsbetegnelser, hvor der angiveligt er særlig stor mangel på arbejdskraft. Er et job på listen, og vil en arbejdsgiver benytte sig af ordningen, så må løn- og ansættelsesvilkår “ikke være ringere end det normale” for det pågældende fag, lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, og arbejdsgiverne skal leve op til sine forpligtelser om at tage lærlinge.
Vicedirektør for arbejdsgiverne i Dansk Industri Steen Nielsen siger til Fagbladet 3F, at det er alt for besværligt at hente udenlandsk arbejdskraft gennem positivlisten.
– Vi hører fra vores medlemsvirksomheder, at det er en meget indviklet ordning med lange sagsbehandlingstider, og nogle oplever at få uforståelige afslag, siger Steen Nielsen, der tilføjer, at det særligt er kravene til feriepenge og lærlinge, som fører til afslag, når virksomhederne søger udenlandsk personale.
Så er det heller ikke sværere
Søren Heisel er fuldstændig uenig i, at reglerne er for bureaukratiske.
– Kravet er, at virksomheden skal leve op til de samfundsmæssige pligter for at uddanne elever. Det betyder, at arbejdsgiveren skal være omfattet af Praktikplads-AUB og efterleve helt konkrete måltal i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), siger forbundssekretæren.
Han forklarer, at arbejdsgiveren skal opfylde et måltal for antal elever for det senest opgjorte bidragsår. Hvis de opfylder målet, udløser det en økonomisk bonus. Til gengæld vanker der en bøde, hvis arbejdsgiveren ikke oplærer det fastsatte antal elever.
De fleste udlændinge, der har fået tilladelse til at komme til Danmark på positivliste for faglærte, arbejder som kokke og smede.
– En del sushirestauranter har beklaget sig over, at de ikke er godkendte til at have lærlinge – det vil sige, de er ikke godkendte til at have kokkelærlinge, da deres gastronomiske niveau er for begrænset. Men de kan uanset dette sagtens opfylde AUB-kravet ved at have andre typer af lærlinge for eksempel serviceassistenter, bogholdere eller andet, forklarer Søren Heisel.
Fordele ved positivlisten
Et andet kritikpunkt fra arbejdsgiverne lyder på alt for lange sagsbehandlingstider. Det medgiver Søren Heisel, der dog bemærker, at der er givet ekstra midler til, at SIRI kan nedbringe sagsbehandlingstiden.
Forbundssekretæren ser fordele ved positivlisten, fordi der gennem den er dokumentation for, at der er mangel på den pågældende arbejdskraft i Danmark – og fordi der til ordningen er knyttet krav om, at arbejdsgiverne skal påtage sig og udfylde sine uddannelsesforpligtelser.
– Men allerhelst så 3F, at arbejdsgiverne blev langt bedre til at tage lærlinge, så underskuddet af faglært arbejdskraft ikke var så stort et problem, slutter Søren Heisel.
Pres på positivlisten
For tiden forhandler regeringen med oppositionen i Folketinget om at ændre den såkaldte beløbsgrænse – en anden ordning – som giver virksomheder mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Som et middel til at få lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft via den ordning har arbejdsgiverorganisationerne – velvilligt orkestreret af de borgerlige partier i Folketinget – længe presset på for at få den nugældende beløbsgrænse sat ned.
Beløbsgrænsen reguleres hvert år den 1. januar. I dag er kravet for at få tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark efter beløbsordningen, at det job, man bliver tilbudt, er til en årlig løn på mindst 448.000 kroner inklusiv feriepenge og pension. Det beløb vil arbejdsgiverne have ned på 360.000 kroner årligt og stiller sig ikke tilfredse med, at regeringen er villig til at sænke grænsen til 375.000 kroner.
360.000 kroner svarer til en timeløn på 155 kroner. Det er en løn, som mange ufaglærte går til, og ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation vil 1,4 millioner lønmodtagere i Danmark blive udsat for lønpres, hvis beløbsgrænsen sænkes, som arbejdsgiverne ønsker.
Læs også
Fagligt
Mangler der arbejdskraft?
Jagten på udenlandsk arbejdskraft presser danske lønninger og overenskomster
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
