3F er indstillet på at intensivere kampen for at få overenskomst i Jensens Bøfhus.
Meldingen kommer, efter at Arbejdsretten i fredags slog fast, at det var i orden, at 3F sidste år startede strejke og blokade mod Jensens Bøfhus.
– Vi fortsætter konflikten og vil nu afsøge mulighederne for at intensivere sympatikonflikterne mod Jensens Bøfhus, siger Peter Lykke Nielsen, der er forhandlingssekretær for 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Dommen fastslår, at vi fortsat har konfliktret og kan kæmpe for vores medlemmers rettigheder – også under ekstraordinære situationer som en coronakrise.
Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
Både blokade og strejke er fortsat i gang.
Blokade mod Jensens Bøfhus betyder, at ingen medlemmer af 3F må tage arbejde hos Jensens Bøfhus, og at jobcentre ikke må henvise arbejdsløse til arbejde i restaurationskæden.
Strejken har ikke den store effekt. Oprindeligt var 26 medlemmer af 3F udtaget til strejke. De fleste af dem har nu fået andet arbejde, oplyser Peter Lykke Nielsen.
Det er sympatikonflikterne fra andre fagforbund, der kan gøre konflikten virkelig mærkbar for Jensens Bøfhus. De rammer leverancerne af varer til bøfhuskæden. Blandt andet kører fagforbundet NNF sympatikonflikt overfor Jensens Foods A/S i Struer, der leverer kød til Jensens Bøfhus. Derudover er et firma i Slagelse, der leverer papir til Jensens Bøfhus, vinleverandører og andre omfattet af sympatikonflikterne.
– Vi er glade for, at andre fagforbund støtter op om vores konflikt, siger Peter Lykke Nielsen.
Startede med lockout
Konflikten startede, da Jensens Bøfhus sidste forår gennem to ugers lockout i marts/april fik frigjort sig fra overenskomsten med 3F, som restaurantkæden ellers havde haft i over 30 år.
Jensens Bøfhus krævede en lønnedgang på 20 kroner i timen for deres tjenere. Det skete med henvisning til den overenskomst, Restaurant Flammen har med 3F. Her fik de såkaldte enhedsarbejdere, der blandt andet står for afrydning af borde og opfyldning af buffet, dengang 132 kroner i timen. Modsat var timelønnen for tjenerne på Jensens Bøfhus 152 kroner i timen.
- Den 1. juli 2019 meldte Jensens Bøfhus sig ud af arbejdsgiverforeningen Horesta og meddelte efterfølgende, at de ønskede at frigøre sig fra den gældende overenskomst med 3F. Siden har 3F forhandlet med bøfhuset for at få en ny overenskomst, men det er ikke lykkedes at få en ny aftale.
- Direktøren, Anders Nikolaisen, har krævet at få samme overenskomst som restaurant Flammen. Her bliver såkaldte “enhedsmedarbejdere” i restauranten aflønnet 20 kroner lavere i timen (132 kroner) end tjenerne på Jensens Bøfhus, som får 152 kroner. Til gengæld får enhedsmedarbejderen på Flammen lidt mere end gastronomerne på Jensens Bøfhus.
- På restaurant Flammen er der buffet og ikke bordservering som på Jensens Bøfhus. Derfor har 3F holdt fast i, at tjenerarbejde skal aflønnes som tjenerarbejde – ikke som afrydder.
- Den 28. februar i år afsendte Jensens Bøfhus sit første lockoutvarsel, og den 23. marts blev de ansatte 3F-medlemmer lockoutet. Formålet var med to ugers lockout at frigøre sig fra overenskomsten.
- Den 6. april havde Jensens Bøfhus vredet sig ud af overenskomsten. Efterfølgende har 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR) varslet strejke og blokade mod restaurantkæden. Konflikten blev i første omgang udsat på grund af coronakrisen, men trådte i kraft den 11. september.
- Den faglige konflikt betyder, at Jensens Bøfhus ikke kan få del i regeringens særlige hjælpepakker under coronakrisen. Derfor meddelte Jensens Bøfhus den 14. april, at de fyrer 250 ansatte.
- Den 23. september iværksatte forbundet NNF sympatikonflikt overfor Jensens Foods A/S i Struer, der leverer kød til Jensens Bøfhus.
- Jensens Bøfhus driver 23 restauranter i Danmark og har 700 ansatte – heraf mange på deltid. Restaurantkæden fik i oktober 2018 en helt ny ejerkreds bestående af otte fynske rigmænd.
- Blandt ejerne er Torben Østergaard-Nielsen, der ejer olieforretningen Dan-Bunkering i Middelfart, og Hans Bøgh-Sørensen, som er indehaver af Orifarm, Nordeuropas største parallelimportør af medicin. De øvrige er Enrico Krog Iversen, Steen Haustrup og Jørn Bonnesen, alle fra Odense, Georg Gundersen, Assens, René Søgaard Larsen, Frørup, og Jørgen Lindegaard Hjort, Ringe, der deler sin part med Ole Pape Jensen, Odense.
- Jensens Bøfhus har haft overenskomst med 3F i mere end 30 år, men det har de altså ikke mere.
3F har hele tiden stået fast på, at tjenerarbejde med servering ved bordene ikke kan sammenlignes med afrydningsarbejde og skal aflønnes som tjenerarbejde. Det nægtede Jensens Bøfhus at acceptere og startede derfor konflikten med en lockout.
Den 6. april sidste år havde Jensens Bøfhus vredet sig ud af overenskomsten og stoppede lockouten. Som modsvar varslede 3F blokade og strejke mod firmaet. Det betød, at Jensens Bøfhus ikke kunne få del i statens lønkompensationsordning under coronanedlukningen.
Det skyldes ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation, at staten på grund af det såkaldte neutralitetsprincip ikke må blande sig i en arbejdskonflikt ved at betale offentlige ydelser til nogen af de stridende parter. Derfor kan arbejdere i konflikt ikke modtage dagpenge eller sygedagpenge. Ligesom en arbejdsgiver i konflikt ikke kan modtage statslige ydelser som for eksempel lønkompensation.
Jensens Bøfhus mener, at det var ulovligt, at 3F varslede konflikt under coronanedlukningen og dermed forhindrede firmaet i at få lønkompensation. Derfor anlagde de sag ved Arbejdsretten for at få en vurdering af det spørgsmål.
Frifindelse af 3F
Det er den sag, der fredag endte med frifindelse af 3F.
Arbejdsretten hæfter sig i sin afgørelse ved, at det var Jensens Bøfhus, der startede konflikten med at gennemføre en lockout i marts/april sidste år under coronanedlukningen for at frigøre sig fra overenskomsten med 3F. Først derefter varslede 3F blokade og strejke.
“På denne baggrund finder Arbejdsretten, at 3F’s interesse i at opnå overenskomst har den fornødne styrke og aktualitet til, at konflikten forfølger et rimeligt fagligt formål”, står der i afgørelsen fra Arbejdsretten.
Det bliver også nævnt i afgørelsen, at 3F flere gange under sagens forløb har fremsat forslag til suspension af konflikten, der er blevet afvist af Jensens Bøfhus.
Fredagens dom vækker glæde i fagbevægelsen, som på forhånd havde erklæret, at et nederlag til 3F ville betyde et farvel den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det så ville være lovligt for arbejdsgiverne at iværksætte lockout under en pandemi, mens arbejderne ikke måtte svare igen med strejke.
– Det er de unge i restaurationsbranchen, der har grund til at fejre afgørelsen. De har beholdt retten til at sige fra, når en arbejdsgiver lockouter dem, fjerner overenskomsten og sætter lønnen ned, siger Peter Lykke Nielsen.
– Dommen fastslår, at vi fortsat har konfliktret og kan kæmpe for vores medlemmers rettigheder – også under ekstraordinære situationer som en coronakrise. Ikke engang under den spanske syge og Anden Verdenskrig blev retten til konflikt sat ud af kraft. Den danske model og konfliktretten holder, konstaterer Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Jensens Bøfhus skal ifølge dommen indenfor de næste 14 dage betale 5000 kroner i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jensens Bøfhus til Arbejdsrettens dom.
Ud over sagen i Arbejdsretten har bøfhuset også sendt en klage til Folketingets Ombudsmand. Det skyldes utilfredshed med, at erhvervsminister Simon Kollerup har besluttet, at konfliktramte firmaer ikke kan få lønkompensation, uden at det har været oppe i Folketinget.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
